Hjælp...TeleDanmark..igen...igen
Hvad kan man gøre ved dette(læse her under)....Hvis der er nogen der har en ide, så kom med den.Hilsen Jan Hansen
Tele Danmark spænder ben for ADSL
(Datatid, 21.6.2000) Tusindvis af danskere afvises, når de vil købe hurtigere internetadgang via ADSL hos bl.a. World Online og Cybercity, der trods massiv markedsføring forhindres i at levere varen.
Forklaring: Tele Danmark har monopol på opsætning af en lille ’magisk’ boks, som skal gøre telefonlinjen modtagelig for ADSL.
Både Cybercity og World Online bekræfter over for Datatid, at de må afvise en hel del kunder, som reagerer positivt på den massive markedsføring af de nye ADSL-forbindelser til lynhurtig internetforbindelse på fastnettet, som kører i de landsdækkende dagblade netopnu.
En del af de kunder, som henvender sig til Cybercity eller World Online, får beskeden: Det kan ikke lade sig gøre på grund af din telefonlinjes kvalitet! Det ”rå kobber”, der ligger i hjemmet, er med andre ikke tilstrækkeligt.
Men den samme Internet-forbindelse kan derimod sagtens fås hos Tele Danmark!
Forklaringen er, at Tele Danmark, som ejer det ”rå kobber”, har monopol på at opsætte en lille, ”magisk” boks – et såkaldt skillefilter - som skal gøre telefonlinjen modtagelig over for ADSL (Asymetric Digital Subscriber Line), samtidig med at man kan tale i telefon på almindelig vis.
Det er altså kun Tele Danmark, som i realiteten kan tilbyde ADSL til nye kunder – medmindre man har et skillefilter i forvejen, hvilket næsten ingen danskere jo har!
Selv om Tele Danmark har leveringspligt til fastnettelefoni, kan det ”rå kobber” ikke lejes ud, hverken til Cybercity eller World Online. Det er essensen af den store ’Samtrafikaftale’, og den har både Cybercity og World Online har underskrevet.
Både Cybercity og World Online håber på, at der kommer en løsning på problemet i løbet af efteråret. I mellemtiden må mange danskere kigge ”i vejviseren” efter den lynhurtige ADSL-internetadgang.
ADSL (Asymetric Digital Subscriber Line) er et modem, som deler pladsen i telefonkablet op, asymetrisk: Noget båndbredde til telefoni og noget til Internet, igen opdelt til up- og download.
