Formidler billig outsourcing

Mange IT-virksomheder får ikke løst udviklingsopgaver på grund af mangel på kvalificerede medarbejdere. Et britisk outsourcing-firma i Danmark formidler arbejdsopgaver til billigere lande. Men kunderne står ikke i kø.

De danske IT-virksomheder er tilbageholdende med at sende udviklingsopgaver til udlandet, selvom der i praksis mangler kvalificeret arbejdskraft herhjemme.

En undersøgelse foretaget blandt IT-Brancheforeningens medlemmer viser, at 24 procent af virksomhederne ikke får løst udviklingsopgaver, fordi de mangler arbejdskraft.

Men det får dem ikke straks til at sende opgaverne videre til Østeuropa eller Asien:

- Mange virksomheder får en dårlig smag i munden, når de hører ordet outsourcing. De er vante til at blive overstrømmet med mere eller mindre seriøse tilbud fra især Østeuropa på billigt programmeringsarbejde, siger direktør Jens Brinksten fra firmaet Solitar IT People.

Britisk firma

Firmaet er for nylig åbnet som en afdeling af det britiske Solitar Systems, der har specialiseret sig i at formidle udviklingsopgaver fra vestlige virksomheder til primært Indien, der er kendt for højt kvalificeret og billig arbejdskraft.

Den massive støj på linjen fra de udenlandske firmaer gør det imidlertid svært at komme igennem med budskabet om outsourcing, der efterhånden er omgærdet af mytedannelser.

- Jeg føler mig sommetider som en anden Don Quixote, der kæmper en kamp mod vindmøller, siger Jens Brinksten.

Bindeled

- Alle har som regel hørt om nogen, der er kommet galt af sted med outsourcing, tilføjer han.

Hans firma, der i Danmark foreløbigt har seks ansatte, går efter små og mellemstore virksomheder, der har behov for at få løst mindre udviklingsopgaver.

De store millionkontrakter på software-outsourcing sidder store spillere som IBM og EDS på.

Solitar IT People satser på at være bindeled mellem den danske kunde og de udenlandske programmører. Så kan kunden være sikker på, at det er en dansk projektleder, der har ansvaret for, at opgaven bliver løst korrekt.

Penge at spare

Selv med denne mellemmand er besparelserne markante ved at outsource opgaver:

- Som minimum sparer man en tredjedel af udviklingsprisen, hvis man sender opgaven til Indien, og i nogle tilfælde er besparelsen på 50 procent, siger Jens Brinksten.

Solitar Systems har sit eget udviklingscenter i Indien, hvor der arbejder knap 100 udviklere, projektledere og teknikere.

Rusland mangler indernes ry

Besparelserne for den danske virksomhed bliver endnu større, hvis man for eksempel sender opgaver til Rusland, der endnu ikke har Indiens ry for kvalitet omkring programmeringsopgaver.

Solitar IT People er derfor i færd med at undersøge det russiske marked og finde egnede samarbejdspartnere:

- Kompetencen fejler ikke noget, men de russiske firmaer er ikke særlig gode til at markedsføre sig selv. Mange af dem har været bygget op omkring et projekt, og nu mangler de netværket til at komme videre, siger Jens Brinksten, der netop er kommet hjem fra Skt. Petersborg.

- Alene i Skt. Petersborg-området er der 200.000 studerende inden for teknisk orienterede uddannelser, bemærker Jens Brinksten.

Men inden Solitar IT People formaliserer et samarbejde med russerne, skal de danske virksomheder gerne få øjnene op for software-outsourcing. Indtil da sendes opgaverne til Indien.

AL Sydbank

AI Engineer

Københavnsområdet

KMD A/S

Projektleder

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til Lokal IT på Aalborg Kaserne

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S