Avatar billede Chevy396 Seniormester
01. november 2017 - 09:05 Der er 17 kommentarer og
3 løsninger

Et par (dumme?) spørgsmål om SSD

Er den lykkelige ejer af en stationær PC med en 500 GB Samsung SSD med win 7 Pro 64 bit styresystem.
Har læst om "begrænset" levetid på SSD (altså hvor meget der skrives til diskens celler) under brug.

Spørgsmål 1 : Når jeg smider filer fra mine eksterne HDD i papirkurven, "mellemlander" disse så på SSD'en (og bruger cellerne på denne) ??

Spørgsmål 2 : Når jeg bruger CCleaner til at fjerne f.eks. "Midlertidige Internetfiler", ligger disse vel på SSD'en inden fjernelse ??

Beklager hvis disse spørgsmål er blevet besvaret tidligere, men jeg har ikke kunnet finde dem.

Mvh.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
01. november 2017 - 09:26 #1
1. Nej - de ligger stadig på din eksterne harddisk, men en tabel på din SSD bliver opdateret (ikke noget der slider på SSD´en)
2. Ja - men de lå der jo i forvejen, så det er heller ikke noget der slider yderligere på din SSD.

Det eneste du skal huske på, er aldrig at bruge disk-defragmenterings værktøjer. Det er "bandlyst"...

Jeg har brugt og supporteret PC´ere med SSD i 7-8 år, og har ikke mødt én eneste der er begyndt at vise tegn på "slid"... (et par der er helt døde, men det er noget andet :-)
Avatar billede Chevy396 Seniormester
01. november 2017 - 10:00 #2
Tusinde tak for svar.
Dejligt at kunne få bekymringen / uvidenheden  "aflivet".

Mvh & Fortsat god dag
Avatar billede hjolsen Ekspert
01. november 2017 - 10:05 #3
#1 ...." har ikke mødt én eneste der er begyndt at vise tegn på "slid"... (et par der er helt døde, men det er noget andet :-) "

Det er vel også det der sker med SSD harddiske efter x-antal skrivninger dør cellen (og dermed SSD'en)  modsat en mekanisk harddisk hvor der opstår "slid" og den bliver langsommere - SSD'en opretholder hastigheden indtil den "dør"
Fandt lige et lille SSD-life time app- der fortæller mig at SSD'en i denne pc er knap 3 år og forventes at kunne leve endnu i 9 år https://ssd-life.com/
Avatar billede ole_madsen Ekspert
01. november 2017 - 10:40 #4
Jeg tror ikke SSD´en dør, når den første celle dør... - når de enkelte celler i SSD´en dør, har du bare mindre plads at gemme på.

Sjov lille app - den kan dog ikke fortælle hvor gammel min er. Den siger blot "Work time 3899 hours" hvilket svarer til lidt over 5 måneder...
Det tvivler jeg lidt på, da disken er 3 år gammel, og har været brugt hver eneste arbejdsdag, plus det løse... - så jeg ville forvente det var mindst det dobbelte.

Min holder også 9 år endnu :-) - mon ikke bedre den kan gætte, når den har været installeret nogle måneder...
Avatar billede ole_madsen Ekspert
01. november 2017 - 10:53 #5
Nå, nu blev jeg jo nysgerrig - TRIM funktionen i Win7 og nyere burde jo afballancere skrivningen, så der skrives ligeligt i alle celler - hvilket teoretisk ville få alle ledige celler til at dø nogenlunde samtidig.

Jeg har derfor læst lidt tests, og billige SSD´ere har det åbenbart med at dø pludseligt, mens high-end SSD´ere når at rapportere lidt fejl i perioden op til at den dør.

S.M.A.R.T. rutinen (som burde holde øje med og rapportere fejl) lader ikke til at nå at sige det store... - så det korte af det lange er, at en død SSD sagtens kan være forårsaget af at den har nået sine maksimale antal skrivninger, selv om den ikke har nået at rapportere noget.

Uanset hvad, holder en SSD i mange mange år, før der sker noget. Og man tager jo altid backup, så.... ;-)
Avatar billede ole_madsen Ekspert
01. november 2017 - 10:55 #6
Hov - lige et sidste råd (undskylder spam).

En tommelfingerregel er, ALTID at have mindst 10% ledig plads på en SSD.

Ellers vil den slide de sidste ledige celler ihjel på forholdsvis kort tid...

(Jeg har nu haft flere SSD´ere der har været 98% fyldt i længere tid, som stadig kører...)
Avatar billede Slettet bruger
01. november 2017 - 11:33 #7
#6 " ALTID at have mindst 10% ledig plads på en SSD."
Det er jo et rigtigt godt råd mod for hurtig nedslidning, hvorfor følger du ikke dit eget råd? Noget andet, i den sammenhæng er, at der i denne video påstås, at jo større en SSD er, desto længere holder den. Har du erfaring med det?
Jeg har selv en SSD på 400GB, men mange nye bærbare bliver leveret med kun 120GB og det er måske ikke så godt?
https://www.youtube.com/watch?v=-XZNr7mS0iw
Avatar billede ole_madsen Ekspert
01. november 2017 - 12:48 #8
Man kan ikke altid selv styre, hvilken disk man vil have i en erhvervscomputer. Derfor må man en gang imellem leve med det der er...

At en stor slides mindre en en lille, må udelukkende skyldes at der er flere datablokke at arbejde med - d.v.s. mere ledig plads, så derfor bliver hver celle ikke overskrevet så tit... - men fylder du den med data, så der kun er 2GB tilbage, slides den nok lige så hurtig som en lille...
Avatar billede Slettet bruger
01. november 2017 - 13:13 #9
Ja men det gør jeg så heller ikke, jeg giver 20% friplads. Jeg går ud fra, at når disken er delt op i partitioner, er det hver partition, som skal have friplads, og at C-drevet med styresystemet slides først ned.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
01. november 2017 - 13:30 #10
Hmm - procentvis ledig plads, ja, men ellers afhænger det af hvad der er på partitionen.

Det er jo disken som hele der ikke må køres træt. En partition med ren "død" data kan du sagtens fylde helt op. Men hvis du har en database, hvor der hele tiden læses og skrives til, så vil denne partition jo slides hurtigere end de øvrige. Og jf. den tidligere konklussion om, at selv enkelte cellefejl kan få disken til helt at dø, vil jeg kraftigt anbefale kun at køre med én samlet partition - så vil alle systemer deles om den ledige plads, og windows vil kunne afballancere dataskrivninger, så alle celler belastes ligeligt.
Avatar billede Slettet bruger
01. november 2017 - 13:53 #11
Din antagelse omkring een stor partition lyder rimeligt i forhold til slidtage.
Men mit C-drev har jeg begrænset til 80GB, som jeg dog ikke har fyldt op.
Det gør jeg fordi, jeg altid laver et Image af det drev, og så må drevet jo ikke være kæmpe stort, Mit Image ligger på omkring 21GB. Men det er måske en god ide at slå et par af de andre drev sammen?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
01. november 2017 - 14:37 #12
Igen - det afhænger af det aktuelle setup.
Hvis ikke du har noget der er læse/skrivetungt, tror jeg ikke det betyder noget.
Avatar billede Chevy396 Seniormester
01. november 2017 - 14:45 #13
Tak for de mange gode indlæg på mine spørgsmål. Jeg var lidt nølende med at stille dem af "frygt" for at blive "dagens joke".
Men det ser ud til at de har givet folk lyst til at gå lidt dybere i SSD'ens mysterier - hvilket jeg synes er vildt fedt :) .
Tillad mig at stille et følgespørgsmål (eller to, måske) på det helt lavpraktiske niveau :

Min SSD er en Samsung 850 EVO, 500 GB, og den er i én partition - Har jeg forstået det rigtigt, at det faktisk kan være en fordel for diskens levetid ?? Er denne SSD i den "bedre" klasse kvalitetsmæssigt, eller ??

SSD og celler der kan skrives på : Taler vi i princippet diskopbygning noget lignende en HDD's "cluster's" eller ????

Håber på flere interessante svar og vinkler på denne tråd.


Mvh.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
01. november 2017 - 15:07 #14
850 EVO serien er generelt i den højere kvalitetsklasse, som også sidder i professionelle maskiner. I hvert fald hvad jeg ved af :-)

Celler i en SSD er ikke det samme som den konventionelle harddisks "Clustere" -
En cluster er en "klynge" af data, der logisk hænger sammen på en konventionel disk, hvor en celle simpelthen er det fysiske område, hvor der er skrevet et 0 eller 1 i SSD´ens RAM.
En Cluster indeholder dermed langt mere data end en celle (hvilket også er årsagen til at man kan redde data ud af en "bad cluster" - selv om et par bits er ødelagt, kan resten stadig være intakt)

men for den overordnede forståelses skyld kan man godt betragte dem som identiske.

Vil man vide mere, får man ret meget ud af at læse "Howstuffworks" artikler - eks. https://computer.howstuffworks.com/solid-state-drive.htm
Avatar billede Slettet bruger
01. november 2017 - 15:25 #15
#12 Ok :-)

#14 Jeg ville selv lave 2 partitioner hvoraf den ene skal være ikke større end 80GB.
Den skal bruges til C-drevet med Windows og ikke store programmer.
Når alt er i orden og Windows er opdateret ville jeg lave et Image af C-drevet.
Det Image skal ligge et andet sted end C-drevet.
Går noget helt galt med Windows, kan man køre sit Image og have et nyt og rent Windows, plus hvad der ellers ligger på drevet, på 10 minutter.
Hvis det har interesse:
https://www.it-blogger.dk/lav-et-image-af-din-harddisk-som-backup/
Men selv vil jeg foretrække AOMEI Backupper free.
https://www.backup-utility.com/free-backup-software.html
Avatar billede Chevy396 Seniormester
01. november 2017 - 15:44 #16
# 15.
Jeg bliver nu en smule forvirret - det er ikke din skyld - men sådan er jeg bare :).
Når du skriver :
"lave et Image af C-drevet.
Det Image skal ligge et andet sted end C-drevet." mener du så på et eksternt drev eller selve SSD'en ??
Hvor ofte kan det dedikerede C drev klare nyinstallationer før det "dør" af skrivninger ?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
01. november 2017 - 16:02 #17
image overlader jeg til Valby1 :-) (jeg gider ikke - jeg laver en ren installation, hvis uheldet er ude). - men det giver sig selv at man ikke har meget nytte af imaget, hvis selve disken dør, og det var her imaget lå :-)

Men hvor mange nyinstallationer... - man regner med at hver datacelle kan overskrives ca. 500 gange, før den dør. En win10 installation fylder måske 20GB ialt, så når du har lavet en nyinstallation 6 gange, har du brugt én skrivning i samtlige celler på en 120GB disk.

D.v.s. at skal du op på at slå din SSD ihjel på rene nyinstallationer, skal du lave installationen 6x500 på en 120GB SSD = 3000 gange.

Men så er der heller ikke regnet tid/plads til data og at nå at arbejde i Windows :-)

Det er altså et umuligt spørgsmål... - hver celle kan overskrives ca. 500 gange - men Windows og disken afbalancerer selv, så overskrivninger fordeles jævnt...
Avatar billede Chevy396 Seniormester
01. november 2017 - 16:10 #18
#17.
Jeg takker dig og for Valby1's informative indlæg på denne tråd.

Jeg tror jeg kan beskrive mig selv som en nu noget mere afslappet "SSD-Mongol".

Umiddelbart er jeg tilsyneladende ikke i fare for at min SSD er i fare at dø mellem hænderne på mig :).

Jeg takker Jer begge (+hjolsen) for svar, teser og argumenter . Brugbart & informativt hele vejen.

Mvh.
Avatar billede Slettet bruger
01. november 2017 - 17:30 #19
#16 Et image kan godt ligge på selve disken, bare ikke på C-drevet. Men det er meget bedre, at lægge det, eller kopiere det til en ekstern disk. For det er da rigtigt, at går hele disken ned, kan man ikke bruge et Image, som ligger der.
Men ligger et Image på en ekstern disk, har man ikke noget problem med sin Windows. Man kan bare sætte en ny disk i PCén og bruge et USB installations program, som kan åbne det Image, som ligger på en eksterne disk og installere derfra. Den USB kan man lave med backup programmet.
Man skal selvfølgelig lave en almindelig backup af hvad der ellers ligger af vigtige papirer, billeder osv.
Avatar billede Slettet bruger
01. november 2017 - 17:36 #20
Ps. Man må aldrig stole på en harddisk eller en SSD. Den kører sandsynligvis i mange år, men den kan og gå i stykker i morgen. Mange har fortvivlet skrevet ind til Eksperten, fordi disken pludselig er stået af og de har værdifulde data liggende.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester