Snart mobildækning under Nørreport

Teleselskaberne har afleveret en plan for, hvordan de vil sikre adgang til mobiltelefonnettet under Nørreport station i København. Hidtil har alene kunder hos Orange kunnet fortsætte samtalen under jorden.

Mange passagerer i de københavnske S-tog har undret sig: Hvorfor kan man tale i mobiltelefon, mens man kører i tog under Storebælt, når det samme ikke er muligt under Nørreport station i København?

Det faktum har generet teleselskaberne gevaldigt, og der er nu udsigt til, at alle selskaber får adgang til at sætte de såkaldte basisstationer op under Nørreport, så snakken igen kan gå.

Siden 1998 har teleselskabet Orange dog haft mobildækning på strækningen, og det har vakt mistanke hos Venstres folketingsmedlem Anders Møller, der har stillet spørgsmål om forholdet til videnskabsminister Helge Sander.

Orange er nemlig delvist ejet af Banestyrelsen, som ejer og vedligeholder jernbanenettet herhjemme, men ministeren afviser, at de øvrige mobiloperatører bevidst holdes ude af Nørreport.

Projekt vurderes

I øjeblikket er Banestyrelsen i gang med at vurdere et projekt, som Sonofon har foreslået gennemført på vegne af sig selv og konkurrenterne TDC, Orange og Telia.

Det handler om at få basisstationer sat op, så kunderne kan tale i mobiltelefon i S-togene og Kystbanetogene, på perronerne og adgangspartierne samt på gangene til den nye metrostation, oplyser Helge Sander i sit svar til Anders Møller.

Banestyrelsen skal analysere frekvenser og sendeeffekter for at sikre, at de ikke forstyrrer radiokommunikationen mellem togene. Den analyse ventes færdig midt i februar, hvorefter selskaberne kan sætte deres basisstationer op.

Relevant link:

Læs ministerens svar til Anders Møller

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College