Et lille antal europæiske AI-relaterede aktier er steget voldsomt i år.
Det sker, mens investorer forsøger at finde europæiske vindere i det globale investeringsboom, som især er drevet af virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens.
Europa er ellers ofte blevet kritiseret for manglen på store og succesfulde teknologiselskaber, men nu har den amerikanske og asiatiske AI-feber også bredt sig til de europæiske markeder.
De fire bedst performende aktier i det brede Stoxx Europe 600-indeks i år er alle koblet til den udvikling, skriver Financial Times.
Chipproducenten STMicroelectronics er mere end fordoblet, mens halvlederudstyrsproducenterne Aixtron og BE Semiconductor Industries er steget henholdsvis 168 procent og 87 procent.
Nokia, der leverer hardware til forbindelser mellem cloud-tjenester og datacentre, er steget næsten 100 procent.
"En guldfeber"
Ifølge analytikere viser udviklingen, at investorerne nu leder efter AI-eksponering uden for USA.
"Alle, der investerer i Europa, er desperate efter at få del i AI-handlen," siger Emmanuel Cau, som er chef for europæisk aktiestrategi hos Barclays.
Han beskriver udviklingen som en “guldfeber” i sektoren.
"Faktum er, at Europa er et lille marked, og der er ikke millioner af AI-vindere. Så alt, der er en del af det (AI, red.), klarer sig meget godt," siger han.
Det brede Stoxx Europe 600-indeks er i år steget omkring to procent.
Til sammenligning er Stoxx Europe Total Market Semiconductors-indekset steget omkring 74 procent.
Investorer kigger væk fra USA
Ifølge Kasper Elmgreen, som er investeringsdirektør for obligationer og aktier hos Nordea Asset Management, begyndte AI-kapløbet først omkring de amerikanske hyperscalere.
Nu kigger investorerne bredere.
"Jeg tror, at den første fase af AI-handlen udelukkende handlede om amerikanske hyperscalere, og jeg tror, det er naturligt, at investorerne er begyndt at kigge uden for USA, efterhånden som kapløbet har fået ben at gå på," siger han.
Han peger også på, at investorernes fokus i Europa har flyttet sig.
Tidligere samlede interessen sig i høj grad om de såkaldte “Granolas”, som er et begreb Goldman Sachs har brugt om 11 store europæiske aktier inden for blandt andet sundhed og luksusforbrug.
Nu fylder Europas ønske om strategisk autonomi mere – og det gælder især også på tech-området.
"Det var de eneste navne, man virkelig ville eje i Europa. Det har ændret sig," siger Kasper Elmgreen.
De små leverandører får opmærksomheden
Ud over at kigge i retning af hollandske ASML, så kigger investorerne også mod mindre selskaber, der leverer udstyr, komponenter og teknologi til AI-boomet.
Kasper Elmgreen beskriver det som jagten på de selskaber, der sælger "hakker og skovle" til AI-guldfeberen.
Et eksempel er franske Soitec, som er specialiseret i silicon-on-insulator-wafers, der kan hjælpe med at reducere strømforbruget i chips. Soitec-aktien er steget mere end fem gange siden udgangen af sidste år.
Det er sket efter et markant fald, hvor aktien i begyndelsen af 2025 var faldet 90 procent fra toppen i november 2021.
Også franske Kalray, der designer chips og er baseret nær Grenoble, er steget mere end fem gange, mens franske Riber, der laver udstyr til at lægge lag af atomer på halvleder-wafers, er mere end tredoblet i år.
Penge jagter nicher
Ifølge Roland Kaloyan, som er chef for europæisk aktiestrategi hos Société Générale, betyder manglen på muligheder i Europa, at penge i stigende grad jagter uundværlige leverandører i særlige nicher.
Det handler altså ikke kun om store software- eller cloud-selskaber, men også om virksomheder, der leverer teknologien, komponenterne og infrastrukturen bag AI-udbygningen.
Investorerne har også set mod elektrificering og forsyningsselskaber som mulige AI-vindere, hvilket det italienske selskab Prysmian, der er specialiseret i optiske fibre og elkabler, nyder godt og er steget 71 procent i år - Siemens Energy er steget 43 procent.
