02. december 2002 - 00:53Der er
15 kommentarer og 1 løsning
I gang med .net
Jeg arbejder i et mindre firma hvor vi er 2 udviklere, som skal i gang med et størrer projekt på web, vi kender begge ASP, Html, Javascript m.m. Så vi kunne selvfølgelig bare vælge at lave det med de værktøj vi kender, men der snakkes jo så meget om at .net er fremtiden og hvad ved jeg.
Så jeg har fået til opgave at finde ud af hvad vi skal satse på. Og i den forbindelse har jeg i den sidste uges tid kigget en del på emnet bl.a. hos microsoft og jeg har downloadet ASP.Net Web Matrix m.m. samt læst / afprøvet en masse af deres eksempler. Men jeg synes stadig at jeg mangler det store forkromede overblik, hvad kan .net og hvad kan det ikke. Det er dog ikke det mit spørgsmål skal være, for det er jo et spørgsmål med uanede svarmuligheder. Nej jeg vil hellere spørge om flg.
1. Efter hvad jeg kan se er det stadig nødvendig at rode rundt i Html, javascript, eller ta'r jeg fejl?
2. Hvilket udviklings-værktøj er "bedst" til .net?
3. Hvad med design, er det stadig via stylesheet?
4. Er der nogen her der kan anbefale et kursus inden for emnet (helst i Århus eller omegn), for selvfølgelig skal der et kursus eller 2 til inden vi evt. går i gang.
I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.
1. joo... det skal man da, da asp.net egentlig kan det samme som f.eks. asp... det er bare meget nemmere at arbejde med... men det er rigtigt, at der er mange ting man slipper for. F.eks. kan man lave en javascript validator, uden at skrive en eneste linje javascript. 2. Tjaa... selv bruger jeg DreamWeaver MX til selve aspx siden, og VS.Net til codebehind-filerne. Hvorfor, jo fordi at DW er et decideret hjemmesideprogram, og VS.Net har så mange dejlige features som f.eks. Intellisense DW ikke kan hamle op med. 3. Det vil jeg da i hvert fald anbefale. Husk på at outputtet jo stadigvæk er almindelig html som det altid har været, så der gælder stadigvæk de samme regler på client-siden. Man kan også bruge in-line style, men det bliver noget rod i længden. 4. Der kan jeg desværre ikke hjælpe dig, men kan anbefale boget Introduktion til .Net fra IDG, og siden du ikke er ny inden for webprogrammering, er ASP.Net for Proffessionals fra Wrox også en god bog. Udover det er det bedste opslagsværk .Net framework SDK fra Microsoft og F1 i VS.Net er også en dejlig tast ;)
Jeg må indrømme at jeg er MEGET enig i Cyberfessors anbefaling af MS.NETs egen SDK. Det er et gude-opslagsværk, men jeg tror nu næppe jeg ville kunne overskue SDK'en, hvis jeg ikke havde haft en bog til at sætte mig igang først.
Noget der er virkelig fedt at mulighederne for custom controls og webservices. Sidstnævnte har jeg benyttet i et større website hvor sider og nyheder udveksles som webservices. Dette virker måske lidt overkill når man arbejder på den samme maskine, men nu har jeg pludselig mulighed for at smide f.eks. nyhedsoversigter og søgefunktioner over på andre søster-sites.
Cyberfessor er kommet med et godt svar, men personligt benytter jeg en editor i stil Notepad (med et par ekstra stanard-features). Nu griner I sikkert, men det har jeg sgu meget succes med. Men Intellisence er sikkert meget fint. Jeg bryder mig dog ikke om VS.NETs måde at svine med koden, som er så typisk for WYSIWYG-editorer. Så skal du bruge denne, vil jeg anbefale at du gør dette udelukkende til Codebehind, og ikke som HTML-editor (her er Notepad især mit vigtigste værktøj!).
Min holdning er at WYWISYG ikke hører hjemme blandt professionelle!
Jeg plejer også at bruge DreamWeaver til design og Visual Studio 6.0 til ASP.
Men for lige at få det præciseret, siger du at du først laver designet i DW og herefter klipper det ind i VS.Net for at lave selve kodningen til databasen, eller ? (jeg kender ikke VS.Net)
>>odegaard Jeg vil ikke gi' dig hel ret i at WYSIWYG-editorer ikke hører til blandt professionelle, for man får så mange ting foræret ved at bruge det, men det er en hel anden diskusion. :-)
wolker>> ja, VS.Net er Visual Studio.net... :) nej, det er ikke helt sådan det hænger sammen. Med asp.net er det muligt at skille design og kode HELT ad... jeg har en linje i toppen af siden hvor der står hvilken Class denne side bygger på, og så kan jeg bruge VS.Net til at skrive classen. Men det er alt sammen noget du kommer til at lære meget mere om hvis, og hvilket jeg håber du gør, sætter dig ind i asp.net.
odegaard>> WYSIWYG er et godt koncept, men det virker bare ikke efter hensigten :( det er også derfor at jeg bruger DW til selve hjemmesiden og VS.Net til mine classes, mest på grund af Intellisense, og at jeg ikke skal til at rode med WDSL eller compilere selv, plus at debugging er dejligt nemt. Lige her på falderebet.. off topic... jeg er ikke rigtig kommet til at lege med webservices endnu... ikke andet end lidt HelloWorld, men jeg tænkte på, hvilke typer af data der er muligt at sende... HelloWorld eksemplet er jo f.eks. en normal string, men er det muligt f.eks. at sende et dataview istedet?
Cyberfessor: Yup. Jeg sender f.eks. ofte DataSet retur. Faktisk mener jeg at det er alt man kan sende (også egne structures!), men har ikke lige forsøgt med binære ting som fx. billeder. Jeg vil dog tro det kan lade sig gøre.
odegaard>> sejt :D jeg skal nemlig snart igang med de webservices, og går med en masse ideer i hovedet... så at kunne sende hvad man vil er bare kanon... :) men, der er vel en ulempe ved det... jeg mener, hvad nu hvis modtageren i den anden ende ikke kan håndtere den structure den modtager??
Cyberfessor: Det kan han skam. Han skal have en lille DLL som fortæller ham hvad webservicen sender ham, og hvilke parametre den modtager. Heri ligger også dine structures. DLL'en kan genereres automatisk med et lille program i SDK'en, som forbinder til webservicen og spørger hvad den kan. Det er 100% som at sidde med en DLL på sin egen maskine. Resultatet kommer blot fra et andet sted i verden, helt uden du bemærker det.
Alt dette opdager du hurtigt når du starter på en lille tutorial. Du bliver forbløffet over hvor let det er at arbejde med. Her er f.eks. 7 linjer kode der laver en læg-to-tal-sammen service (calculator): http://www.iter.dk/webservices/
kay.. det var bare det jeg skulle have slået fast... altså, man kan sende alle slags structures over en webservice, men man skal sikre sig at modtageren kan bruge det... så hvis man bruger string eller int så er man helgarderet ;)
Det er jo flintrende ligegyldigt. Det som webservicen sender er jo blot standard XML, så du skal bare læse XML'en. Har du din DTD (hvilket laves automatisk), er der jo ingen problemer med at læse XML.
cyberfessor, vil du give point eller skal jeg bare nøjes med at gøre det. :-)
Nå men jeg fik da trods alt et par svar, det er måske ikke 100 point værd, men pyt med det. Der er jo åbenbart ikke flere der vil sige noget om emnet, altså det første emne.
Det i diskuterede kan jeg måske bruge på et senere tidspunkt.
jamen, her kommer det da :) jeg har efterhånden vænnet mig til først at svare når spørgeren har fået løst sit problem. På den måde slipper man får uheldige situationer hvor point som ikke skulle være givet ud er havnet hos de forkerte osv. osv. :)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.