Avatar billede visto Guru
14. oktober 2003 - 22:21 Der er 53 kommentarer og
1 løsning

Søgefunktion søges

Jeg skal bruge en søgefunktion på

http://vinsiderne.dk/test

(her ses en testversion der endnu ikke er officiel)

Den skal kunne søge i alle sitets sider og liste alle sider der matcher en "både og" søgning, også gerne ”exact phrase”. Det skal være muligt at designe søgefeltets og søgelnappens udseende (så det fx ser ud som http://degulesider.dk 's), altså helt enkelt og på dansk.
Alt skal foregå på dansk.

Ingen reklamer! Er der på den baggrund nogle gratis muligheder? (foretrækkes)
Hvis ikke: hvad kan I anbefale? - højeste kvalitet og billigste pris ønskes :-0

Er dette korrekte kategori? Eller hører det til under en eller anden form for scripts?

visto
Avatar billede bufferzone Praktikant
14. oktober 2003 - 22:28 #1
Hvorfor ikke bruge google

http://www.google.com/searchcode.html
Avatar billede visto Guru
14. oktober 2003 - 22:55 #2
>bufferzone: Jeg ved ikke om vi taler forbi hinanden. Det jeg skal bruge er en søgefunktion, der søger INTERNT på vinsiderne.dk, ikke på alt hvad google kan finde frem. Men i øvrigt efter samme princip som netop google benytter.
Avatar billede perj Nybegynder
14. oktober 2003 - 23:02 #3
Prøv om du kan hitte ud af den her: http://www.wrensoft.com/zoom/
Avatar billede perj Nybegynder
14. oktober 2003 - 23:07 #4
Der findes flere andre, bl.a. og: http://www.freefind.com som du kan se i funktion på bl.a. html.dk
Avatar billede perj Nybegynder
14. oktober 2003 - 23:09 #5
Se oppe i højre hjørne ;-)
http://www.html.dk
Avatar billede visto Guru
14. oktober 2003 - 23:41 #6
>peri: http://www.wrensoft.com/zoom/ ser egentlig OK ud, men $99 er en del i betragtning af at vi deler gratis ud af vores viden og info. Det kan godt være at det ikke fås billigere, men jeg håber stadig.
Freefind er fuld af reklamer. Prøv at lave en søgning hos html.dk, og se hvad søgeresultatet rummer. Det vil jeg under ingen omstændigheder have på vores site.
Avatar billede perj Nybegynder
15. oktober 2003 - 00:54 #7
OK, men Freefind findes i flere udgaver så vidt jeg ved. Muligvis skal du betale for at undgå reklamer. Spændt på hvad du finder frem til.
Avatar billede nythjem Nybegynder
15. oktober 2003 - 00:57 #8
Hej Visto!

Hvis du skal søge local på dine vinsider, og jeg antager, at alle dine informationer er via html, hvorfor så ikke bare bruge et script du kan downloade?

Jeg kan stærkt anbefale følgende: http://activedeveloper.dk/download/default.asp?mode=showdownload&id=457

Håber det kan hjælpe dig.
Avatar billede perj Nybegynder
15. oktober 2003 - 00:57 #9
Jeg har forresten selv anvendt http://www.atomz.com/ som jeg virkelig kan anbefale dig. Du kan få den gratis ved få sider hvis du vil acceptere et lille logo.
Avatar billede perj Nybegynder
15. oktober 2003 - 01:07 #10
Fandt lige et enkelt eksempel på Atomz her: http://www.information-arbejdsmarked.dk/Virksomheder/Atomz-sog/atomz-sog.html

Atomz indekserer dine siden eksempelvis hver nat. Prøv at installere den, og se hvor hurtigt den arbejder. Du kan ovenikøbet få den til at indexere på andre sider end dine egne.
Avatar billede perj Nybegynder
15. oktober 2003 - 01:18 #11
.
Avatar billede visto Guru
15. oktober 2003 - 07:33 #12
>nythjem: hvis du med local mener kun hjemme på min egen computer, er det ikke det der drejer sig om. et skal være en søgefunktion, der søger på sitet vinsiderne.dk, og altså ikke leder ude i den store verden. Duer det script du foreslået til dette formål?
Avatar billede visto Guru
15. oktober 2003 - 07:48 #13
>peri: jeg vil meget gerne undgå et logo, og jeg forstår på dig at den kun er gratis ved få sider. Jeg har som nævnt et par hundrede.
Avatar billede perj Nybegynder
15. oktober 2003 - 10:55 #14
I sin tid da jeg brugte Atomz, var grænsen 500 sider. Derefter have jeg prof. versionen i et par år, men det koster $. Tror ikke rigtig på du finder nogen som du ønsker det, og kan opfylde dit behov, og som er gratis - uden reklamer - og uden logo:-). Men spændt på at høre om du finder noget brugbart.
PS: Du kan sagtens finde et Javascript hvor du selv indtaster alle søgeord, men jeg går ud fra du vil have den til at indexere alle dine sider hver gang der er foretaget ændringer?
Avatar billede visto Guru
15. oktober 2003 - 11:58 #15
Ja, alt skal indekseres. Og ja, jeg ved det er store krav at stille, at den skal kunne det hele uden logo og samtidig være gratis. Men det er et forsøg værd synes jeg. Og hvis det ikke lykkedes, vil jeg prøve at finde noget der opfylder kravene så billigt som muligt.
Avatar billede bufferzone Praktikant
15. oktober 2003 - 14:42 #16
google kan faktisk søge internt på dit site, hvis du sætter det rigtigt op
Avatar billede visto Guru
15. oktober 2003 - 15:44 #17
>bufferzone. To ting:
1) ulempen er selvfølgelig at jeg skal vente på google's indeksering
2) kan det lade sig gøre, at sætte det op, så der ikke figurer noget om google inkl. logo, og kan man designe reultatsiden som det passer en?
Avatar billede nythjem Nybegynder
15. oktober 2003 - 20:46 #18
Hej Visto!

Med local mener jeg naturligvis i wwwroot på dit website. Så ja, det virker nøjagtig som du gerne vil have det skal gøre.

Scriptet er i øvrigt fint, da det er yderst modificerbart.
Avatar billede visto Guru
16. oktober 2003 - 15:34 #19
>nythjem: som jeg forstår det, er det kun filer i roden scriptet kan klare? Hvis det er sådan duer det ikke. En anden bruger, nævner at det ikke kan håndtere ord med æ,ø,å. Ved du noget om det?

>bufferzone: Jeg har tænkt over et, synes ikke at google-ideen er god nok. Hvis brugeren opdager at der listes sider, som er slettet og ikke finder nye sider, så gider de ikke bruge funktion, er jeg overbevist om.
Avatar billede nythjem Nybegynder
16. oktober 2003 - 21:38 #20
Hej Visto!

Da jeg ikke er så meget for, at en "debat" som denne skal brede sig over flere dage kan jeg kun anbefale dig selv, at afprøve scriptet.

MEN, nej, den søger på alle de sider og mapper du indstiller det til, æøå ved jeg faktisk ikke, men det kan snildt laves, så den gør det.

God fornøjelse / ikke fornøjelse med scriptet.
Avatar billede visto Guru
16. oktober 2003 - 23:01 #21
>nythjem: Hvor kommer antallet af dage ind i billedet? Handler det om at indkredse et problem og dets mulige løsning? Eller handler det om hvor mange timer der er gået fra spørhsmålet stilles til det afsluttes?
Jeg er personligt interesseret i det første. Det andet er i mit univers helt sekundært.
Avatar billede nythjem Nybegynder
16. oktober 2003 - 23:14 #22
:)

Nu skal jeg naturligvis kun tale for mit eget vedkommende, men når jeg har et problem spørger jeg til det, afprøver alle de løsninger jeg får stillet, bedømmer selv, og skyder mig at løse mine "problemer", så jeg straks kan komme videre. Det er jo meget subjektivt af mig at foreslå dig samme mønster.

Men held til med problemstillingen fremover :)
Avatar billede visto Guru
17. oktober 2003 - 12:39 #23
Jeg gør det normalt det samme. I dette tilfælde har jeg syntes der var for mange usikkerhedspunkter til at bruge tid på afprøvning i første omgang. Hvis en eller anden - i dette tilfælde du - sidder inde med erfaringer, der gør at du på 30 sekunder kan afklare noget, som er afgørende for om jeg kan bruge funktionen eller ikke, ja, så vælger jeg at prøve om det er muligt at få et svar, frem for at bruge timer på selv at nørkle med det, måske til ingen nytte anden end ”nå det ku den ikke” - og det vidste du måske i forvejen.
En bruger af scriptet beklager sig faktisk på websiden, hvorfra man kan downloade det, over at den ikke søger andre steder end i roden, hvilket kræver en hel flad fil-struktur, og det har jeg ikke.
Avatar billede nythjem Nybegynder
17. oktober 2003 - 16:58 #24
Hej Visto!

Nu er jeg naturligvis meget generel, men der findes faktisk nogle, som ikke har en fløjtende fis forstand på netbaserede ting, men som fordi de i sin tid har fået ros over en html streng, tror de er konger af fjerde dimension. Fustrationen er ude, og jeg har downloadet scriptet, for at finde følgende readme tekst.
= = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = =
Velkommen til forklaringer!

Scriptet søger på hele web sitet og skal derfor lige i roden.
Eller i det bibliotek som siderne er, den søger også i under biblioteker.

Det er bygget op så det kan søge på

1) Alle ord
2) Nogle af ordene
3) Sætningen

Scriptet kan også kaldes fra en anden side med et simpelt søge felt
så er den sat op til at søge på nr. 1

Denne zip fil indeholder

site_search.asp
simpel_site_search.asp
Forklaring.txt (: Denne side :)


Flg streng sættes ind under head på de sider som du vil bruge
en forklaring om.
Hvis du ikke sætter den ind vil scriptet skrive en fast tekst.

Som lyder -> Der er ikke lavet en beskrivelse af denne side. <-

<meta name="Description" content="I denne streng skriver du beskrivelsen af siden...">

Som overskrift stjæler scriptet titlen på siden.
= = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = =
Med andre ord, søgescriptet søger oppefra og ned. Det vil med andre ord sige, at har du eksempelvis en række mapper, a, b, c, d, e osv. så skal du lægge scriptet uden for disse mapper.

Håber du kan bruge svaret.
Avatar billede visto Guru
17. oktober 2003 - 17:57 #25
>nythjem: Mange tak for dit svar.
Jeg har nu downloadet filerne
Jeg er nok lidt midt imellem, har da efterhånden fået forstand på en del uden at jeg betragter mig som noget geni af den grund, men jeg må indrømme, at jeg ikke aner, hvad jeg skal stille op med de filer. Blot at lægge dem i roden, giver jo intet, hverken på egen maskine, eller hvis de uploades til en server. Jeg har ikke prøvet at arbejde med denne type scripts før.
Hvordan bringes scriptet overhovedet til at virke?
Og hvordan knyttes de sammen med et søgefelt på en af mine sider?
Vil det være en kompliceret sag, at få det til at virke med æ,ø, å?
Avatar billede nythjem Nybegynder
18. oktober 2003 - 16:07 #26
Okay Visto.. Det anede mig lidt, men helt okay :)

Men jeg er vanvittig dårlig til at forklare fremfor udøve, så kom med filen, hvor vi skal have integreret søgefeltet, og så laver jeg det kvikt.

Kravet er dog, at du skal have asp på den server, hvor vinsiderne ligger.. Men tag at ligge en fil eller to op, og så kigger jeg som sagt på det..
Avatar billede visto Guru
18. oktober 2003 - 20:16 #27
Jeg tjekker lige med min host om man kan have asp liggende, før jeg ulejliger dig yderligere. - Tak for tilbuddet :-)
Avatar billede visto Guru
20. oktober 2003 - 09:11 #28
Svaret fra host'en var:
"ASP understøtter vi ikke. Vi understøtter derimod PHP og MySQL."
Det bliver jeg ikke meget klogere af. Men der er jo i hvert fald ingen grund til at gå videre med det aktuelle script.
Andre bud? - Eller er det nødvendigt at skifte host for at komme videre?? (ved dog ikke om jeg har tænkt at gå så vidt lige nu)
Avatar billede nythjem Nybegynder
20. oktober 2003 - 18:45 #29
Hej Visto!

Tja, du kunne jo alternativt oprette spørgsmålet i opgaver (php) og henvise til scriptets kunnen og funktionaliteter.

Og så håbe, at der er nogle der ligger ind med det, eller som har lyst til at lave noget til dig. :)
Avatar billede visto Guru
20. oktober 2003 - 19:32 #30
Tak for ideen!
Jeg vil gøre som du foreslår - og jeg er også ved at undersøge om det er værd at skifte host...
Avatar billede perj Nybegynder
21. oktober 2003 - 11:17 #31
Avatar billede perj Nybegynder
21. oktober 2003 - 11:54 #32
Hej Visto. Kunne ikke lade være med, at lege lidt med dit site. Prøv at ser her med Atomz. Jeg ser du har 203 sider, og det tar' ingen tid at indeksere dem. Meget enkelt at sætte op, og oversætte til Dansk. Blot må du "finde" dig i at skulle se på det lille logo. Du skal sikkert ikke fjerne det.
Prøv f.eks. at søge på vin*
http://search.atomz.com/search/?sp-a=sp1002cbe8&sp-f=ISO-8859-1&sp-q=&sp-p=all
Avatar billede visto Guru
21. oktober 2003 - 13:45 #33
>perj: Tak for din indsats!
Det kan godt gøre mig lidt blød i knæene at se noget der rent faktisk virker! Med de problemer jeg erfarer det volder at få en søgefunktion uden logo, kunne jeg muligvis fristes til at arbejde videre med ATOMZ.
Jeg vil prøve at kigge på den.
Avatar billede visto Guru
21. oktober 2003 - 18:27 #34
>perj (eller andre der måtte kende svaret)
Som nævnt virker funktionen glimrende hvad søgefaciliteter angår.

Et helt stort problem er imidlertid: Når jeg er på siden med søgeresultater, virker menuen (javascript) ikke længere. Er der råd for det?
.
Jeg har på
http://vinsiderne.dk/test1/soeg.htm
lagt et skærmdump af som det ser ud, når man har foretaget en søgning.
Spørgsmål til mulighed for at ændre layout for søgeresultat-siden:
1) Kan jeg ændre linkfarver?
2) Kan jeg formatere fonte?
3) Der står ”Sort by date” mm. på engelsk. Kan  det komme til at stå på dansk? Da jeg oprettede min account, valgte jeg dansk sprog, men det influerer åbenbart ikke her.
4) Kan man blive af med det ekstra søgefelt, der optræder på resultatsiden? Jeg har søgefelt fast liggende i top-frame, og det ser åndsvagt ud med to felter.
5) Der står nogle procent-tal foran søgeresultaterne. Kan de fjernes?
6) Kan de orange prikker til højre for resultatsidernes navne fjernes?

Det er muligt at jeg selv kunne finde ud af det ved masser af tidskrævende læsning på atomz’ hjemmeside, men kender du svarene, vil jeg være taknemlig hvis du vil give mig dem.
Avatar billede perj Nybegynder
21. oktober 2003 - 18:40 #35
Jeg kan stort set "sige" ja til alle dine spm. Det er dog nødvendigt du ændrer i de templates (skabeloner) der ligger på siderne. Det er faktisk ret nemt, og du er nok nød til at sætte dig lidt ind i det. F.eks. er det meget nemt at oversætte til dansk, og fjerne tegng m.v. Hvad med at vælge en anden template ?
Desværre er min tid ikke til at jeg kan lave det for dig.
Avatar billede visto Guru
21. oktober 2003 - 18:52 #36
OK - men jeg før jeg evt. går videre: har du nogen anelse om hvorfor menuen blokerer? Hvis dette problem ikke kan løses, kan funktionen slet ikke bruges!
Avatar billede perj Nybegynder
21. oktober 2003 - 20:00 #37
Har ikke umiddelbart et svar på det men mener bestemt ikke, jeg havde det problem, da jeg benyttede Atomz. Tror du skal bruge den tid det tager at sætte sig godt ind i det. Så længe du ikke har mere end 500 sider er det som sagt gratis, og jeg tror ikke du finder noget der er bedre. Ting ta'r som du ved tid:-). Heller ikke noget problem at fjerne det ene søgefelt.
Avatar billede visto Guru
21. oktober 2003 - 20:45 #38
>perj: Jeg tager mig god tid, arbejder på en god løsning, og er der noget der "lugter godt", vil jeg gerne bruge tid på det. Har konsulteret Atomz ang. problemet. Vender tilbage, når jeg har et svar.
Avatar billede perj Nybegynder
21. oktober 2003 - 20:49 #39
Venter med glæde på et svar. Atomz svarer dig meget snart - det er i hvert fald min erfaring.
PS: Tænker stadig på dit javascript problem. Har du lagt det hele på din host, og ikke bare på egen server?
Avatar billede visto Guru
21. oktober 2003 - 21:01 #40
Nej, jeg har tjekket off-line, hvorefter siderne hentes "udefra". Har fået svar fra Atomz - lidt svær læsning, kræver nok lige at jeg er lidt mere frisk i hovedet, måske først torsdag (meget arbejde i morgen). Vender tilbage.
Avatar billede perj Nybegynder
21. oktober 2003 - 21:09 #41
OK, men du må da gerne smide svaret her. Måske er der nogle eksperter her der melder sig:-)
Avatar billede visto Guru
21. oktober 2003 - 22:11 #42
Mit spørgsmål til Atomz:
"I have just tried the atomz search express, but when I see the page with search-results, my menu does not function anymore. Is it possible to make it work with the menu which is a javascript-meny, Thomas Brattli (www.bratta.com) Version 3.02?
It is NOT yet on my actual website, vinsiderne.dk, but on a new version of the site, that I'm working on."

Deres svar:
"There are two common types of problems with advanced JavaScript in the
template. First, all URLs must refer to resources on your own web
server. If the URLs are not absolute , you may need to add a <base
href> tag to the head of the template. Because, URLs are often
constructed within JavaScript calls, it is sometimes easy to overlook
relative URLs. You may want to try adding a <base href> tag even if you
believe all of the URLs refer back to your web site. The following is
an example of the base href tag and should be placed within the <head>
tags of the template:

<base href=:http://www.yourdomain.com/">

The second type of problem is with missing or incorrectly nested
comment tags within script tags. If these comments are missing or
incorrect, the template may not be displayed correctly. Please double
check that all script tags are configured as follows:

<script>
<!--
your code here
//-->
</script>"
Avatar billede visto Guru
24. oktober 2003 - 08:59 #43
>perj: Har du slettet det du oprettede i forhold til vinsiderne.dk?? - Det er som om nogle af de valg, bl.a. af hovedramme og template ikke er effektive, og jeg har så tænkt på om det du oprettede blander sig med mit? Hvis du stadig har noget kørende med vinsiderne, vil jeg bede dig om at slette kontoen, eller hvad det nu hedder.
Avatar billede visto Guru
24. oktober 2003 - 09:25 #44
Til orientering, sidste svar fra Atomz:
"The problem appears to be an issue with the coolmenus javascript you are using. I believe the menu is on the page, but is hidden behide the search results page.
In the menu page, there is reference to the name of the main frame
where the menu should appear.
pn.frame="hovedramme"
There is no frame name for the search results page. Unfortunately,
support for coolmenus and JavaScript is beyond the scope of Atomz
Support. You should contact coolmenus for further support."
Avatar billede perj Nybegynder
26. oktober 2003 - 23:46 #45
>>Visto. Har været lidt fraværende på det seneste.
Der er ingen sammenblanding med vinsiderne og linket, og kan se det ikke er det der er problemet. Fornuftigt du har taget kontakt til Atomz, og jeg tror i sammen løser problemerne. Holder øje med dit site, for at se hvad du vælger;-)
Avatar billede visto Guru
27. oktober 2003 - 11:34 #46
>perj: Atomz kan ikke finde fejlen, har henvist til skaberne af menuen (www.bratta.com), der (endnu) ikke har svaret på min forespørgsel om problemet.
Avatar billede visto Guru
27. oktober 2003 - 13:36 #47
Fordi Atomz har opgivet og bratta.com ikke svarer, har jeg oprettet et selvstændigt spørgsmål, for at se om jeg overhovedet kan få mit site og Atomz' søgefunktion til at spille sammen. Indtil videre uden resultat.
http://www.eksperten.dk/spm/418648
Avatar billede visto Guru
28. oktober 2003 - 17:31 #48
> bufferzone: Jeg kan godt se, at jeg måske må nedskrue kravniveauet, så et par spørgsmål ang. den mulighed du nævnte med at bruge google:
1) Hvis jeg skal have google liggende som søgefunktion på mit site, skal jeg så også have deres logo liggende umiddelbart ved søghefeltet, eller kan jeg nøjes med at have det på siden med søgeresultater?
2) Kan man selv layoute siden med søgeresultater?
Jeg vil gerne prøve at kigge på denne mulighed, da den med Atomz aktuelt er gået helt i stå.
Avatar billede visto Guru
03. november 2003 - 10:56 #49
I mangel af svar her, er jeg - til orientering - gået videre med spørgsmålet til Google. Men de har vist ikke tradition for at svare hurtigt. Så jeg allierer mig med en god portion tålmodighed.
Avatar billede visto Guru
06. november 2003 - 16:33 #50
Fra Google har jeg nu fået flg. besked:
"Please note that you cannot use the SiteSearch feature without the WebSearch feature"
Jeg vil ikke også have denne websearch-feature, så hermed er Google ude.
Avatar billede visto Guru
18. november 2003 - 10:45 #51
Der har været mange udmærkede forslag. Jeg har nu afprøvet zoom http://www.wrensoft.com/zoom/ og det er mægtig tilfredstillende, opfylder de krav jeg stiller. Og jeg må erkende, at det ikke er lykkedes mig at finde noget billigt eller gratis, der er tilfredsstillende.
Så hvis jeg ikke pludselig falder over en gratis eller billigere - OG tilfredsstillende løsning, så køber jeg zoom til $ 99, hvilket er prisen med det antal sider jeg har.
Tak for alle forslagene, og tak til perj for at gøre opmærksom på zoom.
Afslutter hermed.
Avatar billede visto Guru
07. december 2003 - 12:47 #52
Jeg har nu købt Zoom og sat den på. Der er stadig et par layout ting der skal justeres, men det virker fremragende. Både off-line indekseringen og den hurtighed søgeresultaterne vises med er super. Eneste minus er, at funktionen ikke understøtter Exact Phrase-søgning. Men det kommer i senere upgrades.
Resultatet kan ses på http://vinsiderne.dk
Avatar billede perj Nybegynder
07. december 2003 - 14:12 #53
Til lykke med valget. Har også det program som er udmærket. Jeg har bare nogle problemer med at søge i databaser, så jeg har lagt det lidt på hylden for øjeblikket. Kan dog se du har småproblemer på din side 2 hvis man søger på "fransk" :-)
Avatar billede visto Guru
07. december 2003 - 15:44 #54
Mange tak, også for din feedback med "fransk". Det skulle være i orden nu. Endnu en gang tak fordi du ledte mig på sporet!
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester