Compaq godkender HP-opkøb

Compaqs aktionærer har sagt ja til at lade HP købe selskabet. Det skete i en anderledes venlig tone end hos HP, hvor kritikken haglede ned og trommerne buldrede. Compaq venter nu med spænding på at høre resultatet af HP's afstemning.

Grønt lys. Sådan lyder beskeden fra Compaq's aktionærer til Hewlett-Packard.

Aktionærerne stemte i går om Hewlett-Packards omstridte opkøb af Compaq og sagde med et overvældende flertal ja til at lade deres selskab opkøbe af HP.

Det skete i en noget mere elskværdig tone end på HP's generalforsamling tirsdag aften, hvor nej-trommerne buldrede og kritikken haglede ned over HP-topchef Carly Fiorina, der havde nok at gøre med at undgå at blive ristet over en sagte ild af utilfredse aktionærer og medarbejdere.

Compaq's administrerende direktør Michael Capellas var på anderledes sikker grund og blev mødt med smil og klapsalver, da han storsmilende gik på talerstolen.

- Dette er et ubeskriveligt øjeblik i industriens historie. Meget få virksomheder har en global udstrækning, der kan matche denne helhed, sagde en tydeligt opstemt Capellas til den begejstrede forsamling.

Michael Capellas kaldte fusionen mellem Compaq og HP for sin karrieres højdepunkt.

Få skal fyres i Compaq

Eneste malurt i bægeret er den massive fyringsrunde, der venter, hvis fusionen går igennem. En sammenlægning af de to virksomheder betyder nemlig, at omkring 15.000 af de i alt omkring 155.000 medarbejdere skal fyres.

Fyringsplanerne fik dog ikke Michael Capellas smil til at blive mindre, og han manede til besindelse blandt medarbejderne.

Han vurderede, at fyringerne i vid udstrækning ville finde sted andre steder end i Compaq's hovedafdeling i Houston, som han betegnede som et strategisk vigtigt knudepunkt, som det ville være uklogt at flytte eller beskære.

Det vurderes da også fra flere sider, at en række af Compaq's produkter vil spille en væsentlig rolle, hvis de to selskaber fusionerer.

Resultatet fra HP's generalforsamling kendes endnu ikke, men Carly Fiorina - der hele tiden har været indædt fortaler for fusionen - erklærede umiddelbart efter tirsdagens HP-generalforsamling, at foreløbige optællinger tydede på, at det bliver et snævert ja.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S