Mandagens aviser om IT

TDC taber marked for mobiltjenester. Nokia ramt af BlueTel-razzia. Teleselskaber i gældskrise. Mathiesens kontrol med 2M Invest skrider. B&O dropper internettet.

TDC taber marked for mobiltjenester

Orange, Telia og Sonofon stryger forbi TDC i teleselskabernes kamp om at få mobilkunderne til at benytte nye, digitale tjenester. Når det drejer sig om de dyre SMS-tjenester som ringetoner og logoer er TDC's forspring langt fra så stort, som når det drejer sig om traditionel taletelefoni. I forhold til deres størrelse har Orange, Telia og Sonofon langt større succes med disse tjenester. (Børsen)

Nokia ramt at BlueTel-razzia

Sidste uges politi-razzia af mobilforhandleren BlueTel rammer Nokia hårdt. BlueTel er nemlig den største Nokia-partner blandt de europæiske telebutikker med mere end 350.000 årlige garantireperationer af Nokia-telefoner og flere specialaftaler. BlueTel blev i sidste uge politianmeldt af Sonofon og TDC, der mener, at mobilforhandlerkæden har brugt ulovlige forretningsmetoder. (Børsen)

Teleselskaber i gældskrise

De europæiske teleselskaber er i krise og er selv ude om det. Mange af selskaberne er dybt forgældede, fordi de har betalt skyhøje priser til staten for UMTS-licenser. Desuden har mange opkøbt tele- og internet-konkurrenter i blind tro på internet- og telekom-teknologiens muligheder. Det slår nu tilbage, og kreditvurderings-selskaberne er begyndt at nedjustere deres rating. (Børsen)

Mathiesens kontrol med 2M Invest skrider

Midt i den hidtil værste krise ser administrerende direktør Michael Mathiesens kontrol med det gældstyngede 2M Invest ud til at smuldre. Samtidig fortsætter spekulationerne og usikkerheden om selskabet fremtid, mens aktien stryger mod nulpunktet. (Børsen)

B&O dropper internettet

B&O har skrottet sine ambitioner om at skabe en forretning på internettet. Idéen var ellers at sælge musik og film over internettet og sende det ind i stuerne gennem det strømlinede B&O-fjernsyn eller hjemmecomputeren. B&O mener imidlertid, at der er for stor risiko for, at det kostbare varemærke bliver devalueret af internettet. (Politiken)

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

Simeon Dimitrov

Lector ApS

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job