NTI: Tiscali lancerer gratis internet

400.000 danskere bruger gamle pc-bank-systemer, der ringer direkte op til banken. Mange tøver med at skifte til internetbaserede bank-systemer, fordi det koster ekstra opkaldstid. Den tid tilbyder nogle banker nu at betale gennem et nyt internet-abonnement fra Tiscali.

Tiscali er parat med et nyt tilbud til virksomheder, der vil give deres kunder en ekstra service: Gratis adgang til firmaets hjemmesider.

Den primære målgruppe er foreløbigt bankerne, der i disse år står overfor en stor udfordring:

400.000 danskere benytter nemlig stadig de gamle pc-bank-systemer, hvor kunden via modem ringer direkte op til banken, når data skal overføres til og fra programmet.

Bankerne vil gerne flytte disse kunder over på de internet-baserede banksystemer, så der ikke fortsat skal opdateres to typer software.

Halv time gratis om måneden

- Men kunderne kritiserer så banken for, at de selv skal betale for internetforbindelsen i al den tid, de skal arbejde med netbanken, forklarer Tiscalis privatkundechef, Anne Margrethe Hefting.

En af kunderne til Tiscalis nye system er Skandiabanken, der på sin hjemmeside lokker med en halv times gratis internetopkobling om måneden.

Eneste modydelse er, at man tegner et gratis Tiscali Net-abonnement, hvor man ringer op med analogt modem eller via ISDN for mellem seks og 24 øre i minuttet.

Værdi af 7,20 kroner

Det betyder, at man maksimalt kan opnå gratis internet til en værdi af 7,20 kroner om måneden, og det mener teleanalytiker Mette Søeborg Ahorlu, IDC, er for lidt.

- De færreste vil i dag eje et modem uden at bruge det til at få adgang til internettet. Derfor er det ikke kunder, der skal på nettet for første gang, som Tiscali kan få fat i, siger hun.

- Og ærlig talt, så mener jeg ikke, at en halv times gratis internet vil være nok til at flytte folk fra en anden udbyder og over til Tiscali, fortsætter Mette Søeborg Ahorlu og konstaterer, at tilbudet er mest interessant for bankerne, der får lempet kunder fra det gamle banksystem over på det nye.

Dial-in kunder, der bruger analogt modem eller ISDN, udgør stadig langt størsteparten af internetbrugerne. Tiscali har 150.000 dial-in kunder og omkring 20.000 ADSL-kunder.

Tiscali og samarbejdspartneren One2One, der står bag infrastrukturen i gratis-systemet, søger efter en forretningsmodel, der gør det muligt at tilbyde gratis ydelser til bredbåndskunderne.

Annonceindlæg tema

Offentlig digitalisering

Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

Simeon Dimitrov

Lector ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory