Efter ihærdige og langstrakte forsøg på at få stablet en model for refinansiering på benene har Brandts Ventures nu endegyldigt trukket stikket ud.
Brandts Ventures, der har været i betalingsstandsning siden slutningen af november sidste år, har i dag afleveret sin konkursbegæring til Sø- og Handelsretten.
Det sker, efter ejendomsinvesterings-selskabet Keops en gang for alle har opgivet at redde selskabet, der har været i gulvet siden
Brandts Ventures - som tidligere har været ramt af regulær faneflugt, da krisen begyndte at kradse - havde ellers sat sin lid til Keops' plan om at udnytte det skatte-underskud, som Brandts havde oparbejdet.
Det krævede imidlertid, at Keops skød penge i Brandts Ventures for at tilfredsstille kreditorerne. Og det har Keops' bestyrelse efter nøje overvejelser nu afvist, og derfor har de to partner afbrudt forhandlingerne.
- Da Brandts ikke har alternativer til den med Keops forhandlede løsning, er det besluttet at indgive konkursbegæring, meddeler Brandts Ventures i en kortfattet meddelelse til Københavns Fondsbørs.