Avatar billede JonesBC Praktikant
19. september 2017 - 16:11 Der er 24 kommentarer

Hjælp til valg af router til fibernet

Hej,

Jeg har gennem min internetudbyder (kabelplus) fået fibernet med en 120/120 forbindelse, med anbefaling om anskaffe en AC router, hvilket jeg har gjort.

Jeg har dog store problemer med mit trådløse net. For det første opnår jeg kun en hastighed mellem 20-30 Mbps. For det andet er et stort problem at jeg ofte får beskeden "begrænset forbindelse" og så er der ingen internetforbindelse.
Det skal siges at internethastigheden er fin (ca. 90 mbps) så længe jeg sidder med et LAN-kabel direkte i væggen til dataudgangen.

Min nuværende router er en billig en fra Elgiganten, men som skulle have AC og være tilfredsstillende med mine behov (almindelig netsurfing og streaming af film og Tv). Den kan findes her:
https://www.elgiganten.dk/product/pc-tablets/netvark-router/DIR809/d-link-dir-809-wi-fi-router

Jeg håber der er en venlig sjæl som kan hjælpe mig med at finde ud af hvorfor og hvad jeg kan gøre?

Mvh. Jonas
Avatar billede CRKrogh Ekspert
19. september 2017 - 17:10 #1
Hej, Jonas.

  Vær OBS på at den høje trådløse hastighed først kommer i brug med et stabilt link over 5GHz, og her vil rækkevidden både være begrænset af afstand og hvad signalet skal igennem, før det når frem til PC'en.

  En pålidelig test af routerens formåen kan reelt kun udføres i nærfelt omkring den.

  Generelt kan man sige, at de dyrere routere er bestykket med bedre filtre og mere kompleks DSP til at efterbehandle det, de får retur fra PC'en. Senderdelen kan også støttes af forskellig woodoo til at retningsbestemme signalerne lidt, afhængig af hvor routeren fornemmer at du befinder dig.
Avatar billede wjens Guru
19. september 2017 - 17:48 #2
Ud over routerens kvalitet er her et par andre check-punkter:
- placering (væk fra metal, gerne højt i rummet)?
- kablet hen til routeren (mindst cat 5e)?
- er der en anden router på samme kanal (naboen f..eks.)?
Avatar billede JonesBC Praktikant
19. september 2017 - 18:07 #3
Hej begge, tak for svarene.

Jeg har mere eller mindre affundet mig med, at jeg ikke når op omkring de 120 i hastighed og jeg kan da også godt leve med 30, men selvfølgelig ærgerligt når man betaler for 120.
Mht. kabel til routeren har jeg prøvet nogle forskellige, nye som gamle.
Desuden er det også værd at nævne at vi bor i et meget tætbebebygget område som sikkert også spiller en rolle. Jeg har dog kastet mig ud i at skifte kanal på routeren dog uden held.

Jeg ved ikke om der er andet at gøre eller om bare har købt en elendig router? Det som irriterer mig allermest er uden tvivl de perioder hvor jeg får besked om begrænset forbindelse og så ikke kan benytte internettet i flere timer. Jeg ved ikke om I har andre forslag til at kunne løse dette problem.

På forhånd tak
Avatar billede CRKrogh Ekspert
19. september 2017 - 18:16 #4
Næste gang du oplever det, så prøv lige at genstarte din router og derefter din PC.

Der er to sandsynlige årsager: Ingen DNS til routeren eller at routerens DHCP ikke får DNS skubbet videre ud til din PC.

Lad høre om det gør en forskel?
Avatar billede JonesBC Praktikant
19. september 2017 - 18:42 #5
Det er faktisk lige sket igen. Jeg slukkede derfor routeren og tændte den igen to min. Nu virker nettet fint igen. Jeg har dog gjort præcis det samme tidligere uden at det virkede
Avatar billede JonesBC Praktikant
19. september 2017 - 23:13 #6
Update. Status på internettet pt. er "begrænset forbindelse" uanset om jeg restarter som foreslået
Avatar billede kurtba Ekspert
19. september 2017 - 23:32 #7
I forhold til at du nu har købt en 120/120 linie, så har du lavet en flaskehals hos dig selv ved at købe en så billig router, idet den ikke kan udnytte den hastighed. Hvis du kigger på specifikationerne på routeren, kan du se, at selv om du kabler, kan du max køre med 100, idet portene ikke kan klare mere. Dernæst kan den på det trådløse max køre 300+450.
Hvis vi f.eks. tager en tilfældig noget dyrere router, https://www.elgiganten.dk/product/pc-tablets/netvark-router/NGR7000AC/netgear-nighthawk-ac1900-wi-fi-router , så er det helt andre hastigheder. Den kan køre med
1000 på wan og 600+1300 på trådløs. Det er altså noget som kan mærkes. Derudover har den i øvrigt en meget bedre rækkevidde på det trådløse. Alt efter hvordan ens hus er indrettet, skal der faktisk ikke så meget til, før det trådløse bliver rigtigt dårligt. Vægge, hvad er der i væggene, er huset på flere etager osv.
Avatar billede JonesBC Praktikant
20. september 2017 - 08:21 #8
Tak for svaret!
Jeg hører hvad du siger, og det giver god mening. Men er det virkelig nødvendigt at smide 1299 kr. for en router? (nu hørte jeg godt at du sagde at den var tilfældig).

I forhold til at min nuværende er 300+450, hvad er det så nødvendigt for mig, før jeg kan få mit net til at fungere?
Vi bor to personer i en 76 kvm lejlighed (så rækkevidden burde ikke været et problem), dog meget tætbebygget.

Jeg havde bare set at 750 på min nuværende og tænkte at det var mere end rigeligt siden jeg "kun" har 120. Men det er så ikke rigtigt antaget kan jeg forstå.
Avatar billede wjens Guru
20. september 2017 - 12:05 #9
For mig lyder det til at du har en ustabilitet et eller andet sted og ikke nødvendigvis et problem med wi-fi rækkevidden. Det kan være routeren (f.eks. det som CRKrogh er inde på) eller noget på din PC/enhed eller en meget kraftig nabo på samme kanal. Teksten "Begrænset forbindelse" lyder heller ikke som dårlig rækkevidde.

En lejlighed på 76 kvm burde kunne dækkes uden at du skal bruge en dyr router. Den type du har kan gøre det, bare den står et fornuftigt sted.

Input herfra:
Er det kun en PC/enhed der giver problemer, hvad med andre enheder?
Kan du låne en anden router et par dage?
Hent en gratis wi-fi analyzer til mobil, den kan checke styrken af signalet og at der ikke er en nabo på samme kanal (så kan vi udelukke kanal og rækkevidde).
Avatar billede JonesBC Praktikant
20. september 2017 - 13:49 #10
Vi har prøvet med to forskellige laptops og to forskellige smartphones, men når
der er begrænset forbindelse gælder det for alle enheder.
I forhold til rækkevidden er jeg også ret sikker på at den kan afskrives, da min computer oftest ikke er længere væk end 3 meter fra routeren.

Jeg vil forsøge mig med en wifi-analyzer når der engang kommer net igen. Jeg har dog før prøvet at skifte kanal uden held. Desuden står routeren til at gøre det selv automatisk (vælger efter højest Mbps), men jeg ved ikke om det er bedre at have den indstillet manuelt på en fast kanal?

Jeg har desuden lige forsøgt mig med en anden router, her har der ikke været noget problem men begrænset forbindelse. Dog måles hastigheden til 0.2 mbps ved denne router.
Avatar billede JonesBC Praktikant
20. september 2017 - 13:53 #11
Der skulle naturligvis stå at der ikke er noget problem med begrænset forbindelse, istedet for men, i det sidste afsnit.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
20. september 2017 - 15:10 #12
Hvis det var din fiber-udbyder, der af en eller anden årsag pludselig ikke kunne gøre navneopløse for din router, ville du se samme problem med den anden router, og med alle enheder påvirket, tyder det jo så meget på at det er routeren, der er synderen.

("Begrænset forbindelse" betyder oftest at der ikke kan navneopløses, altså omsætte navne til IP-adresser via DNS.)

Det er som regel fornuftigt nok at lade routeren selv afgøre, hvilken kanal der giver bedste signal, så undlad bare at låse den fast.

Næste skridt kunne så være at prøve med en anden router med væsentlig højere throughput, om det også løfter hastigheden?
Avatar billede wjens Guru
20. september 2017 - 15:14 #13
Ok, så er det ikke enhederne, rækkevidde eller kanal. Det må være routeren eller længere ude af huset. Prøvet hardware reset af router og genopsætning af adgangskode m.v.?

Der er en ret mange svar hvis man googler på "router limited connection".
Avatar billede CRKrogh Ekspert
20. september 2017 - 15:20 #14
Ja, men konklusionen vil være at DNS ikke fungerer. Det kan der så være flere årsager til, f.eks. hvis du genstarter routeren og den ikke modtager internet-udbyderens DNS-servere via DHCP, men... den har vi jo så fået afvist, idet den anden router jo kan levere en stabil forbindelse, blot med utilfredsstillende hastighed.
Avatar billede JonesBC Praktikant
20. september 2017 - 15:27 #15
Jeg har også prøvet at nulstille routeren, samt bytte den til en ny af samme type i forhold til hvis der skulle være en fejl i den.

Jeg er ved at være lidt lost for idéer. Vil det på nogen måde hjælpe mig at investere i en bedre router eller vil det blot hjælpe på rækkevidden?
Avatar billede CRKrogh Ekspert
20. september 2017 - 15:45 #16
Det vil sandsynligvis hjælpe på tingene hele vejen rundt.

Men som altid, køber du via webshop, har du fuld fortrydelse på købet hvis det ikke lever op til forventningerne.
Avatar billede wjens Guru
20. september 2017 - 16:29 #17
Havde du samme fejl, da du prøvede med en anden router af samme type?

Er din router forbundet til et fiber-modem hos dig?
Muligt at køre direkte på den, når du mangler forbindelsen?
Avatar billede JonesBC Praktikant
20. september 2017 - 17:27 #18
Da jeg brugte den anden router havde jeg ikke fejlen omkring begrænset forbindelse. Dog var denne router umådelig langsom og blev målt til 0.2 Mbps.

Min router er forbundet til et data-stik som sidder i væggen.
Ja, jeg kan sagtens sætte et LAN-stik direkte i væggen og til en PC når min router melder om begrænset forbindelse
Avatar billede CRKrogh Ekspert
20. september 2017 - 17:43 #19
...hvilket endnu engang peger på routeren som "problembarnet" i huset.
Avatar billede JonesBC Praktikant
20. september 2017 - 19:27 #20
Ja det vil jeg umiddelbart også mene. Spørgsmålet er så bare om det kan betale sig at investere i en ny
Avatar billede CRKrogh Ekspert
20. september 2017 - 21:23 #21
Alt afhængig af hvor længe du har haft den anden på hylden, kunne du jo forsøge at få den byttet?

Det er jo til syvende og sidst din egen beslutning - alternativet er jo at leve med de problemer du har nu.
Avatar billede JonesBC Praktikant
20. september 2017 - 21:35 #22
Den anden router er vist ret gammel (måske derfor det går så langsomt med den), så den kan ikke byttes.

Min eneste tanke er at købe en ny router, men hvis det ikke hjælper på problemet, har jeg virkelig ingen idé hvad jeg ellers har af muligheder tilbage
Avatar billede wjens Guru
21. september 2017 - 11:23 #23
Jeg er helt enig med CRKrogh, din router står til udskiftning. Og det er hvad du kan gøre. Hvis det stadig giver problemer, så kan fejlen ligge uden for din lejlighed i noget udstyr i ejendommen. Men ingen af dine naboer har vel samme problem?
Avatar billede nwytg Praktikant
30. oktober 2018 - 17:29 #24
Hvad med dit udstyr, computer og mobiltelefon. Det fremgår ingen steder hvor nyt/gammelt det er. Indeholder dét muligheden for en AC forbindelse?
20-30 Mbit lyder ganske vist ikke af meget, en N standard skulle kunne klemme 300 Mbit ud af routeren, men hvis dine telefoner og computere er meget gamle så er det måske dér problemet ligger.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester