? I mange tilfælde forventer virksomhederne, at folk passer deres arbejde, selvom de er på kursus, og man bliver lidt ugleset, fordi kollegerne skal bære byrden, mens man er væk, siger Henrik Kroos, der er formand for IT-fagforeningen Prosa.
Ifølge ham er det hovedsageligt et ledelsesproblem, der gør, at mange virksomheder betragter efteruddannelse som en omkostning i stedet for en investering. De planlægger derfor ikke efteruddannelse godt nok.
? Helt generelt er virksomhederne ikke særligt gode til det. For to til tre år siden var det typisk sådan, at man tog uddannelse i forbindelse med overgangen fra et projekt til et andet, fordi det var i den periode, at man havde tid. Det man ser nu, er at de perioder i mellem projekterne er blevet kortere, fordi virksomhederne skal tjene penge. Vi kan tydeligt mærke, at det er blevet vendt om, så man nu laver uddannelse på efterbevilling, siger Henrik Kroos.
Pædagogiske pauser
At planlægningen er dårlig, viser sig under kurset, hvor deltagerne stadig har hovedet hjemme på arbejdspladsen. Pauserne bliver ofte brugt til arbejde i stedet for hyggesnak med andre kursusdeltagere.
? Pausen er en pædagogisk pause. Men i dag er det desværre meget normalt, at enhver kursusinstruktør må begynde med bede folk om at slukke mobiltelefonerne, siger Henrik Kroos, der selv har oplevet, at kursusdeltagere har mobiltelefoner og bærbare computere med og skal tjekke e-mail i pausen.
For Henrik Kroos er løsningen at planlægge lidt længere ud i fremtiden. Kursuskataloger er tilgængelige i god tid ? ofte også på nettet ? og hvis man planlægger et kursus flere måneder i forvejen, er der bedre chance for at gøre omgivelserne klar til, at man er væk.
? Man skal være afklaret i forhold til sine kolleger og sine kunder. Det handler om at få tilrettelagt sit arbejde sådan, at man de dage, hvor man er på kursus, får planlagt, at andre kan overtage ens arbejdsopgaver. Det gælder om at få orienteret dem, der normalt henvender sig til en, om at man er på kursus, siger Henrik Kroos.
Altid ekstra om ørerne
IBM er en af de mange IT-virksomheder, som fokuserer på efteruddannelse. I løbet af 2000 flyttede IBM 36 procent af deres efteruddannelse online, men meget foregår stadig på kurser, hvor medarbejdere kan få de mere personlige kompetencer. Alligevel må IBM erkende, at arbejdsdage ikke bare kan rives ud af kalenderen til fordel for uddannelse.
? Udgangspunktet er at efter- og videreuddannelse altid er en investering for den enkelte. Vi gør nogle ting, men vi kommer aldrig i en situation, hvor man ikke får noget ekstra om ørerne, når man uddanner sig. Vi delegerer opgaver videre til teamet, præcis som når man er på ferie, men der vil stadig være noget i indbakken, når man kommer tilbage, siger Anders Lund Rendtorff, der er kommunikationschef hos IBM Danmark.
Hos IBM udnytter man helt bevidst pauserne i de interne kursusforløb.
? Det er mit klare indtryk, at vi lægger pauser ind, der er så lange, at medarbejdere kan nå at koble sig op, og på ethvert kursus vil du typisk se folk benytte pausen til at koble sig på nettet for at minimere den byrde, der ligger, når man kommer hjem, siger Anders Lund Rendtorff.
Hos IBM er uddannelsesplaner en integreret del af medarbejderplaner, og det kan være med til at øge planlægningen og mindske byrderne ved et kursus.
Henrik Kroos fra Prosa understreger, at en sådan dialog mellem ledelse og medarbejdere er den bedste løsning.
? Det vigtigste er at få lavet en fornuftig uddannelsesplanlægning i virksomheden. Vi plejer at sige, at en god planlægning er, hvis man har aftalt, at 10 procent af ens arbejdstid skal bruges på kurser og efteruddannelse. Det behøver ikke være købekurser, det kan også bare være at læse bøger eller følge med i fagblade, siger han.
Denne artikel er fra IT-Kursusguide - et tillæg til Computerworld |
Læs mere om arbejdsliv i IT-branchen i Computerworlds ugentlige karrieresektion IT Job. Bestil abonnement her. |
