Ny bog om e-rekruttering

Det startede som en kandidatafhandling, men i dag er den viden, der blev opbygget i forløbet, blevet til hjørnestenen i en ny bog med titlen E-rekruttering. Forfatterne er Ulrik Schultz Koefoed og David Mørkeberg, der afsluttede deres cand.merc.-uddannelse fra Handelshøjskolen i København.

Bogen "E-rekruttering" blev udgivet sidste torsdag, og den ene af forfatterne, Ulrik Schultz Kofoed, forklarer:

? Der er flere grunde til, at det nu er blevet til en bog, men en af dem er, at vi selv havde svært ved at finde dansksproget materiale om e-rekruttering. Og da vi nu har arbejdet akademisk med emnet og lavet en stor virksomhedsundersøgelse, mener vi, at vi kan bidrage med nogle perspektiver, som er noget værd for læserne, siger han.

Præsentationen af bogen samlede omkring 80 Human Resource-interesserede på Handelshøjskolen i København, hvor professor Henrik Holt Larsen gav bogen og e-rekruttering i al almindelighed nogle ord med på vejen.

Henrik Holt Larsen, som selv har medvirket i redigeringen af bogen, roste forfatterne for deres pionérarbejde.

? For det er vigtigt at vide, hvad e-rekruttering kan bidrage med, og hvor grænsen for brugen går, så man ikke fuldstændig falder på maven for de muligheder, der ligger i dette nye medie, sagde professoren.

Han slog også fast, at måden, en virksomhed rekrutterer på, bestemmer, hvilke ansøgere den får. Derfor er det ? som det i øvrigt altid har været ? vigtigt at lede efter sine kandidater de rigtige steder, hvilket er blevet en betydelig sværere opgave med internettets mange jobdatabaser.

? Det er utrolig vigtigt, at man målretter såvel traditionel rekruttering som e-rekruttering til det konkrete job, de konkrete arbejdsforhold og den konkrete organisation. Forskellige job kan stille helt forskellige krav til, hvordan man finder de rigtige kandidater, sagde han.

Kan rykke hurtigt

Framfab er en af de IT-virksomheder, som har vist interesse for bogen. Firmaets HR-manager Pernille Holmstrøm mener, at internettet giver muligheder for en professionalisering af rekruttering for både virksomheders og kandidaters vedkommende, og hun ser den forkortede afstand mellem ansøger og virksomhed som en af de største fordele.

? Du kan som virksomhed rykke relativt hurtigt. Hvis du står og skal bruge en kandidat allerede i løbet af en uge, så kan du hurtigt få samlet nogle kandidater ind. Selve processen speedes op, og det er en klar fordel for både virksomhed og ansøgere, så længe man husker at holde en høj standard for rekrutteringen. Fordi man hurtigt når frem til nogle kandidater, skal man jo ikke bare tage den første, den bedste. De skal igennem en vis proces alligevel, siger Pernille Holmstrøm.

Hun påpeger, at e-rekruttering også har ulemper, fordi det er så nemt tilgængeligt.

? Det medfører en fare for støj, fordi der kan være mange ansøgere og mange, der ikke er kvalificerede. Det kan gøre det svært for visse kandidater at trænge igennem med deres budskab, siger hun.

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S