Europas få AI-aktier eksploderer: Kaster sig over alt, der lugter af kunstig intelligens

Europa har længe haltet efter Wall Streets tech-kapløb. Nu er AI-feberen rykket over Atlanten og investorerne jagter de få europæiske selskaber, der kan få en bid af boomet.

Artikel top billede

(Foto: Jakub Żerdzicki / Unsplash)

Et lille antal europæiske AI-relaterede aktier er steget voldsomt i år.

Det sker, mens investorer forsøger at finde europæiske vindere i det globale investeringsboom, som især er drevet af virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens.

Europa er ellers ofte blevet kritiseret for manglen på store og succesfulde teknologiselskaber, men nu har den amerikanske og asiatiske AI-feber også bredt sig til de europæiske markeder.

De fire bedst performende aktier i det brede Stoxx Europe 600-indeks i år er alle koblet til den udvikling, skriver Financial Times.

Chipproducenten STMicroelectronics er mere end fordoblet, mens halvlederudstyrsproducenterne Aixtron og BE Semiconductor Industries er steget henholdsvis 168 procent og 87 procent.

Nokia, der leverer hardware til forbindelser mellem cloud-tjenester og datacentre, er steget næsten 100 procent.

"En guldfeber"

Ifølge analytikere viser udviklingen, at investorerne nu leder efter AI-eksponering uden for USA.

"Alle, der investerer i Europa, er desperate efter at få del i AI-handlen," siger Emmanuel Cau, som er chef for europæisk aktiestrategi hos Barclays.

Han beskriver udviklingen som en “guldfeber” i sektoren.

"Faktum er, at Europa er et lille marked, og der er ikke millioner af AI-vindere. Så alt, der er en del af det (AI, red.), klarer sig meget godt," siger han.

Det brede Stoxx Europe 600-indeks er i år steget omkring to procent.

Til sammenligning er Stoxx Europe Total Market Semiconductors-indekset steget omkring 74 procent.

Investorer kigger væk fra USA

Ifølge Kasper Elmgreen, som er investeringsdirektør for obligationer og aktier hos Nordea Asset Management, begyndte AI-kapløbet først omkring de amerikanske hyperscalere.
Nu kigger investorerne bredere.

"Jeg tror, at den første fase af AI-handlen udelukkende handlede om amerikanske hyperscalere, og jeg tror, det er naturligt, at investorerne er begyndt at kigge uden for USA, efterhånden som kapløbet har fået ben at gå på," siger han.

Han peger også på, at investorernes fokus i Europa har flyttet sig.

Tidligere samlede interessen sig i høj grad om de såkaldte “Granolas”, som er et begreb Goldman Sachs har brugt om 11 store europæiske aktier inden for blandt andet sundhed og luksusforbrug.

Nu fylder Europas ønske om strategisk autonomi mere – og det gælder især også på tech-området.

"Det var de eneste navne, man virkelig ville eje i Europa. Det har ændret sig," siger Kasper Elmgreen.

De små leverandører får opmærksomheden

Ud over at kigge i retning af hollandske ASML, så kigger investorerne også mod mindre selskaber, der leverer udstyr, komponenter og teknologi til AI-boomet.

Kasper Elmgreen beskriver det som jagten på de selskaber, der sælger "hakker og skovle" til AI-guldfeberen.

Et eksempel er franske Soitec, som er specialiseret i silicon-on-insulator-wafers, der kan hjælpe med at reducere strømforbruget i chips. Soitec-aktien er steget mere end fem gange siden udgangen af sidste år.

Det er sket efter et markant fald, hvor aktien i begyndelsen af 2025 var faldet 90 procent fra toppen i november 2021.

Også franske Kalray, der designer chips og er baseret nær Grenoble, er steget mere end fem gange, mens franske Riber, der laver udstyr til at lægge lag af atomer på halvleder-wafers, er mere end tredoblet i år.

Penge jagter nicher

Ifølge Roland Kaloyan, som er chef for europæisk aktiestrategi hos Société Générale, betyder manglen på muligheder i Europa, at penge i stigende grad jagter uundværlige leverandører i særlige nicher.

Det handler altså ikke kun om store software- eller cloud-selskaber, men også om virksomheder, der leverer teknologien, komponenterne og infrastrukturen bag AI-udbygningen.

Investorerne har også set mod elektrificering og forsyningsselskaber som mulige AI-vindere, hvilket det italienske selskab Prysmian, der er specialiseret i optiske fibre og elkabler, nyder godt og er steget 71 procent i år - Siemens Energy er steget 43 procent.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Event: Årets CIO 2027

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job