Produktionsgigant bekræfter hackerangreb: 11 millioner fortrolige filer fra Apple- og Nvidia kan være stjålet

Foxconn bekræfter, at flere fabrikker har været ramt af et cyberangreb.

Artikel top billede

(Foto: Dubex)

Foxconn, der blandt andet specialiserer sig i at samle Apples iPhones, har bekræftet et cyberangreb mod flere af selskabets fabrikker.

Helt konkret drejer det sig om en række af selskabets fabrikker i Nordamerika, skriver The Register.

Foxconn er en taiwansk produktionsgigant, der samler og producerer hardware for nogle af verdens største tech-selskaber - blandt andre Apple og Nvidia.

Ifølge en talsperson for Foxconn blev flere nordamerikanske fabrikker ramt af angrebet, men produktionen er siden genoptaget.

Selskabet bekræfter dog ikke, om kundedata faktisk er blevet stjålet.

Ransomwaregruppen Nitrogen, der står bag angrebet, hævder dog at have fået fat i store mængder data fra Foxconn.

Påstår at have stjålet 8 terabyte data

Nitrogen har lagt angrebet på sin egen lækside, hvor gruppen påstår, at den har stjålet 8 terabyte data fra Foxconn.

Ifølge gruppen drejer det sig om mere end 11 millioner filer, der blandt andet skulle indeholde fortrolige instruktioner, interne projektdokumenter og tekniske tegninger fra projekter hos Intel, Apple, Google, Dell og Nvidia.

Foxconn har ikke bekræftet den del af historien.

Dermed er det endnu uvist, om Nitrogen rent faktisk har fået adgang til de påståede data, hvor værdifulde de i givet fald er, og om materialet kan bruges uden for Foxconns egne systemer.

Rødder i Conti

Nitrogen har ifølge The Register været aktiv siden 2023.

Gruppen menes at være en af flere ransomwarevarianter, der er bygget på den lækkede kildekode fra Conti 2-builderen.

Det knytter gruppen til et miljø af ransomware-aktører, hvor nogle grupper tidligere har haft ry for faktisk at levere dekryptering, når ofre betalte.

Men Nitrogen har et alvorligt problem med sin egen malware.

I begyndelsen af februar advarede Coveware om, at en programmeringsfejl i Nitrogens ESXi-encryptor gør det umuligt at genskabe krypterede filer, selv hvis offeret betaler løsesummen.

Veeam er tidligere kommet frem til det samme i sin egen analyse.

Problemet skyldes, at den offentlige hovednøgle bliver ødelagt under krypteringen, hvilket betyder, at selv de cyberkriminelle ikke har en fungerende dekrypteringsnøgle efterfølgende.

Dårligt ry kan ramme gruppen selv

Det problem gør en betaling særlig risikabel for ramte virksomheder, for hvis en ransomwaregruppe får ry for ikke at kunne genskabe data efter betaling, bliver det langt mindre logisk for ofre for ransomwareangreb at betale løsesum.

Det kan også presse gruppen til at lukke ned eller genopstå under et nyt navn.

Ifølge mediet er markedet for cyberkriminelle grupper i øjeblikket meget fragmenteret, og det betyder, at ingen enkelt gruppe sidder på en dominerende andel.

Værdien af de stjålne data er uklar

Selv hvis Nitrogens påstande om datatyveri viser sig at være korrekte, er værdien af materialet ikke nødvendigvis ligetil.

Fortrolig dokumentation fra selskaber som Apple og Nvidia lyder umiddelbart værdifuldt, men det er ikke sikkert, at materialet kan bruges direkte andre steder.

Samtidig har store tech-selskaber et klart incitament til kun at dele den nødvendige immaterielle ejendom med leverandører som Foxconn.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank