Tirsdagens aviser om IT

Dansk musik til halv pris på nettet. Million- overskridelser på forsvarets edb-projekt. Stor Maersk-omsætning på nettet. Fogedsag mod PLS Rambøll.

Dansk musik til halv pris på nettet

Et nyt dansk internetfirma vil fra adressen www.halfahead.dk sælge musik fra kunstnere som Rhonda Harris, Superheroes, Swan Lee og mange andre til en pris, der ligger 40-50 procent under det, en cd koster.
Musikken bliver solgt i et format, hvis kvalitet angiveligt skulle være 50 procent bedre end MP3. Den enkelte bruger skal indbetale et beløb til Half Ahead og kan herefter købe en cd til 80-90 kroner og et enkelt nummer for en tier.
Halvdelen af Half Ahead ejes af fire medievidenskabsstuderende fra Syddansk Universitet, som har udviklet systemet. Webstedet har fået støtte fra Erhvervsfremme Styrelsen gennem Syddansk Innovation og Syddansk Invest, der ejer den anden halvdel. Half Ahead åbner natten mellem fredag den 15. og lørdag den 16. februar. (Berlingske Tidende)

Millionoverskridelser på forsvarets edb-projekt

Forsvarets ambitiøse edb-projekt DeMars truer med at sprænge alle rammer i budgettet. DeMars blev sat i gang i 1997 og skal efter forsinkelser være klar i 2004. Det oprindelige budget lød på 703 millioner kroner, men nu er der udsigt til en ekstraregning på op til 238 millioner kroner, vurderer Rigsrevisionen ifølge et notat. Formanden for Folketingets statsrevisorer, Peder Larsen (SF), er bekymret. Statsrevisorerne har nu sendt sagen videre til Finansudvalget. DeMars er et logistiksystem, der skal holde regnskab med forsvarets lagre af udstyr, mad og lønninger. Forsvarsministeriet afviser, at der er et problem. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Fogedsag mod PLS Rambøll

Det Silkeborg-baserede IT-selskab IT-Optima har begæret et fogedforbud nedlagt mod IT-konsulenthuset PLS Rambøll Management. IT Optima mener, at PLS Rambøll Management har stjålet Silkeborg-firmaets system "Tip", der kan måle udbyttet af IT-investeringer.
PLS henvendte sig i november 2000 til IT Optima, fordi selskabet ville være partner. I maj 2001 afbrød PLS samarbejdet, og i juni 2001 sagde IT Optimas udviklingschef op for i stedet at få arbejde hos PLS. I august opdagede IT-Optima, at PLS var begyndt at markedsføre produktet IT-reflexion, og det er det system, som IT-Optima nu har begæret fogedforbud mod.
PLS afviser, at have kopieret konceptet, og IT-Optima frygter, at selskabet ikke kan skaffe de 30 millioner kroner, der måske skal stilles som garanti i fogedsagen. (Børsen)

Stor Maersk-omsætning på nettet

10 procent af omsætningen hos linierederiet Maersk Sealand, der vandt e-handelsprisen for bedste B2B-websted, kommer nu via nettet. I alt drejer det sig om godt 20.000 kunder, der foreløbig bruger websitet til at booke og skaffe overblik. Analytikere anslår, at Maersk i alt har 100.000 kunder og en omsætning på 70 milliarder kroner. Maersk forventer at hente 80 procent af omsætningen via internettet i 2005. (Børsen)

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,