IT-millionregning til Bornholm

Sammenkoblingen af de bornholmske kommuners IT-systemer risikerer at blive 10 gange dyrere end planlagt. Ekstra-regningen på 50 millioner kroner går direkte videre til de bornholmske skatteydere.

Den kommende sammenlægning af de bornholmske kommuner kan ende med en massiv økonomisk kindhest til de bornholmske skatteydere, skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Sammenkoblingen af de bornholmske kommuners IT-systemer i et stort fælles netværk risikerer nemlig at blive 10 gange dyrere end egentlig planlagt.

I første omgang lød prisen på IT-opgaver i forbindelse med kommune-sammenlægningerne på omkring fem millioner kroner, som staten og de bornholmske kommuner skulle dele lige over.

Pris mangedoblet

Efter de indledende forhandlinger med KMD viser beregningerne nu ifølge Bornholms amtsborgmester Knud Andersen (V), at prisen snarere kommer til at ligge i omegnen af 50 millioner kroner.

Amtsborgmesteren er chokeret over, hvor omfattende opgaven med et fælles IT-system er.

Han appellerer nu til staten om økonomisk hjælp til at betale kæmperegningen, der ellers kommer til at hænge på de bornholmske skatteydere.

Ifølge Nyhedsmagasinet Danske Kommuner er det dog ikke videre sandsynligt, at Indenrigsministeriet - der stod for detaljerne i kommunesammenlægningen - vil spytte mere i kassen.

KMD vil fremlægge detaljer og prisen på kroner og ører for sammenlægningen i slutningen af april.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network