Kassen er tom hos Lønmodtagernes Garantifond, LG, efter mange konkurser i 2001.
Fonden udbetaler løn, erstatning og feriegodtgørelse, når virksomheder går ned. Efterfølgende anmelder fonden et krav i konkursboet.
? Vi får typisk dækket omkring 40 procent af vores udgifter, fortæller sektionschef Jan Michael Lindgren, LG.
Han betegner 2001 som helt uforudsigeligt på grund af de mange dødsfald blandt IT-selskaber. Fra boet efter IT-virksomheder henter Lønmodtagernes Garantifond typisk en noget lavere procentsats af udbetalingerne - til tider tæt på et rundt nul. Med det overvældende antal IT-virksomheder, som har måttet se en tom pengekasse i øjnene i 2001, har det været et hårdt år for LG. IT-folks lønninger er dyre at erstatte. Dertil kommer, at der sjældent er egentlige værdier i virksomhederne.
Dyre lønninger
? Typisk tjener IT-folk rigtig godt, og IT-virksomhedernes aktiver består for det meste blot af brainware (intellektuel kapital, red.), siger Jan Michael Lindgren.
? Dertil kommer en del leaset udstyr, og det vil sige, at der er ganske få aktiver tilbage i den type virksomheder ved en konkurs, siger sektionschefen.
Lønmodtagernes Garantifond har i 2001 udbetalt 289 millioner kroner til lønmodtagere.
Funktionærer får typisk dækket deres løn i opsigelsesperioden, det vil sige tre måneder.
Den maksimale udbetaling fra LG er på 90.000 kroner efter skat og eksklusive feriepenge. Det er sjældent, at maksimaludbetalingen kommer på tale, men fordi lønningerne i IT-branchen er så høje, blev der i løbet af 2001 flere gange udbetalt det maksimale beløb, som rundt regnet svarer til en månedsløn på omkring de 60.000 kroner.
Det er en af hovedårsagerne til, at Lønmodtagernes Garantifonds kasse er løbet tør.
I 1998 blev der udbetalt 160 millioner kroner, i 2000 198 millioner kroner. Det er altså det beløb, som er steget til 289 millioner kroner i 2001.
Det er ikke noget problem for LG, at der ikke er flere penge i kassen, fordi man altid sørger for at have balance i kassen, så det matcher udbetalingerne.
Men pengene skal dækkes ind hos arbejdsgiverne. For at få penge i kassen igen, har LG i 2002 sat arbejdsgivernes bidrag op fra 110 kroner om året pr. fuldtidsansat i 2001 til 210 kroner pr. fuldtidsansat. En stigning på næsten 100 procent.
Hos Dansk Arbejdsgiverforening accepterer man stigningen. DA mener dog, at der er tale om en skjult skat på medarbejdere, og at bidraget burde finansieres af det offentlige.
? LG-ordningen sikrer, at medarbejderne ikke går i utide fra en virksomhed, der har det svært, og det er vel lige så meget i statens interesse som i virksomhedernes, men man kan diskutere, hvem der skal betale, siger Henning Dreesen, ansættelsesretschef i DA.
