Få computeren til at klappe ørerne ud ved at installere et talegenkendelsesprogram. Så kan du kommandere med den uden hele tiden at skulle bruge mus eller tastatur. Og risikoen for at ende som computerkrøbling minimeres.
Sådan lyder budskabet i et dansk forskningsprojekt, som har undersøgt, hvilken forskel det kan gøre på arbejdsmiljøet for computerarbejdere, hvis de også tager stemmen i brug.
Erfaringerne viser, at stemmestyring ikke bare er noget, man springer ud i fra den ene dag til den anden. Det kræver solid oplæring og god adgang til support ved problemer. Og for nogle er stemmestyring ikke fordelagtigt nok til, at de finder det besværet værd.
20 medarbejdere fra fire virksomheder - Grundfos, Balslev, Radiometer og Carl Bro - har været prøvekaniner i projektet. I seks måneder har de kunnet bruge talegenkendelse udover tastatur og mus i deres arbejde ved skærmen.
Forskerne har overvåget, målt og analyseret, hvor meget og hvordan deltagerne brugte stemmen. De har også undersøgt, hvordan belastningerne på kroppen ændrede sig og interviewet deltagerne om deres oplevelse.
Skal være bedre end mus
Undervejs i projektet faldt halvdelen af deltagerne fra. Fælles for dem var, at de havde mange forskellige arbejdsopgaver og ikke så intensivt skærmarbejde. De opgav i længden at bruge talegenkendelse, fordi de snarere stødte på begrænsninger end muligheder.
Forskerne konkluderer i deres rapport om projektet, at:
"Talegenkendelse har svært ved at konkurrere med eksisterende teknologier (mus og tastatur), hvis programmet ikke udgør markante forbedringer for brugerne. Specielt når brugerne har presserende opgaver, der skal udføres og ikke har den ekstra tid, der er nødvendig at investere i ind- og aflæring".
De ti resterende deltagere tog derimod stemmestyring til sig. I gennemsnit brugte de det i 11 procent af arbejdstiden. Deres arbejde var især tegnearbejde (CAD) og sekretærarbejde. Hos dem kunne forskerne se, at deres muskler i underarme, nakke og skuldre blev aflastet med stemmestyring. Arbejdsstillingerne blev mere varierede.
Træt stemmebånd
Men helt uden ulemper var det ikke. Med stemmestyring blev øjnene mere bundet til skærmen. Og også stemmen blev træt. Deciderede belastningsskader fik ingen af deltagerne, men de oplevede blandt andet, at de oftere rømmede sig, blev tørre i halsen eller følte en klumpfornemmelse omkring struben.
- Projektet har vist, at det er vigtigt at træne stemmen, siger overlæge Svend Prytz fra Bispebjerg Hospital, der har undersøgt deltagernes stemmebrug.
Han anbefaler derfor, at man giver medarbejdere et stemmetræningskursus, før man indfører talegenkendelse på en arbejdsplads.
Forskningsprojektets "bagmænd" er - udover Bispebjerg Hospital - Arbejdsmiljøinstituttet, Teknologisk Institut og det danske firma SPOK, der importerer og supporterer talegenkendelsessoftware.
Der er udgivet en rapport om projektes resultater og flere gode råd om, hvad der skal til for at implementere talegenkendelse med succes.
Jaj ike forstå dansg
Teknologien til at give computeren mundtlige ordrer er endnu langt fra fuldent. For eksempel er det endnu ikke muligt at tale dansk, man må ty til engelsk. Derfor kan man ikke diktere en dansk tekst til computerens tekstbehandlingsprogram eller "skrive" en dansksproget e-mail.
Firmaet SPOK spår, at der inden for et par år vil komme dansksproget talegenkendelse.
Projektet "Computerarbejde og Talegenkendelse" er støttet af Beskæftigelsesministeriet.
Relevante links:
Hele rapporten om forskningsprojektet findes i en pdf-version hos Arbejdsmiljøinstituttet.
SPOKs beskrivelse af forskningsprojektet.
