Der bliver mere aflytning, og politi og efterretningsvæsen får lettere adgang til data, når Folketinget i løbet af foråret vedtager den række stramninger, der ligger i den såkaldte antiterrorpakke. Og loven bliver helt sikkert vedtaget, da både regering og opposition er enige om mere kontrol. Men det er i grunden ikke så galt, vurderer en juraprofessor.
- I valget mellem at lide terrordøden eller opgive en lille bid af privatlivet, vælger de fleste at være i live - med et reduceret privatliv - fremfor at dø i en terroraktion, som ikke blev opdaget på grund af regler, der skal beskytte privatlivet, mener dr. jur. Mads Bryde Andersen, der også er formand for regeringens IT-sikkerhedsråd.
Han understreger, at der ikke er tale om nye regler - blot stramninger af tidligere regler. Stramninger som først er blevet politisk mulige efter terroraktionerne i New York og Washington den 11. september sidste år.
- Reglerne skal i hovedsagen blot sikre, at der bliver mere materiale at aflytte - lige med undtagelse af den nye regel om edition, forklarer Mads Bryde Andersen.
Afliver små internetudbydere
De små internetudbydere kommer på arbejde under de nye regler, fordi de skal gemme trafikoplysninger for deres kunder i mindst et år - og de skal oprette 24-timers vagt, så politiet på ethvert tidspunkt kan få de data, de har brug for. Og selv om det kun er trafikdata, der skal gemmes og ikke indhold som for eksempel e-mail, er det kun de største selskaber, der kan løse den opgave.
- Nogle af de allermindste internet-udbydere vil givetvis bukke under, fordi det bliver for dyrt for dem, vurderer Mads Bryde Andersen.
Myndighederne får også lov at bruge snifferprogrammer, og det er ifølge IT-professoren rimeligt nok.
- Der var jo et eksempel med en opgang, der delte en ADSL-forbindelse. Her afviste dommeren overvågning, fordi de andre brugere, der hverken er sigtede eller under mistanke, ville blive aflyttet, forklarer Mads Bryde Andersen og peger på, at med et snifferprogram på den mistænktes computer kan politiet aflytte ham og kun ham.
Salami-metoden
Mads Bryde Andersen er ikke i tvivl om, at samfundet accepterer mere og mere overvågning. Han kalder det selv en glidebane, hvor grænserne for, hvad vi kan leve med, får en lille tak hver gang.
- Men det er ikke en lavine. Vi kan stadig kontrollere det. Helt privat mener jeg iøvrigt, at der burde bygges mere kontrol af politi og efterretningsvæsen ind i loven, siger Mads Bryde Andersen, der også er tilhænger af, at loven på alle punkter bliver tidsbegrænset, så den automatisk kommer op til politisk behandling igen. Men han er ikke i tvivl om, at borgerne accepterer mere og mere overvågning. Og det er i orden.
- Vi er endnu ikke ovre i skyggernes verden, hvor vi forlader det åbne samfund. Det mener jeg ikke. Slet ikke, siger IT-sikkerhedsrådets formand. Men en ting undrer ham. Hvorfor går politi og efterretningsvæsen ikke ind i reklamebranchen.
- De burde interessere sig mere for markedsføring og reklamere for sig selv med hjemmeside og pressemeddelelser og den slags. De burde synliggøre deres succeshistorier, mener IT-sikkerhedsrådets formand.
Folketinget førstebehandler i dag regeringens forslag til en terrorpakke - og debatten kan følges live.
