Klumme: Hvorfor skal det bippe?

Hverdagen kræver efterhånden stor tolerance fra de to kødfulde lyttetragte, vi er udstyret med. Vi vandrer gennem et sandt inferno af bipperi, bimlen og båtten. Det synes klummeskriveren, Malene Grouleff, som stiller spørgsmålstegn ved bipperiets berettigelse.

Klip fra et liv i et bip-inferno. :
6.45 Bippe bippe bip bip bipbipbip Sms-besked modtaget, meddeler mobiltelefonen skingert. Beskeden er fra min udbyder og oplyser mig om, at jeg per dags dato har talt og sms'et for 3,97 kroner.

Men hvorfor skal disse beskeder bippe? Brevsprækken bipper da ikke, når rudekuverterne dumper ind. Og hvorfor skal mobilselskabet absolut sende disse beskeder mellem 6 og 7 om morgenen eller ved midnatstide?

Det er som om, enhver producent af elektrisk, teknologisk udstyr og programmel vil have sin plads i mit daglige lydindtag. For summen af biplyde er temmelig overvældende, hvis jeg tæller efter en ganske almindelig dag. Det føles næsten som om, jeg lever inde i et computerspil.

Mine øren roterer som en radar for at registrere bip fra hid og did. Er det et bip, jeg skal reagere på? Øreradaren kan til tider blive helt rundtosset.

6.52 Pling. Min brødrister er også godt med på bip-bølgen. Den bekendtgør med en ringklokke-lignende lyd, at brødet nu er ristet, og at timeren derfor slukker for varmelegemerne. Hvorfor skal jeg alarmeres om det, når brødet alligevel ikke risikerer at stå og brænde på?

Stilhed til salg

Unødige bip er lydforurening. Og det virker paradoksalt i en tid, hvor trendforskere taler om, at stilhed er eksklusivt. I en bilreklame på tv er salgsargumentet den salige stilhed, føreren træder ind, når han lader sig indkapsle i sin dyt. Forhåbentlig er det et tegn i tiden på, at tyste produkter vil vinde frem.

7.30 Ding ding dong. DSB har valgt at udsætte sine passagerer for en treklang i D, Eb og Bb - komponeret af Niels Viggo Bentzon - der afspilles hver gang en eller anden information skal gives. Togselskabet tror åbenbart ikke på, at nogen vil klappe ørene ud, medmindre vi først bliver beværtet med jingler fra skrattende højttalere.

Jeg tror, en professionel speaker med en behagelig stemmeføring og et antiskingert toneleje ville have større effekt. Bip er en primitiv og billig måde at få opmærksom på. Men måske også for billig. For er vi ikke allerede ved at blive døve overfor bipperiet, fordi der er så meget af det - og fordi meget af det rent faktisk er ligegyldigt lydtapet og karlsmart-design.

8.31 Det er ikke just blid fuglesang, der præger lydbilledet i et moderne kontorlandskab. Snarere en kakafoni af elektroniske lyde. Windows-startjinglen strømmer ud i lokalet, hver gang en kollega møder og tænder sin computer. Hvad skal vi med den jingle?

Telefoner bimler i alskens melodier. Kunne der ikke i stedet sidde en trådløs dims på min arm, som prikkede diskret, når der var opkald til mig.

Mails melder deres ankomst med pling, mens printerkopifax-maskinen er så snedigt designet, at enhver knap bipper kækt, når trykker på dem. Kollegaens digitale armbåndsur minder mig om, hver gang der er gået en time - med et lille bip fra hans arm.

Min mobiltelefon sender klagende biplyde ud hvert femte minut for at fortælle mig, at den trænger til en opladning. Jeg har hørt dens plagen, men har glemt opladeren derhjemme.

Gud hvor går det godt

Er apparaternes evindelige bipperi mon et udtryk for, at bare det siger blip, båt, så går det ved gud godt? Skal de signalere, at vidensfabrikken producerer for fuld kraft?

17:34 Bip bip diiiøng. Biblioteket var engang et sted, hvor bibliotekaren hyssede, hvis man glemte at snakke lavmælt. Nu føles bogpaladset som en maskinhal. Det moderne kø-nummersystem er designet med en måge-agtig skriglyd til at signalere, når køen snegler sig et nummer fremad. Indimellem siger det blip, blip, blip, for hver bog personalet i skranken scanner som ind- eller udlånt.

Lever vi i efterhånden en så hektiske flimrende virkelighed med synsbombardement, at et display ikke kan tiltrække opmærksomhed? Skal der lyd til for at trænge igennem?.

16.44 På parkeringspladsen venter en ny slags bip. Nemlig det uforholdsmæssigt kraftige dip, der lyder, når en bilalarm slås til eller fra. Og værre endnu en bilalarm, der går i gang, fordi en eller anden fjumrer. Om alarmen reelt skræmmer nogle biltyve væk eller reelt får ejeren på færten af tyveriet, før det er for sent, tillader jeg mig at tvivle på.

Men omend ikke andet, kan man jo bruge dimsen til at finde sin bil, hvis man skulle have glemt, hvor man satte den. Gå efter bippet...

18.37 Overboens telefonsvarer går i gang. Den indtalte velkomstbesked runger gennem væggene, og der afsluttes med højlydt optagettone: dut, dut, dut, dut dut. Hvorfor skal den sige det højt, når ejeren af telefonen alligevel ikke er hjemme eller bare ikke gider at tage telefonen?

Selvfølgelig er der bip-lyde, som er helt igennem fornuftige. For eksempel biptonerne, der i et trafiklys fortæller blinde, om der er rødt eller grønt for fodgængere. Og ambulancens sirener.

Men er ethvert andet bip monstro nødvendigt? Eller bliver vi simpelthen døve for dem, så de i sidste ende mister effekten i en ulven-kommer-mekanisme? Hører vi røgalarmen eller ignorerer vi den?

Behjertede råd fra en klummeskriver, der er ved at blive et båt-øre med bip i låget:

Kære bruger af diverse dimser. Gør dit for at mindske den meningsløse bipforurening.

  • Overvej nøje, hvad dine dimsers og programmers bipperi gør godt for. Giver de dig nogle vigtige signaler, du skal vide her og nu? Hvis ikke, så slå biplydene fra - i fald sådan en indstilling findes.
  • Skrue så langt ned for volumen på dine uundværlige bip-lyde, at det især kun er dig selv og din opmærksomhed, bippene får.
  • Tænk efter i den enkelte situation, om biplyde er mere til gene (for eksempel for omgivelserne) end til gavn (for dig).
Kære hr.eller fru producent:
Prøv lige at spørg dig selv, om de dimser, du sælger, nu også nødvendigvis behøver at sige bip. Giver det virkelig mening eller bipper det bare?
  • Drop de indbyggede bip, hvis du ikke kan argumentere ordentligt for deres berettigelse.
  • Overvej alternativer til lyd: Blinkende lampe, popup-vindue, vibration eller andet.
  • Hvis bip virkelig har en nødvendig funktion i et produkt, så gør dig den ulejlighed at designe en behagelig lyd.
  • Giv dine kunder en valgmulighed: Volumekontrol på lydstyrken og en tavs-indstilling.
  • Gør intet bipperi (sound off) til "default"-indstilling. Så slipper vi for, at de ikke-teknisk kyndige eller dem, der ikke gider at læse manualer, ikke går rundt og bipper magtesløst.

Relevante links:
World Forum for Acoustic-Ecology - en forening, der beskæftiger sig med lydlandskaber.

Teksten i Kim Larsens sang Blip Båt

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

    Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

    Se alle vores events inden for it

    Styrelsen for Danmarks Fængsler

    IT-driftskonsulent med fokus på forretningsnære løsninger

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder for Analyseværktøjer i PET - Ledelse, data og udvikling

    Københavnsområdet

    Red Barnet

    Senior Data Engineer

    Københavnsområdet

    Weilbach A/S

    Head of Operations Support

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS