Skaberen af et design kan få designbeskyttelse i Danmark ved at indgive en ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen. Fra 1. januar 2003 vil det endvidere være muligt at registrere design i hele EU.
Den nye designlov, der trådte i kraft den 1. oktober 2001, erstatter den tidligere mønsterlov og giver som noget nyt mulighed for, at der kan ydes designbeskyttelse af bl.a. skærmbilleder (?screen dumps?), grafiske symboler (?ikoner?) og typografiske skrifttyper (?fonts?). Herved adskiller loven sig fra mønsterloven, der alene tillod beskyttelse af fysiske varers udseende.
Registreringsbetingelserne
Forudsætningen for at opnå designbeskyttelse er, at designet er nyt og har individuel karakter. Dette betyder, at designet som udgangspunkt ikke må være offentliggjort eller udnyttet kommercielt forud for registreringsansøgningen, og at det skal adskille sig klart fra eksisterende designs.
Ifølge loven anses et design dog ikke for offentligt tilgængeligt, hvis fagkredsene inden for den pågældende sektor i EU gennem deres sædvanlige forretningsførelse ikke med rimelighed kunne have fået kendskab til designet.
Endvidere gælder der en særlig skånefrist, der går ud på, at designeren kan opnå designbeskyttelse i op til 12 måneder efter designets offentliggørelse, hvis offentliggørelsen er foretaget af designeren selv eller på dennes foranledning.
Skånefristen er af stor praktisk betydning, idet den giver designeren mulighed for at prøve sit design af på markedet, før han ofrer tid og penge på at indgive en designansøgning.
I praksis vil ovenstående registreringsbetingelser i mange tilfælde udgøre en vanskelig barriere i relation til web-relaterede designs, idet det ved en nærmere undersøgelse ofte vil vise sig, at andre allerede har taget identiske eller næsten identiske ikoner, skærmbilleder m.v. i brug.
Ansøgeren vil endvidere kun i undtagelsestilfælde kunne påberåbe sig, at man ikke med rimelighed kunne have fået kendskab til designet, hvis det er offentliggjort på Internettet.
Beskyttelsens indhold
Beskyttelsens indhold er en såkaldt eneret, der giver rettighedshaveren eneret til at udnytte det registrerede design erhvervsmæssigt.
Eneretten omfatter også brug på andre produkter end dem, som rettighedshaveren benytter designet for.
Har man f.eks. designregistreret et grafisk symbol, vil rettighedshaveren derfor i princippet kunne forhindre andre i at benytte designet på fysiske varer, selvom det var på en hjemmeside, symbolet oprindeligt blev benyttet.
Registreringsprocedure
Ansøgning om registrering af design indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen. Ansøgningsgebyret udgør 1.200 kr., og i modsætning til den tidligere mønsterlov, sker registreringen uden egentlig forprøvning. Styrelsen foretager således alene en summarisk undersøgelse af, om nyhedskravet er opfyldt, og om designet strider imod offentlig orden og sædelighed.
Mod et tillæg på 1.500 kr. kan man dog få foretaget en supplerende forundersøgelse af designet, hvor Patent- og Varemærkestyrelsen undersøger, om det ansøgte design krænker ældre designs, eller om designet er for almindeligt til at kunne opnå registrering.
Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at en forprøvning ikke er nogen blåstempling af designets gyldighed. Der kan stadig forekomme ældre designs, som Styrelsen ikke har kendskab til på tidspunktet for undersøgelsen, ligesom designet kan stride mod bestående ophavsrettigheder, som ikke registreres.
Registreringen beskytter designet i Danmark i 5 år ad gangen, men kan forlænges i indtil 25 år i alt, hvilket er en forlængelse på 10 år i forhold til den tidligere mønsterlov. Skal designet registreres i andre lande, må der ansøges i hvert enkelt land.
Fra nytår bliver det dog muligt at registrere design som EF-mærke.
EF-mærket
Designloven er blevet til på baggrund af et EU-direktiv, og formålet er da også en harmonisering af EU-landenes lovgivning om designbeskyttelse. I tråd hermed har Rådet for den Europæiske Union vedtaget en forordning, der indfører et EF-design, der kan registreres ved Harmoniseringskontoret for det Indre Marked (?OHIM?). Fra nytår 2003 er Harmoniseringskontoret klar til at modtage de første ansøgninger om EF-designs.
Et EF-mærke vil give designbeskyttelse i hele EU samt de lande, der har tiltræder Geneve-aftalen om international registrering af design.
Hvis de store industrilande som USA, Japan og Canada tiltræder denne aftale, vil brugen af EF-mærket blive endnu mere attraktiv.
Ansøgningsproceduren til at opnå beskyttelse på de relevante markeder vil således blive meget lettere, da det er muligt at designere mange lande i én enkelt ansøgning. OHIM foretager ligesom den danske myndighed kun en begrænset forundersøgelse af, om designet kan registreres.
Jesper Langemark er advokat (L), LL.M i advokatfirmaet Vonhaller.
