Den dyrekøbte lærdom, som to computer-arbejdsskader gav ham, øser han nu ud af i sit firma Spok System. Her rådgiver Ole Sørensen i arbejdsmiljø. Han sælger også talegenkendelses-software, som gør det muligt at variere kontorarbejdet ved at supplere mus og tastatur med stemmestyring af computeren.
- Tanken med firmaet er at hjælpe andre med at forebygge, så de undgår computerskader. Især unge tror sig usårlige og forestiller sig ikke, at de kunne blive ramt af en arbejdsskade. Men i mit arbejde møder jeg 27-årige, der virkelig har problemer med smerter, fortæller Ole Sørensen.
Ingeniør og afspændingspædagog
Oveni sine personlige erfaringer har Ole Sørensen også taget to uddannelser, en med fokus på teknologi og en med fokus på menneskekroppen. Han er softwareingeniør, og han er afspændingspædagog.
Bevidstheden om, hvor skadeligt computerarbejde kan være, opstod, da Ole Sørensen arbejdede intenst på sin ph.d. afhandling. Her overbelastede han først sin højre og så sin venstre arm, da han i en periode tastede og klikkede løs ved computeren otte til ti timer dagligt.
- Man har tendens til at glemme, at det er andet end hjernen, man bruger, når man arbejder ved en pc. Man glemmer helt, at man samtidig bruger sin krop som instrument. Jeg ignorerede for længe de signaler om overbelastning, jeg fik fra kroppen, fortæller Ole Sørensen.
| Klog af skade:
Ole Sørensen giver ti gode råd til at gardere sig mod arbejdsskader bag pc'en. ? Pas på dig selv og tag din krop alvorligt - den er dig, ikke en maskine. ? Brug 10-15 sekunder inden du starter ved computeren på at mærke, hvordan du sidder - sidder du egentlig godt og afslappet? ? Skab variation i dine arbejdsopgaver ? Forsøg at undgå at arbejde mere end fire timer ved computeren - måske kan du bruge papir engang imellem, måske kan du arbejde mere smart. ? Undgå stress over længere perioder - få indflydelse på dit arbejde. ? Hold pauser jævnligt - det øger din effektivitet. ? Skab variation i dine arbejdsstillinger ? Pas på med dobbeltklik, dragging og andre aktiviteter, der skaber spændinger i hånd og underarme. ? Check op på din arbejdsplads. Giver den mulighed for variation og gode arbejdsstillinger? ? Skab mulighed for varieret computerbrug, f.eks. to mus, mousetrapper, pen, genvejstaster, talegenkendelse, keyboard uden numerisk tastatur, hæve-sænke bord. |
Konsekvensen blev, at armene en dag strejkede højlydt af smerte. Ikke engang gammeldags skrivning i hånden kunne lade sig gøre. Ole Sørensens læge ordinerede, at han skulle holde sig langt væk fra computeren i et godt stykke tid.
Stemmen også sårbar muskel
Men Ole Sørensen ville gerne videre med sin ph.d. Derfor installerede han talegenkendelsessoftware på sin pc. Efter lidt tilvænning kunne han diktere og kommandere til computeren uden overhovedet at bruge armene. Men det førte også til overbelastning. Denne gang af stemmemusklerne. Otte timers stemmestyring bag pc'en dagligt førte til, at stemmen til sidst forsvandt.
- Jeg holdt simpelthen for få pauser. Min stemme var ikke i træning til så megen tale, og jeg varmede den ikke op, før jeg gik i gang, fortæller Ole Sørensen.
Trods arbejdsskaderne lykkedes det ham dog at færdiggøre sin ph.d. Han lærte at strukturere sin arbejdsdag og sine opgaver ud fra hensyn til kroppen.
Skaderne er nok varige
I dag - fem år efter - skal der stadig ikke meget til, før skaderne dukker op til overfladen. Der skal stadig kun en blid computerarbejdscocktail til, før smerterne med kedelig sikkerhed stikker deres grimme fjæs frem. En halv til en hel times skrivearbejde på tastaturet med lidt stress er nok til at tvinge Ole Sørensen væk fra maskinen.
Andre finmotoriske opgaver som kartoffelskrælning og klaverspil volder ham også problemer.
Derimod kan han sagtens klare grovmotoriske opgaver, hvor musklerne i armene rigtig kommer til deres ret. At løfte tunge ting er intet problem.
Stemmen volder ham især problemer, hvis han befinder sig steder, hvor det er nødvendigt at hæve og anstrenge stemmen for at blive hørt. For eksempel på en café med høj musik og larmende mennesker. Så kan stemmen pludselig sætte ud.
Ole Sørensens arbejdsskader spøger altså stadig. Og han er pessimistisk, selvom han gerne ville være det modsatte.
- Der er svensk forskning, der viser, at man kan få varige skader af computerarbejde. Og der er danske undersøgelsesresultater, der peger på det modsatte. Men personligt har jeg svært ved at tro på, at det nogensinde går væk. Det ligner snarere end grundtilstand, siger Ole Sørensen med et skævt smil.
Selv har han netop ledet et dansk forskningsprojekt i arbejdsmiljø, der blev til på hans initiativ. Her har man undersøgt, hvordan talegenkendelse kan fungere i praksis på en række danske virksomheder. Læs mere om det her.
Ingen guldgrube
Det er ikke pengepungen, men hjertet, der styrer, når Ole Sørensen vælger at investere kræfter i Spok. Han skovler dog ikke penge ind på rådgivningen og softwaresalget i Spok System endnu. Pengene til det daglige brød kommer fra hans anden beskæftigelse i Spok Consult, som sælger miljøprojektledelse.
Men han håber, at flere virksomheder vil få øjnene op for de langsigtede gevinster ved at tænke arbejdsmiljøet ind i driften af virksomheden.
- Det kan jo spare dem kostbare sygedage. En medarbejder, der får en museskade, bliver måske sygemeldt en måned eller mere. Og bagefter kan vedkommende måske kun klare deltidsarbejde, påpeger Ole Sørensen.
Generelt råder han arbejdsgivere til at skabe rammer for medarbejderne, der giver dynamik og variation i arbejdet. Jobrotation eller stillingsbeskrivelser med skiftende arbejdsopgaver kan være en af metoderne.
Computeren som kolonimagt
Han anbefaler, at man skaber en kultur på arbejdspladsen, hvor arbejdet ikke kun er det, der foregår ved computeren.
Problemet er, at computeren har kolonialiseret næsten alle opgaver på jobbet i dag. Kalender, kommunikation, skrivning, regnskab. Og i fritiden kan vi bruge den til indkøb, spil, bankforretninger, musik, underholdning, biblioteksbesøg, reservationer og meget andet.
Men blot fordi næsten alt kan lade sig gøre via computeren, behøver man ikke bevidstløst gøre det, mener Ole Sørensen. At vælge andre muligheder kan nemlig give den variation i måden, vi bruger kroppen på.
- For eksempel kan man måske overveje at genindføre sin papirkalender. Eller at sende en SMS på mobilen fremfor en mail fra computeren, siger Ole Sørensen.
Relevante links:
Euromap: EU-projekt, der har samlet viden og links om om sprogteknologi.
