Din sidste fjernbetjening
Det ser ikke alene grimt ud med et bjerg af fjernbetjeninger på sofabordet. Det er også et mareridt at få trykket på alle de rigtige knapper.
For at se en dvd-film må man jo ofte have fat i tre fjernbetjeninger: Både fjernsyn og forstærker skal indstilles til rette signalkilde, og så skal dvd'en tændes og afspilningen startes.
Løsningen er en multi-fjernbetjening, der styrer alle apparaterne. For et par hundrede kroner får du en simpel model, som indstilles ved at taste en række talkoder. Nogle modeller har desuden en infrarød modtager, så de kan "lære" af dine gamle fjernbetjeninger.
En for alle
Men begge metoder er tidskrævende. Og traditionelle multi-fjernbetjeninger kræver ironisk nok endnu flere tastetryk, fordi man før hver kommando skal vælge, hvilket apparat den næste kommando er møntet på.
De intelligente Harmony-fjernbetjeninger fra Logitech er anderledes, fordi de ikke tager udgangspunkt i apparater - men derimod "aktiviteter".
Så for at se en dvd-film trykker du bare på "Se dvd". Mere skal der ikke til for at tænde fjernsynet og indstille det til rette input, tænde og starte dvd-afspilleren, tænde forstærkeren og sætte den til rette signalkilde - og sætte fjernbetjeningens knapper til efterfølgende at styre dvd-afspilleren.
Hvis du efter filmen vil høre radio, vælger du simpelthen "Hør radio". Og fluks skifter receiveren til radio-input. Fjernbetjeningen holder selv styr på, hvilke apparater der er tændt og slukkede. Og hvis du kommer ud af takt, hjælper den dig trin-for-trin med at løse problemet.
Trykfølsom skærm
De skræddersyede "aktiviteter" vises på en trykfølsom farveskærm, der automatisk lyser op, når man løfter fjernbetjeningen.
Umiddelbart virker Harmony One lige lovlig stor, men den ligger glimrende i hånden, og knapperne sidder nøjagtig, som man forventer. De er tilpas store, og man både hører og føler, når trykket registreres.
Den trykfølsomme skærm er knap så fingervenlig, men det opvejes af fleksibiliteten. Og skærmen er en klar forbedring i forhold til de tidligere modeller, hvor knapperne sad ved siden af skærmens ikoner.
Til USB-porten
Fjernbetjeningen drives af et genopladeligt batteri, der samler kræfter, når dimsen placeres vandret i den medfølgende ladestation. Efter knap 14 dage er vi endnu ikke løbet tør for strøm, så om batteriets levetid kan vi ikke sige meget andet, end at det næppe bliver et problem.
Normalt oplæres multi-fjernbetjeninger ved, at man indtaster en række koder. Men her klares det hele ved at sætte fjernbetjeningen til pc'ens USB-port og svare på nogle enkle spørgsmål om, hvilke apparater du har, og hvordan de er koblet sammen.
Når du er færdig, overføres de nødvendige infrarøde signaler til fjernbetjeningen. Det går så let, at man uvilkårligt tænker: "Var det det hele?".
Kender kun delvist
Og det var det så heller ikke - helt! For ganske vist kender internet-databasen ekstremt mange apparater, også de mere obskure såsom Aldis dvd-afspillere og TDC's Selector-boks.
Men mange apparater kender den kun delvist. Vi måtte lære fjernbetjeningen de manglende kommandoer ved at pege vore gamle fjernbetjeninger mod det infrarøde øje og trykke metodisk på de relevante knapper.
Det voldte også en del problemer at få vores harddiskoptager til at tænde og gå til en bestemt signalkilde. Problemet er her, at optageren er nogle sekunder om at "varme op".
Men når Logitechs database kender modellen, burde systemet jo tage højde for dette. I det mindste er her god mulighed for at justere sig ud af miseren, ved at fastlægge hvor mange sekunder fjernbetjeningen skal vente, før den sender de infrarøde signaler.
Ikke for begyndere
Så selv om den indledende opsætning er hurtigt overstået, kan du let bruge uger og måneder på den efterfølgende tilretning. Dette er egentlig ikke ment som en kritik - men snarere en ros til produktets udstrakte fleksibilitet. Det er trods alt en ekstremt kompliceret opgave, denne dims tilbyder at løse.
Sat lidt på spidsen: Hvis man er så teknisk ubegavet, at man for alvor har brug for denne fjernbetjening, så er man også for teknisk ubegavet til at indstille den korrekt. Du kan roligt købe den til din gamle mor, men du skal selv sætte den op.
Det meste lykkes i første forsøg, men resten kræver møjsommelige eksperimenter. Sådan må det nødvendigvis være, når så mange apparater skal spille sammen. Vist er det kompliceret, men det bliver næppe nemmere.
Og frem for alt: Indsatsen betaler sig. En korrekt opsat Harmony One giver en skøn oplevelse af at have styr på sagerne, når hele den hjemlige maskinpark lyser op efter et enkelt tryk med tommelfingeren.
