Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.
Forestil dig en retvinklet trekant, hvor vi benævner siderne hhv. a,b og c (a er den vandrette side, b den lodrette og c hypotenusen).
Du kender længden på hypotenusen c, som i dit tilfælde er udgangshastigheden. Imidlertid er du nødt til at opløse denne i de to komposanter x og y for at kunne anvende det i Flash. Vi har følgende (v er udgangsvinklen):
cos(v) = x/c <=> x = c*cos(v)
sin(v) = y/c <=> y = c*sin(v)
De to variable x og y er så dine udganshastigheder i hhv. vandret og lodret retning, og du behøver sådan set bare at tilføje accelerationen hver frame (læg den til den lodrette hastighed og lad den vandrette hastighed være nogenlunde konstant, da den kun påvirkes af luftmodstanden) for at få den ønskede bevægelse. Prøv f.eks. at indsætte følgende i frame 1 på hovedtidslinien og hav samtidig et movie clip med instance-navnet ball:
v = -45; c = 20; trans = Math.PI/180; a = 0.7; vx = c*Math.cos(v*trans); vy = c*Math.sin(v*trans);
Hvis du ønsker at affyre en kanonkugle o.lign. bliver du naturligvis nødt til at definere eventhandleren ved tryk på en knap og samtidig udregne vinklen dynamisk vha. rotationen af kanonen. Desuden er det nok en god idé at indsættte en slider til at justere værdierne af c (accelerationen a er som sagt en konstant, som du selv definerer).
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.