Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Så er det fredag og en weekend, der inkluderer Mors Dag og godt vejr er lige om hjørnet. Hold ud! Det er snart pinse.
Vi starter lige med lidt mere marxisme, så skal vi have det sjovt sammen med miljøtosser (og det mener jeg i ordets egentlige forstand), før vi kommer til de rigtige ting, nemlig… DJØF-humor! Det er IKKE en selvmodsigelse!
Dernæst en rejse-reportage fra Helsinki og deres årlige Vappu-fest (komplet med YouTube-video), før vi igen skal grine af EU’s demokratisk funderede regelforenkling (og den nye, fede 5.5-model) for at runde af med en hyldest til den moderne AK-47, nemlig dronen.
Til sagen:
Min halv-marxistiske analyse i sidste uge (som du kan læse her) fik den gamle redacteur til at gøre opmærksom på, at han faktisk leverede en lignende analyse om cloud- og AI-leverandører helt tilbage i marts 2024. Læs den her.
Jeg kan tilføje, at siden da er vi i høj grad blevet opmærksomme på, at nu er adgang til “compute”, det vil sige regnekraft, faktisk ligeså vigtigt som adgang til andre produktionsmidler. Moderne tider.
Er vi blevet SÅ miljøtossede?
Når jeg kører rundt i nærheden af Svendborg, mindes jeg altid dengang man anlagde en tunnel-agtig ting over eller under en ny jernbanestrækning, så frøer og andre små væsener kunne krydse sporene uden at dø.
Efter nogle år satte man noget overvågning op, som viste, at dyrene ikke orkede at bruge den fine overgang. Den er der nok endnu.
Der var jo også den med brugte/slidte led fra kampvognsbælter i Afghanistan:
Vore udsendte gutter og gudinder ved Camp Bastion fik pludselig en ny besked fra Forsvarsministeriets Departement:
For fremtiden måtte de ikke mere bare smide disse ret tunge metal-dimser i samme bunke som englænderne og amerikanerne gjorde (uden for Camp Bastion), hvor de lokale i øvrigt meget gerne tog dem og smeltede dem om til nyttige ting.
Nej, de skulle rengøres først, grundigt og med børste, fordi man ellers risikerede, at fremmede sygdomme og andet kunne transmitteres til uskyldige afghanere, som så ville lægge sag an mod den danske stat, og så ville det hele jo gå sydpå og alle ville dø.
Man vidste jo reelt ikke, hvilke ukendte og farlige mikrober, der kunne samles på sådan nogle krigsmaskiner, når de drønede rundt i ørkenen dernede i Helmand.
Officeren, der fortalte mig historien, fortalte, at han satme ikke turde beordre nogle danske overkonstabler til at rengøre bælte-dele med børste, så han fandt i stedet på noget andet: De (altså bæltedelene, ikke konstablerne) blev overhældt med drivmidler, der blev antændt, og PUF! var de rene og blev derefter smidt i den førnævnte bunke.
Men jeg synes alligevel, at denne historie om mos, der har medført forbud mod landing med helikopter, fortjener at blive nævnt i rækken af åndssvage ting.
Den type galmiatias, hvor miljø-ting står i vejen for almindelige, fornuftige tiltag (såsom at vi får opbygget et forsvar, så disse miljøfolk kan leve i fred med deres tudser og salamandre), og denne totale ligegyldighed over for vores fælles penge, giver uden tvivl grobund for nye, populistiske partier. Min gamle idé om HNK-partiet (Hold Nu Kæft) burde måske støves af.
DJØF-humor
DJØF-bladet har en satire-sektion, og den her fra seneste nummer er sgu ikke dårlig…
Lad os kopiere finnernes Vappu
Sonja og jeg kørte jo til Stockholm og tog færgen til Helsinki for at fejre finnernes “Vappu”, som er en kombination af en kæmpe fest i hele Helsinki 30. april og så den efterfølgende 1. maj, hvor man går i parkerne, drikker bobler og hygger sig uden noget andet formål.
Det er en helt igennem glad 1. maj.
Ingen idioter, fjolser og imbecile grødbønder, der råber politikere, der bare forsøger at holde en tale, ned. Ingen venstrefløjsnazier, der griber Glistrup og smider ham i en sø.
Bare glade, høflige, ordentlige mennesker i alle aldre, der mødes og fejrer 1. maj.
Der er også fagforeninger og optog med flag, men ingen idioter, der forsøger at hade andre det bedste, som de kan.
Jeg optog endda en kort video, der viser det, så I kan se, hvordan de alle har deres studenterhuer på.
Det anslås, at omkring halvdelen af Helsinkis befolkning deltager. Måske skulle vi erstatte den danske model med den finske i Fælledparken 1. maj?
Joke: Hvorfor er finnerne det lykkeligste folk ivVerden? Enten fordi man spørger dem den 1. maj. Eller fordi de bare nikker og går videre (for at undgå yderligere snak), når de bliver spurgt, om de er lykkelige.
AI og Europa - en selvmodsigelse?
Mens jeg sad og glædede mig over den nye ChatGPT 5.5, der reelt er en ny type AI-model med fantastiske evner, blev jeg spurgt af nogle tænkende kollegaer, hvorfor vi ikke bruger europæiske modeller i stedet.
Svaret er jo, at det måske kunne lade sig gøre til nogle meget specifikke ting, men de er MEGET dårligere, og man aner ikke, om de findes om et halvt år, OG det vil være meget vanskeligt at få noget brugbart ud af dem.
GDPR og AI Act (lavet før ChatGPT overhovedet var en ting) forringer vores digitale modstandskraft væsentligt i disse tech-vigtige år.
Alle er nødt til at lave nogle åndssvage, nye AI-legacy-systemer på egne servere for at komme udenom GDPR-halløjet, og alle laver noget forskelligt. Glem it-øerne fra gamle dage - nu skal I bare se de tusind systemer blomstre.
Det bliver en fest for de store it-leverandører at lave en masse små, uhyre specifikke systemer overalt i kommuner, regioner og styrelser, og det vil efterlade tusindvis af systemer ubrugte og ubrugelige systemer over det hele.
System-landskabet vil for alvor blive sjovt at se på fra nu af, og alle arkitekterne bør lugte morgenluft.
Sten Vesterli og jeg har diskuteret, om vi alle får brug for et AI-TOC (Tactical Operations Center) til at holde øje med, reagere på og overvåge de nye AI-systemer (mit forslag) eller om vi snarere skal have en STRAIC (Strategic AI Command).
Jeg giver ordet til Sten: “STRAIC skal samle og vedligeholde viden om alle virksomhedens systemer og dataflows på tværs: Hvad taler med hvad via hvilke protokoller, og hvem ejer hvilke data? STRAIC består selvfølgelig af en AI (ARCA - Architectural Record & Context Agent) og nogle mennesker, der har forstand på at tale med den. STRAIC er dem, der ved, hvad der ryger med, hvis vi mister en komponent og kan fortælle hvor stor impact det får at udskifte et givent system.”
Der bliver brug for nogle fede, nye jobtitler til alle disse ting. Jeg vil være CAIO (Chief AI Officer) i mit næste liv. Andre kan bliver AIkitekter, Vibe-builders eller aImplementers. Giv den gas på LinkedIn og CV’erne derude.
“Building tomorrow's legacy systems - one crisis at a time”, som min ven Tim Gorman (ham med F-350-trucken i Oregon) havde som mail-footer i de gode, gamle Oracle-dage.
I mellemtiden kan man se, at selv cheferne sidder og bruger ChatGPT’s app på deres egne smartphones ved møderne, hvis deres biks ikke tillader brugen af ChatGPT eller lignende.
Der findes nemlig to slags mennesker nu: Dem, der indrømmer, at de bruger ChatGPT, og dem, der ikke indrømmer det.
AI eller skruelåg?
En gut, der var med til at starte chip-producenten ARM, var en del af en skøn, lang artikel i Børsen 27. april, hvor overskriften sagde det hele: “Tech-pioner advarer: USA bygger fremtidens AI - Europa fokuserer på skruelåg”.
Draghi-rapporten fortæller også, at dem, der vil vokse og lykkes i Europa - flytter til USA.
“Før eller siden skal I over dammen”, som jeg sagde for sjov til stifterne af Zendesk for mange år siden.
I mellemtiden er det lykkedes EU at flytte nogle deadlines vedrørende AI Act fra i år til næste år eller næste år igen, fordi vi så lissom/agtigt har gjort noget for at regel-forenkle.
Det hedder “Omnibus”, og jeg er sikker på, at det er lige dét, der gør, at vi for alvor kan konkurrere med Kina og USA.
Det værste er jo, at det er resultatet af et på mange måder stærkt demokrati, hvor alle 27 medlemslande skal være enige.
På en måde kan man godt forstå, at The Founding Fathers i USA gav præsidenten mulighed for rent faktisk at få gjort noget, så 50 stater ikke først skulle være enige alle sammen.
Men det er jo også i den fysiske verden, at der sker ting og sager.
Her er lige en sjov tanke til at slutte af på:
Dronen er den nye AK-47
Et nyhedsbrev havde denne perle: “USA er sandsynligvis ved at løbe tør for alle de skinnende, dyre våben — fulde af kinesisk fremstillede komponenter — som landet har brugt i Iran, og med de nuværende produktionsrater vil det tage år at genopbygge lagrene. Det er delvist et argument for forsvarsteknologi og “billig masseproduktion” (fra firmaer som Anduril og Palantir). Iran er ikke engang tæt på at løbe tør for droner drevet af plæneklippermotorer, som er den nye AK-47: billig masseproduktion med lavt kompetencekrav, der kan fastlåse en højteknologisk supermagt.”
Gæt, hvilke våben vi er i gang med at anskaffe til Forsvaret.
Det må være nok for denne gang - kan I SÅ holde weekend! Skriv gerne til mig på mogensxy@gmail.com om idéer til 1. maj, bevarelse af tudser og den dér fantastiske, danske sprogmodel, som vi skulle have sidste eller forrige år, for jeg har ikke hørt så meget til den siden 🙂.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
