16. januar 2001 - 19:04Der er
102 kommentarer og 3 løsninger
HASTER 3.G OPGAVE ! DOKUMENT PROBLEMER
En af mine venner er igang med at skrive en 3.g opgave og han er lige kommet over til mig med den da der er store problemer. Han kan godt åbne den men teksten er væk filen fylder dog 28kb, men ser tom ud. Vi har haft den åbnet i notepad og har da fået et brudstykke ud af teksten men ikke det hele. Vi har prøvet at åbne den i star office uden held. Jeg har også prøvet at installere Wordperfect office 2000, men da det er en trial kan jeg ikke starte det da perioden er udløbet...Selve teksten er skrevet i Word Perfect 8. Da vi ikke kan løse dette beder vi hurtigt om hjælp !!!!
Hvad med at kigge i tmp-filerne? Word gemmer jo en gang i mellem (kan ikke lige huske hvor ofte) filens som en tmp-fil ... Søg på *.tmp og opstil dem efter \"nyeste dato\" eller hvad det nu hedder ... Kigger lige på filen!
Der står en masse i txt-filen og i redegørelse.wpd ... men det får i sq ikke meget ud af! Søg i stedet efter *.tmp! Det kan næsten ikke blive værre end det I/du har zippet ...
Jeg er ked af det, men det er nok det eneste at gøre med mindre der er lavet en \"recovered\" udgave af teksten ... Jeg ved der er et citat der hedder \"rigtige mænd bruger ikke backup\", men det\'r fa\'me risikabelt når man laver noget så vigtigt som \"Den store skriftlig opgave\"!
resac da der har været en fejl med programmet har den nok ikke taget en backup men han er på vej hjem nu og tjecke den. lige nu sidder jeg panisk og prøve på at åbne den men selv hvis jeg vil åbne den fra star office 5.2 fra en *.txt og vælger konveterings format som word perfect 8 siger den :
Fejl under indlæsning af dokumentet : file://redegørelse.txt Læse fejl adgangskoder understøttets ikke ...
Filen er åbentbart crashet ... det\'r nå\'ed rigtig godt møj! Har du/I forsøgt at kigge i tmp-filerne? - de hedder vidst noget med ~wrl000.tmp (0000 står for et eller andet tal) ...
Jah jeg bliver også spurgt om password men der skulle ikke være noget på den. Har prøvet at downloade en password cracker men den kan ikke finde nogen passwords i filen...
Du kan nok godt anbefalt han at begynde at skrive de 8 sider igen....
Filen slutter med r€var€at€mere€eller€mindre€at€trk, det der ligger først ifilen kan ikke genskabe det som ikke længere kan ses. Eller sagt på en anden måde der er ikke mere tekst. i filen.
Er ikke sikker på at det hjælper da det ikke er min computer der er gået ned. Det er hans og den er ret faktisk heller ikke crashet den er bare gået kold efter han har gemt filen men der efter kørt den normalt bortset fra at han ikke kunne åbne den
Forholdet mellem Serbien og Kosovo eskalerer ligeså langsomt. I Dayton„aftalen i december 1995 bliver problemerne i Kosovo slet ikke drøftet, og en mægling af en katolsk fredsorganisation San Egidio mellem Rugova og Milosevic resulterer i en aftale, som dog aldrig bliver ført ud i livet. Ð åÚ-=)8 å ÐI 1997 bryder Albanien sammen, hvilket styrker nationalfølelsen hos specielt de unge kosovo„¼albanere, men også albanere i det hele taget til en offensiv mod Serbien, og UCK Kosovos befrielseshær bliver dannet. Rugova benægtede at den eksisterede. UCK er med til at optrappe krigen og de ð ðangriberð ð sågar serbiske politibetjentes private hjem i Kosovo. Der er ingen der rigtigt ved hvem der var den egentlige leder af UCK, og i 1998 trådte en der kaldte sig ð ðKommandant nr. 7\" frem, og sagde at hærens mål var at frigøre og forene alle de steder der var albanere. På det tidspunkt havde UCK kontrol med 30„40 % af Kosovo. April samme år var der store albanske demonstrationer i Kosovo. I Serbien bestemmer man ved folkeafstemning at man ikke vil have indblanden fra udlandet, hvilket medføre sanktioner fra vesten mod Jugoslavien. Dette får nærmest den modsatte virkning, og befolkningen vender sig mere og mere væk fra vesten. UCK havde mistet grebet om Kosovo, og blev nød til at trække sig tilbage mod den Albanske grænse. Dermed bliver en stor del af den Kosovo„albanske befolkning nød til at flygte op i bjergene og over grænserne især til Montenegro. ÌÌI juni 1998 vedtog parlamentet i Kosovo et præsidium, men UCK ville ikke acceptere det, og udsendte i stedet en erklæring hvor de ville danne et nationalråd indbefattende alle grupper der kæmper for uafhængighed fra Beograd, og deres politiske mål var at genforene de albanske lande Kosovo, Makedonien og Montenegro
Jugoslaviens sygdom og d d s 7 Staten Jugoslaviens sygdom og d d s 44 Jugoslaviens sygdom og d d s 76 78 Den jugoslaviske krig s 39 4 4 Kosovo og Vojvodina som h rer ind under Serbien men med eget selvstyre Se bilag 1 Fra Golfen til Kosovo s 1 Den jugoslaviske krig s 29 34
R u g o v a E g i d i o S a n I b r a h i m K o m i n f o r m B r o z D a y t o n U C K B e o g r a d a l b a n s k e N a t o N a t o s P c R a m b o u i l l e t f r e d s a f t a l e n h a n d e l s o l i e b o y k o t F r e d s p l a n e n V a n c e M a s l e n i c a R a d o v a n K a r a d z i c f r e d s a f t a l e r p a r t i s a n s t y r k e r g e n o p b y g n i n g s p r o g r a m m u l t i e t n i s k f o r b u n d s m y n d i g h e d e r n e m a s s e a r r e s t a t i o n e r p o l i t i t e r r o r f r e d s o r g a n i s a t i o n k o s o v o b o m b n i n g b o m b n i n g e n Q s t s e r b i s k P o z a r e v a c K a r s t e n F l e d e l i u s K o m m u n i s t f o r b u n d e t d r f l e r p a r t i v a l g f r i h e d s r e t t i g h e d e r b o r g e r r e t t i g h e d e r V o j v o d i n a s
Den jugoslaviske krig s 44 l 19 23 Jugoslaviens sygdom og d d s 44 46 Kominform Det kommunistiske Informationsbureau Jugoslaviens sygdom og d d s 8 82 15 152 Fra Golfen til Kosovo s 11 Slovenien Kroatien Bosnien Makedonien og Serbien
Organisation for Sikkerhed og Samarbejde i Europa Jugoslaviens sygdom og d d s 56 142 143 Jugoslaviens sygdom og d d s
EF Det Europ iske F llesskab kaldes normalt EU efter 1993 Fra Golfen til Kosovo s 36 37 Forenede Nationer Jugoslavien i stykker s 166 Den jugoslaviske krig s 46 51 v Jugoslaviens sygdom og d d s 152 Jugoslaviens sygdom og d d s 144 148 Nekrolog s 1 1 4 Jugoslaviens sygdom og d d s 44 D
Indledning o g Problemerne i eks Jugoslavien er den st rste krise der har v ret i Europa efter Berlinmurens fald i M 1989 hvis ikke siden 2 verdenskrig Problemerne kan f res langt tilbage men alligevel er det h jaktuelt lige nu Det har v ret t t p at det har f et den kolde krig til at blusse op igen og det er det t tteste vi har v ret p en 3 verdenskrig efter den kolde krig Udover det er det skrammende men ogs fasinerende at se hvor et stort taktisk og politisk geni Slobodan Milosevic har v ret og stadig er Det er grunden til at jeg har valgt at skrive om netop konflikten i eks Jugoslavien og specielt om Serbien og Milosevic Jeg har i min redeg rende del valgt at koncentreret mig om Serbien og Milosevic og der hvor de er indblandet og X d X X X d 6 X d X X X d se bort fra de andre stridigheder der har v ret i eks Jugoslavien V Jeg har valgt at lave de forklarende noter som fodnoter vist med romertal og de henvisende noter som slutnoter vist med almindelige tal 2 1 2 Kildekritik P grund af de forskellige forfatteres holdninger til konflikten i eks Jugoslavien er der nogle steder hvor der er undladt noget og andre steder der er fokuseret mere p en speciel ting F eks Er Nekrolog meget pro Milosevic pro serbisk s den undlader helt at kommentere det kup der sker i det Kommunistiske Partiet da Milosevic kommer til magten I Fra Golfen til Kosovo skriver Karsten Fledelius p side 1 linie 19 datoen 13 oktober 1999 hvilket jeg g r ud fra er en fejl da det skal v re 13 oktober 1998 s a q X X d 2 Tito tager Jugoslavien med sig i graven X d X q F rst befrier Tito hele Jugoslavien s samler han det og styre det med h rd h nd Det er der ikke M nogle efter ham der har kunnet 2 1 Tito I april 1941 bes tter Tyskland og dets allierede Jugoslavien Dog forbliver det man dengang kaldte Den Uafh ngige Stat Kroatien formelt uafh ngig ad de Hver niende jugoslav d r under de fire r de er besat Det var ikke kun pga krigen mod Tyskland og dets allierede men ogs fordi der var mange interne stridigheder mellem modstandsbev gelser I maj 1945 f r Broz Titos 1892 198 partisanstyrker med beskedent hj lp udefra befriet hele Jugoslavien og Den f derative Folkere publik Jugoslavien med Tito som premierminister for det jugoslaviske kommunistparti bliver udr bt I 1948 bliver samarbejdet mellem Jugoslavien og Sovjet brudt og Jugoslavien blev ekskluderet af Kominform D I Dette bet d at hj lpen fra stlandene til Jugoslaviens genopbygningsprogram blev j indstillet og derved blev Jugoslavien n d til at vende sig mod de vestlige lande for at f hj lp Da Tito d r i 198 efterlader han sig et multietnisk Jugoslavien som virker som en tikkende bombe 1 X X d X X X d 2 2 Efter Tito v F P det tidspunkt Tito d r er Jugoslavien delt op i seks republikker II og to selvstyrende omr der L III Efter Titos d d var det ligesom om der manglede en ledende person til at holde sammen p det hele og pr sidentposten gik p tur mellem de forskellige republikker og omr der s hver havde pr sidentposten t r ad gangen Jugoslavien blev mere og mere adskilt 2 Allerede i 1981 startede problemerne i Kosovo med en studenter demonstration der blev sl et h rdt ned p af lokale politi Dette var starten p en lang borgerkrig 3 Dertil kom at man havde store s konomiske problemer Den generelle lavkonjunktur i 198 erne efter oliekrisen i 1973 ramte Jugoslavien meget h rdt Den stigende dollarkurs og rente bet d at Jugoslaviens store udlandsg ld voksede og mange virksomheder gik nedenom og hjem Samtidig var der en konomisk sk vvrid ning i landet hvor Slovenien og Kroatien i vest havde den mest veludviklede industri og turisme og O 4 specielt Bosnien Montenegro og Makedonien var fattige 4 q X X d 3 Borgerkrigene X d X q X Efter Titos d d var der som sagt problemer i Jugoslavien men det var kun toppen af isbjerget I M 1985 eskalerer det i Kosovo og det ender som vi ved med at NATO m gribe ind med milit r magt I 1991 starter b de problemerne mellem Kroatien og Serbien og problemerne mellem Bosnien og Serbien og i 1992 er det blevet til regul r krig i Bosnien 3 1 Kosovo Som sagt begyndte Kosovo konflikten for alvor i 1981 En af grundene var den demografiske udvikling hvor antallet af serbere i Kosovo var faldet til 1 i 1991 Disse krav blev afvist af forbundsmyndighederne som svarede igen med massearrestationer og polititerror mod Kosovo albanerne I selve Serbien reagerede man voldsomt med bl a krav om indgriben mod det man mente var folkedrab Mange mener at det hele eskalerede med det s kaldte Memorandum som 16 medlemmer af det velrenommerede Serbiske Akademi for Videnskab og Kunst udarbejdede i 1985 IV Dette me X morandum blev ford mt af mange for at opfordre det serbiske folk til at forlade rollen som 2 passiv offer for alverdens uretf rdigheder serberne skulle i stedet g i offensiven og st tte alle de landsm nd som man p stod blev forfulgt i de andre republikker og is r Kosovo 5 Mange ford mte det men Slobodan Milosevic bruger det til at markedsf re sig selv med og bejler 4 til serbernes nationalf lelse Dette er med til at Milosevic i 1987 blev pr sident i Serbien I 1988 89 lykkes det Milosevic at presse de politiske ledere i Kosovo Vojvodina og Montenegro til at tr de tilbage og f sat nogle af hans egne folk ind i stedet I 1989 indf re Milosevic s en undtagelsestilstand i Kosovo og laver en ulovlig forfatnings ndring i Serbien Den g r ud p at Kosovo og Vojvodina mister deres selvstyre I 199 udr ber det lokale Kosovos parlament derfor Kosovo til selvst ndig republik og dr Ibrahim Rugova blev udr bt som pr sident 6 a Forholdet mellem Serbien og Kosovo eskalerer liges langsomt I Dayton aftalen i december 1995 bliver problemerne i Kosovo slet ikke dr ftet og en m gling af en katolsk fredsorganisation San Egidio mellem Rugova og Milosevic resulterer i en aftale som dog aldrig bliver f rt ud i livet 8 I 1997 bryder Albanien sammen hvilket styrker nationalf lelsen hos specielt de unge kosovo albanere men ogs albanere i det hele taget til en offensiv mod Serbien og UCK Kosovos befrielsesh r bliver dannet Rugova ben gtede at den eksisterede UCK er med til at optrappe krigen og de angriber s gar serbiske politibetjentes private hjem i Kosovo Der er ingen der rigtigt ved hvem der var den egentlige leder af UCK og i 1998 tr dte en der kaldte sig Kommandant nr 7 frem og sagde at h rens m l var at frig re og forene alle de steder der var albanere P det tidspunkt havde UCK kontrol med 3 4 af Kosovo April samme r var der store albanske demonstrationer i Kosovo I Serbien bestemmer man ved folkeafstemning at man ikke vil have indblanden fra udlandet hvilket medf re sanktioner fra vesten mod Jugoslavien Dette f r n rmest den modsatte virkning og befolkningen vender sig mere og mere v k fra vesten UCK havde mistet grebet om Kosovo og blev n d til at tr kke sig tilbage mod den Albanske gr nse Dermed bliver en stor del af den Kosovo albanske befolkning n d til at flygte op i bjergene og over gr nserne is r til Montenegro I juni 1998 vedtog parlamentet i Kosovo et pr sidium men UCK ville ikke acceptere det og udsendte i stedet en erkl ring hvor de ville danne et nationalr d indbefattende alle grupper der k mper for uafh ngighed fra Beograd og deres politiske m l var at genforene de albanske lande Kosovo Makedonien og Montenegro 7 Selv pave Poul Johannes 2 appellerer til en fredelig l sning i Kosovo I maj afviser Serbien endnu en gang enhver indblanding fra international side og i juni g r Nato styrken sig klar til at g ind i Kosovo konflikten Heriblandt to danske F 16 fly 8 Efter flere ugers pres fra NATO s side om bombning at serbiske stillinger fik Milosevic i oktober stillet et ultimatum Enten skulle Milosevic begynde en tilbagetr kning af de serbiske styrker i Kosovo ellers ville NATO bombe Den 13 oktober godkendte Milosevic og en tilbagetr kning af serbiske styrker fra Kosovo begyndte 9 Dette medf re at UCK igen f r overtaget med store dele af 2 Kosovo Der rapporteres stadigv k om overgreb b de fra serbisk og UCK s side I december eskalerer det hele med at Jugoslaviens h r dr ber 3 UCK soldater der pr ver at komme ind i Kosovo fra Albanien og UCK geng lder det med at dr be 6 serbere p en caf i byen P c 1 8 1999 blev det afg rende r i Kosovo konflikten I februar blev der indledt afg rende forhandlinger i Paris Rambouillet under fransk og engelsk ledelse For starten var albanerne ikke ret villige til at give sig de ville have et frit Kosovo efter en overgangsperiode men selvom de ikke fik det underskrev de alligevel fredsaftalen Jugoslavien derimod var villige til at give store indr mmelser men de ville ikke lade hele Jugoslavien bne for NATO soldater og sagde dermed nej til fredsafta len Dette bet d at NATO natten mellem den 24 og 25 marts 1999 startede bombningen af Serbien Den kom til at vare 78 dage 11 S EFTER BOMBNINGEN A 3 2 Bosnien Forinden krigen i selve Bosnien var der stridighederne mellem Kroatien og Serbien som udl ste konflikten i Bosnien Problemet var at Kroatien og Slovenien ville have at Jugoslavien skulle v re en konf deration af uafh ngige stater mens Milosevic var interesseret i et st rkt Jugoslavien med Serbien som den ledende republik Sloveniens og Kroatiens parlamenter beslutter i februar 1991 at deres love st r over de Jugoslavi ske og i juni melder de sig ud af Jugoslavien p suspension fra vesten s ledes at Jugoslavien nu kun reelt best r af Montenegro Serbien med Kosovo og Vojvodina Makedonien som dog melder sig ud i september samme r og Bosnien Hercegovina som melder sig ud i april 1992 I juni kommer det til blodige kampe mellem serbere og kroater og det ender med at EF V indf re r v benembargo for begge parter Der er mange h rde kampe mellem serbere og kroater og senere i juni besluttet EF at sende observat rer til Kroatien Serbien forts tter bombningen og i august indf res ogs konomiske sanktioner mod republikker der ikke vil samarbejde ment mod Serbien EF s Ministerr d beslutter en deadline inden den 15 januar 1992 vil de anerkende de republikker der opfylder deres krav Den 19 december 1991 anerkende Tyskland Slovenien og Kroatien og resten af EF anerkender de to republikker den 15 januar 1992 for at holde sammen p EF selvom ingen af de to republikker overholdte kravene fra EF med hensyn til bl a menneskerettigheder 24 marts samme r optages de ogs i OSCE VI 12 6 Den 27 maj indf re EF konomiske sanktioner mod Serbien Montenegro og den 3 maj fulgte FN VII efter med en handels og olieboykot og indf rte et forbud mod lufttrafik til og fra Beograd 13 w I juli 1992 sender FN 15 soldater ned i Kroatien for at oprette de s kaldte fire sikre zoner der er blevet oprettet i Kroatien Heftige kampe forts tter mellem Serbien og Kroatien og FN s sikkerhedsr d ford mmer endda Kroatiens fors g p erobring af Maslenica broen Imens problemerne mellem Serbien og Kroatien fandt sted foregik konflikten i Bosnien Modsat Kosovo krigen var Bosnien konflikten uden egentlig milit r indgriben fra vestens side I 1991 meddeler to af de st rste partier at de gerne vil l srive Bosnien fra Jugoslavien Hertil svarer SDS serbiske i Bosniens parti at dette vil medf re at den serbiske del af Bosnien ville rive sig l s fra Bosnien I november laver de bosniske serbere en folkeafstemning der resulterer i at der er flertal for at serberne skal l srive sig fra Bosnien og i januar 1992 bliver den Serbiske Republik Bosnien Hercegovina oprettet som dog ikke officielt blev respekteret Derefter stemmer man i Bosnien om l srivelse fra Jugoslavien som bliver boykottet af Serberne i Bosnien Den resterende befolkning stemmer for med 99 43 Fra international side pr ver man at finde ud af hvor man skal tr kke de nye gr nser men kan ikke finde ud af det og i marts 1992 begynder der at bryde mindre kampe ud i Bosnien Den 6 april 1992 anerkender EF Bosnien Hercegovina som selvst ndigt land hvilket startet de regul re kampe og krigen er en kendsgerning Jugoslaviens svar var at mere eller mindre at tr k
Jugoslaviens sygdom og død s. 44 Jugoslaviens sygdom og død s. 76 78 Den jugoslaviske krig s. 39 4 Kosovo og Vojvodina som hører ind under Serbien, men med eget selvstyre
Se bilag
Fra Golfen til Kosovo s. 1 Den jugoslaviske krig s. 29 34 R u g o v a E g i d i o S a n I b r a h i m ø K o m i n f o r m B r o z D a y t o n U C K B e o g r a d a l b a n s k e N a t o N a t o s P )åc R a m b o u i l l e t f r e d s a f t a l e n h a n d e l s o l i e b o y k o t F r e d s p l a n e n V a n c e ø M a s l e n i c a R a d o v a n K a r a d z i c f r e d s a f t a l e r p a r t i s a n s t y r k e r , g e n o p b y g n i n g s p r o g r a m m u l t i e t n i s k . f o r b u n d s m y n d i g h e d e r n e ( m a s s e a r r e s t a t i o n e r p o l i t i t e r r o r & f r e d s o r g a n i s a t i o n k o s o v o b o m b n i n g b o m b n i n g e n Qås t s e r b i s k ø P o z a r e v a c K a r s t e n ø F l e d e l i u s ( K o m m u n i s t f o r b u n d e t d r f l e r p a r t i v a l g ( f r i h e d s r e t t i g h e d e r & b o r g e r r e t t i g h e d e r V o j v o d i n a s
Den jugoslaviske krig s. 44 l. 19
Jugoslaviens sygdom og død s. 44
Kominform Det kommunistiske Informationsbureau
Jugoslaviens sygdom og død s. 8 82 15 152 Fra Golfen til Kosovo s. 11 Slovenien, Kroatien, Bosnien, Makedonien og Serbien Organisation for Sikkerhed og Samarbejde i Europa Jugoslaviens sygdom og død s. 56 142 143 Jugoslaviens sygdom og død s. 152 EF Det Europæiske Fællesskab (kaldes normalt EU efter 1993) Fra Golfen til Kosovo s. 36 37 FN Forenede Nationer Jugoslavien i stykker s. 166 Den jugoslaviske krig s. 46 51 Jugoslaviens sygdom og død s. 152 Jugoslaviens sygdom og død s. 144 148 Nekrolog s. 1 1 4 Jugoslaviens sygdom og død s. 44
Indledning
Problemerne i eks Jugoslavien er den største krise der har været i Europa efter Berlinmurens fald i åM å å 1989, hvis ikke siden 2. verdenskrig. Problemerne kan føres langt tilbage, men alligevel er det højaktuelt lige nu. Det har været tæt på at det har fået den kolde krig til at blusse op igen, og det er det tætteste vi har været på en 3. verdenskrig efter den kolde krig. Udover det er det skrammende men også fasinerende at se hvor et stort taktisk og politisk geni Slobodan Milosevic har været og stadig er. Det er grunden til at jeg har valgt at skrive om netop konflikten i eks Jugoslavien, og specielt om Serbien og Milosevic. Jeg har i min redegørende del valgt at koncentreret mig om Serbien og Milosevic og der hvor de er indblandet, og se bort fra de andre stridigheder der har været i eks Jugoslavien. V ø å Jeg har valgt at lave de forklarende noter som fodnoter (vist med romertal), og de henvisende noter som slutnoter ( vist med æ æ å almindelige tal). å 2ø å 1.2 Kildekritik På grund af de forskellige forfatteres holdninger til konflikten i å eks å Jugoslavien er der nogle steder å å å hvor der er undladt noget og andre steder der er fokuseret mere på en speciel ting. å F.eks å . Er Nekrolog meget pro Milosevic / pro serbisk, så den undlader helt at kommentere det kup der sker i det Kommunistiske Partiet, da Milosevic kommer til magten. I Fra Golfen til Kosovo skriver Karsten Fledelius på side 1 linie 19 datoen 13. oktober 1999, hvilket jeg går ud fra er en fejl, da det skal være 13.oktober 1998 . å %s , å å a å å q: X X d 2 Tito tager Jugoslavien med sig i graven å X d X q: å å Først befrier Tito hele Jugoslavien, så samler han det og styre det med hård hånd. Det er der ikke nogle efter ham der har kunnet.
2.1 Tito I april 1941 besætter Tyskland og dets allierede Jugoslavien. Dog forbliver det man dengang kaldte Den Uafhængige Stat Kroatien formelt uafhængig, ad de . Hver niende jugoslav dør under de fire år de er besat. Det var ikke kun pga. krigen mod Tyskland og dets allierede, men også fordi der var mange interne stridigheder mellem modstandsbevægelser. I maj 1945 får Broz Titos (1892 198 ) partisanstyrker med beskedent hjælp udefra befriet hele Jugoslavien, og Den føderative Folkere publik Jugoslavien med Tito som premierminister for det jugoslaviske kommunistparti bliver udråbt. I 1948 bliver samarbejdet mellem Jugoslavien og Sovjet brudt, og Jugoslavien blev ekskluderet af Kominform (MANGER ET ELLER ANDET,eagleeye) Dette betød at hjælpen fra østlandene til Jugoslaviens genopbygningsprogram blev indstillet, og derved blev Jugoslavien nød til at vende sig mod de vestlige lande for at få hjælp. Da Tito dør i 198 efterlader han sig et multietnisk Jugoslavien som virker som en tikkende bombe
2.2. Efter Tito
På det tidspunkt Tito dør er Jugoslavien delt op i seks republikker og to selvstyrende områder. Efter Titos død var det ligesom om der manglede en ledende person til at holde sammen på det hele, og præsidentposten gik på tur mellem de forskellige republikker og områder, så hver havde præsidentposten t år ad gangen. Jugoslavien blev mere og mere adskilt. ( å Allerede i 1981 startede problemerne i Kosovo med en studenter demonstration, der blev slået hårdt ned på af lokale politi. Dette var starten på en lang borgerkrig. Dertil kom at man havde store å å %s , å økonomiske problemer. Den generelle lavkonjunktur i 198 erne efter oliekrisen i 1973 ramte Jugoslavien meget hårdt. Den stigende dollarkurs og rente betød at Jugoslaviens store udlandsgæld voksede, og mange virksomheder gik nedenom og hjem. Samtidig var der en økonomisk skævvrid ning i landet, hvor Slovenien og Kroatien i vest havde den mest veludviklede industri og turisme, og specielt Bosnien, Montenegro og Makedonien var fattige.
3 Borgerkrigene Efter Titos død var der som sagt problemer i Jugoslavien, men det var kun toppen af isbjerget. I å åM å å 1985 eskalerer det i Kosovo, og det ender som vi ved med at NATO må gribe ind med militær magt. I 1991 starter både problemerne mellem Kroatien og Serbien, og problemerne mellem Bosnien og Serbien, og i 1992 er det blevet til regulær krig i Bosnien. 3.1 Kosovo å æ å Som sagt begyndte Kosovo konflikten for alvor i 1981. En af grundene var den demografiske udvikling, hvor antallet af serbere i Kosovo var faldet til 1 % (i 1991). Disse krav blev afvist af å å å forbundsmyndighederne, som svarede igen med massearrestationer og polititerror mod Kosovo albanerne. I selve Serbien reagerede man voldsomt med bl.a. krav om indgriben mod det man mente var folkedrab. Mange mener at det hele eskalerede med det såkaldte Memorandum, som 16 medlemmer af det å velrenommerede å Serbiske Akademi for Videnskab og Kunst udarbejdede i 1985 å å æ % æå IV æ æ å æ . Dette me åX å morandum blev fordømt af mange for at opfordre det serbiske folk til at forlade rollen som å å 2ø å passiv offer for alverdens uretfærdigheder; serberne skulle i stedet gå i offensiven og støtte alle de landsmænd, som man påstod blev forfulgt i de andre republikker og især Kosovo å å æ æå 5 æ æ æ æ å å å Mange fordømte det, men Slobodan Milosevic bruger det til at markedsføre sig selv med, og bejler å å4 å til serbernes nationalfølelse. Dette er med til at Milosevic i 1987 blev præsident i Serbien. I 1988 89 lykkes det Milosevic at presse de politiske ledere i Kosovo, Vojvodina og Montenegro til at træde tilbage, og få sat nogle af hans egne folk ind i stedet. I 1989 indføre Milosevic så en undtagelsestilstand i Kosovo og laver en ulovlig forfatningsændring i Serbien. Den går ud på at Kosovo og Vojvodina mister deres selvstyre. I 199 udråber det lokale Kosovos parlament derfor Kosovo til selvstændig republik og dr. Ibrahim Rugova blev udråbt som præsident. å å æ æå 6 æ æ æ æ å a å Forholdet mellem Serbien og Kosovo eskalerer ligeså langsomt. I Dayton aftalen i december 1995 bliver problemerne i Kosovo slet ikke drøftet, og en mægling af en katolsk fredsorganisation San Egidio mellem Rugova og Milosevic resulterer i en aftale, som dog aldrig bliver ført ud i livet. å )8 å I 1997 bryder Albanien sammen, hvilket styrker nationalfølelsen hos specielt de unge kosovo albanere, men også albanere i det hele taget til en offensiv mod Serbien, og UCK Kosovos befrielseshær bliver dannet. Rugova benægtede at den eksisterede. UCK er med til at optrappe krigen og de angriber sågar serbiske politibetjentes private hjem i Kosovo. Der er ingen der rigtigt ved hvem der var den egentlige leder af UCK, og i 1998 trådte en der kaldte sig Kommandant nr. 7 frem, og sagde at hærens mål var at frigøre og forene alle de steder der var albanere. På det tidspunkt havde UCK kontrol med 3 4 % af Kosovo. April samme år var der store albanske demonstrationer i Kosovo. I Serbien bestemmer man ved folkeafstemning at man ikke vil have indblanden fra udlandet, hvilket medføre sanktioner fra vesten mod Jugoslavien. Dette får nærmest den modsatte virkning, og befolkningen vender sig mere og mere væk fra vesten. UCK havde mistet grebet om Kosovo, og blev nød til at trække sig tilbage mod den Albanske grænse. Dermed bliver en stor del af den Kosovo albanske befolkning nød til at flygte op i bjergene og over grænserne især til Montenegro. I juni 1998 vedtog parlamentet i Kosovo et præsidium, men UCK ville ikke acceptere det, og udsendte i stedet en erklæring hvor de ville danne et nationalråd indbefattende alle grupper der kæmper for uafhængighed fra Beograd, og deres politiske mål var at genforene de albanske lande Kosovo, Makedonien og Montenegro. å å æ æå 7 æ æ æ æ Selv pave Poul Johannes 2. appellerer til en fredelig løsning å å å i Kosovo. å å I maj afviser Serbien endnu en gang enhver indblanding fra international side, og i juni gør Nato styrken sig klar til at gå ind i Kosovo konflikten. Heriblandt to danske F 16 fly. å å æ æå 8 æ æ æ æ å å Efter flere ugers pres fra NATO å s side om bombning at serbiske stillinger, fik Milosevic i oktober stillet et ultimatum. Enten skulle Milosevic begynde en tilbagetrækning af de serbiske styrker i Kosovo, ellers ville NATO bombe. Den 13. oktober godkendte Milosevic, og en tilbagetrækning af serbiske styrker fra Kosovo begyndte. å å æ æå 9 æ æ æ æ Dette medføre at UCK igen får overtaget med store dele af å å ) 2 å Kosovo. Der rapporteres stadigvæk om overgreb både fra serbisk og UCK å s side. I december eskalerer det hele med at Jugoslaviens hær dræber 3 UCK soldater der prøver at komme ind i Kosovo fra Albanien, og UCK gengælder det med at dræbe 6 serbere på en caf i byen P c. å% æ å, å å æ æå 1 æ æ æ æ å )8 å 1999 blev det afgørende år i Kosovo konflikten. I februar blev der indledt afgørende forhandlinger i æ å å Paris, Rambouillet under fransk og engelsk ledelse. For starten var albanerne ikke ret villige til at give sig; de ville have et frit Kosovo efter en overgangsperiode, men selvom de ikke fik det underskrev de alligevel fredsaftalen. Jugoslavien derimod var villige til at give store indrømmelser, men de ville ikke lade hele Jugoslavien åbne for NATO soldater, og sagde dermed nej til fredsafta len. Dette betød at NATO natten mellem den 24. og 25. marts 1999 æ startede bombningen af Serbien. Den kom til at vare 78 dage å å æ æå 11 æ æ æ æ å S å EFTER BOMBNINGEN???? å A å 3.2 Bosnien å / å Forinden krigen i selve Bosnien var der stridighederne mellem Kroatien og Serbien som udløste konflikten i Bosnien. Problemet var at Kroatien og Slovenien ville have at Jugoslavien skulle være en konføderation af uafhængige stater, mens Milosevic var interesseret i et stærkt Jugoslavien med Serbien som den ledende republik. Sloveniens og Kroatiens parlamenter beslutter i februar 1991 at deres love står over de Jugoslavi ske, og i juni melder de sig ud af Jugoslavien på suspension fra vesten, således at Jugoslavien nu kun reelt består af Montenegro, Serbien (med Kosovo og Vojvodina), Makedonien (som dog melder sig ud i september samme år) og Bosnien Hercegovina (som melder sig ud i april 1992). I juni kommer det til blodige kampe mellem serbere og kroater, og det ender med at EF å& å æ % æå V æ æ å æ indføre å år & å våbenembargo for begge parter. Der er mange hårde kampe mellem serbere og kroater, og senere i juni besluttet EF at sende observatører til Kroatien. Serbien fortsætter bombningen, og i august indføres også økonomiske sanktioner mod republikker der ikke vil samarbejde (ment mod Serbien). EF å s Ministerråd beslutter en å deadline å ; inden den 15. januar 1992 vil de anerkende de republikker der opfylder deres krav. Den 19 december 1991 anerkende Tyskland Slovenien og Kroatien, og resten af EF anerkender de to republikker den 15. januar 1992 for at holde sammen på EF, selvom ingen af de to republikker overholdte kravene fra EF med hensyn til bl.a. menneskerettigheder. 24. marts samme år optages de også i å OSCE å . å å å æ % æå VI æ æ å æ å å å æ æå 12 æ æ æ æ å , 6 å Den 27. maj indføre EF økonomiske sanktioner mod Serbien Montenegro, og den 3 . maj fulgte FN å( å æ % æå VII æ æ å æ efter med en handels og olieboykot og indførte et forbud mod lufttrafik til og fra Beograd. å å æ æå 13 æ æ æ æ å wå å I juli 1992 sender FN 15 soldater ned i Kroatien for at oprette de såkaldte fire sikre zoner der er blevet oprettet i Kroatien. Heftige kampe fortsætter mellem Serbien og Kroatien, og FN å s sikkerhedsråd fordømmer endda Kroatiens forsøg på erobring af Maslenica broen. Imens problemerne mellem Serbien og Kroatien fandt sted foregik konflikten i Bosnien. Modsat Kosovo krigen var Bosnien konflikten uden egentlig militær indgriben fra vestens side. I 1991 meddeler to af de største partier, at de gerne vil løsrive Bosnien fra Jugoslavien. Hertil svarer å SDS å , serbiske i Bosniens parti, at dette vil medføre at den serbiske del af Bosnien ville rive sig løs fra Bosnien. I november laver de bosniske serbere en folkeafstemning, der resulterer i at der er flertal for at serberne skal løsrive sig fra Bosnien, og i januar 1992 bliver den Serbiske Republik Bosnien Hercegovina oprettet, som dog ikke officielt blev respekteret. Derefter stemmer man i Bosnien om løsrivelse fra Jugoslavien, som bliver boykottet af Serberne i Bosnien. Den resterende befolkning stemmer for med 99,43 %. Fra international side prøver man at finde ud af hvor man skal trække de nye grænser, men kan ikke finde ud af det, og i marts 1992 begynder der at bryde mindre kampe ud i Bosnien. Den 6. april 1992 anerkender EF Bosnien Hercegovina som selvstændigt land, hvilket startet de regulære kampe og krigen er en kendsgerning. Jugoslaviens svar var at mere eller mindre at træk
syntes at dette spørgsmål/svar kræver lidt mere end 200 point, ikk?
Nu er det sådan at det er min bruger da han ikke bruger eksperten normalt og det ville være dumt at lave en bruger bare for at besvare et spørgsmål. Jeg har da også skrevet følgende : < Hvis du kan genskabe filen så skal der sku nok falde de først 200 points til dig >
ser da MEGET fornuftigt ud : ----------------------------
I juli 1992 sender FN 1500 soldater ned i Kroatien for at oprette de såkaldte fire sikre zoner der er blevet oprettet i Kroatien. Heftige kampe fortsætter mellem Serbien og Kroatien, og FN´s sikkerhedsråd fordømmer endda Kroatiens forsøg på erobring af Maslenica-broen. Imens problemerne mellem Serbien og Kroatien fandt sted foregik konflikten i Bosnien. Modsat Kosovo-krigen var Bosnien-konflikten uden egentlig militær indgriben fra vestens side. I 1991 meddeler to af de største partier, at de gerne vil løsrive Bosnien fra Jugoslavien. Hertil svarer SDS, serbiske i Bosniens parti, at dette vil medføre at den serbiske del af Bosnien ville rive sig løs fra Bosnien. I november laver de bosniske serbere en folkeafstemning, der resulterer i at der er flertal for at serberne skal løsrive sig fra Bosnien, og i januar 1992 bliver den \"Serbiske Republik Bosnien-¼Hercegovina oprettet, som dog ikke officielt blev respekteret. Derefter stemmer man i Bosnien om løsrivelse fra Jugoslavien, som bliver boykottet af Serberne i Bosnien. Den resterende befolkning stemmer for med 99,43 %. Fra international side prøver man at finde ud af hvor man skal trække de nye grænser, men kan ikke finde ud af det, og i marts 1992 begynder der at bryde mindre kampe ud i Bosnien. Den 6. april 1992 anerkender EF Bosnien-Hercegovina som selvstændigt land, hvilket startet de regulære kampe og krigen er en kendsgerning. Jugoslaviens svar var at mere eller mindre at træk
Pointen er at i hjælper en studerende der rent faktisk ville få 00 på sit eksamens ark tros han 9 i gennemsnit ! Hvis i ikke havde hjulpet han spurgte mig rent faktisk om i ikke skulle have noget for det og så fortalt jeg ham om point systemet
her er lidt mere : ----- 8 1999 blev det afgørende år i Kosovo-konflikten. I februar blev der indledt afgørende forhandlinger i Paris, Rambouillet
under fransk og engelsk ledelse. For starten var albanerne ikke ret villige til at give sig; de ville have et frit Kosovo
efter en overgangsperiode, men selvom de ikke fik det underskrev de alligevel fredsaftalen. Jugoslavien derimod var villige
til at give store indrømmelser, men de ville ikke lade hele Jugoslavien åbne for NATO-soldater, og sagde dermed nej til
fredsaftalen. Dette betød at NATO natten mellem den 24. og 25. marts 1999 startede bombningen af Serbien. Den kom til at vare
78 dage EFTER BOMBNINGEN???? 3.2 Bosnien Forinden krigen i selve Bosnien var der stridighederne mellem Kroatien og Serbien som udløste konflikten i Bosnien. Problemet
var at Kroatien og Slovenien ville have at Jugoslavien skulle være en konføderation af uafhængige stater, mens Milosevic var
interesseret i et stærkt Jugoslavien med Serbien som den ledende republik. Sloveniens og Kroatiens parlamenter beslutter i
februar 1991 at deres love står over de Jugoslaviske, og i juni melder de sig ud af Jugoslavien på suspension fra vesten,
således at Jugoslavien nu kun reelt består af Montenegro, Serbien (med Kosovo og Vojvodina), Makedonien (som dog melder sig
ud i september samme år) og Bosnien-Hercegovina (som melder sig ud i april 1992). I juni kommer det til blodige kampe mellem
serbere og kroater, og det ender med at EF indfører våbenembargo for begge parter. Der er mange hårde kampe mellem serbere og
kroater, og senere i juni besluttet EF at sende observatører til Kroatien. Serbien fortsætter bombningen, og i august
indføres også økonomiske sanktioner mod republikker der ikke vil samarbejde (ment mod Serbien). EF´s Ministerråd beslutter en
deadline; inden den 15. januar 1992 vil de anerkende de republikker der opfylder deres krav. Den 19 december 1991 anerkende
Tyskland Slovenien og Kroatien, og resten af EF anerkender de to republikker den 15. januar 1992 for at holde sammen på EF,
selvom ingen af de to republikker overholdte kravene fra EF med hensyn til bl.a. menneskerettigheder. 24. marts samme år
optages de også i OSCE. 6 Den 27. maj indføre EF økonomiske sanktioner mod Serbien-Montenegro, og den 30. maj fulgte FN efter med en handels- og
olieboykot og indførte et forbud mod lufttrafik til og fra Beograd. I juli 1992 sender FN 1500 soldater ned i Kroatien for at
oprette de såkaldte fire sikre zoner der er blevet oprettet i Kroatien. Heftige kampe fortsætter mellem Serbien og Kroatien,
og FN´s sikkerhedsråd fordømmer endda Kroatiens forsøg på erobring af Maslenica-broen. Imens problemerne mellem Serbien og
Kroatien fandt sted foregik konflikten i Bosnien. Modsat Kosovo-krigen var Bosnien-konflikten uden egentlig militær indgriben
fra vestens side. I 1991 meddeler to af de største partier, at de gerne vil løsrive Bosnien fra Jugoslavien. Hertil svarer
SDS, serbiske i Bosniens parti, at dette vil medføre at den serbiske del af Bosnien ville rive sig løs fra Bosnien. I
november laver de bosniske serbere en folkeafstemning, der resulterer i at der er flertal for at serberne skal løsrive sig
fra Bosnien, og i januar 1992 bliver den \"Serbiske Republik Bosnien-¼Hercegovina oprettet, som dog ikke officielt blev
respekteret. Derefter stemmer man i Bosnien om løsrivelse fra Jugoslavien, som bliver boykottet af Serberne i Bosnien. Den
resterende befolkning stemmer for med 99,43 %. Fra international side prøver man at finde ud af hvor man skal trække de nye
grænser, men kan ikke finde ud af det, og i marts 1992 begynder der at bryde mindre kampe ud i Bosnien. Den 6. april 1992
anerkender EF Bosnien-Hercegovina som selvstændigt land, hvilket startet de regulære kampe og krigen er en kendsgerning.
Jugoslaviens sygdom og død s.7 Staten Jugoslaviens sygdom og død s. 44 sygdom og død s. 76-78 Den jugoslaviske krig s. 39-40 Kosovo og Vojvodina som hører ind under Serbien, men med eget selvstyre Fra Golfen til Kosovo s. 10
Se bilag
Fra Golfen til Kosovo s. 1 Den jugoslaviske krig s. 29 34
R u g o v a E g i d i o S a n I b r a h i m ø K o m i n f o r m B r o z D a y t o n U C K B e o g r a d a l b a n s k e N a t o N a t o s P )åc R a m b o u i l l e t f r e d s a f t a l e n h a n d e l s o l i e b o y k o t F r e d s p l a n e n V a n c e ø M a s l e n i c a R a d o v a n K a r a d z i c f r e d s a f t a l e r p a r t i s a n s t y r k e r , g e n o p b y g n i n g s p r o g r a m m u l t i e t n i s k . f o r b u n d s m y n d i g h e d e r n e ( m a s s e a r r e s t a t i o n e r p o l i t i t e r r o r & f r e d s o r g a n i s a t i o n k o s o v o b o m b n i n g b o m b n i n g e n Qås t s e r b i s k ø P o z a r e v a c K a r s t e n ø F l e d e l i u s ( K o m m u n i s t f o r b u n d e t d r f l e r p a r t i v a l g ( f r i h e d s r e t t i g h e d e r & b o r g e r r e t t i g h e d e r V o j v o d i n a s
Den jugoslaviske krig s. 44 l. 19-23 Jugoslaviens sygdom og død s. 44-46
Kominform Det kommunistiske Informationsbureau Jugoslaviens sygdom og død s. 80-82 150-152 Fra Golfen til Kosovo s. 11 Slovenien, Kroatien, Bosnien, Makedonien og Serbien
Organisation for Sikkerhed og Samarbejde i Europa Jugoslaviens sygdom og død s. 56 142-143
Jugoslaviens sygdom og død s. 152 EF Det Europæiske Fællesskab (kaldes normalt EU efter 1993) Fra Golfen til Kosovo s. 36-37 FN Forenede Nationer Jugoslavien i stykker s. 166 Den jugoslaviske krig s. 46-51 Jugoslaviens sygdom og død s. 152 Jugoslaviens sygdom og død s. 144-148 Nekrolog s. 100 104 Jugoslaviens sygdom og død s. 44
Indledning
Problemerne i eks Jugoslavien er den største krise der har været i Europa efter Berlinmurens fald i åM å å 1989, hvis ikke siden 2. verdenskrig. Problemerne kan føres langt tilbage, men alligevel er det højaktuelt lige nu. Det har været tæt på at det har fået den kolde krig til at blusse op igen, og det er det tætteste vi har været på en 3. verdenskrig efter den kolde krig. Udover det er det skrammende men også fasinerende at se hvor et stort taktisk og politisk geni Slobodan Milosevic har været og stadig er. Det er grunden til at jeg har valgt at skrive om netop konflikten i eks Jugoslavien, og specielt om Serbien og Milosevic. Jeg har i min redegørende del valgt at koncentreret mig om Serbien og Milosevic og der hvor de er indblandet, og se bort fra de andre stridigheder der har været i eks Jugoslavien. Jeg har valgt at lave de forklarende noter som fodnoter (vist med romertal), og de henvisende noter som slutnoter (vist med almindelige tal).
1.2 Kildekritik På grund af de forskellige forfatteres holdninger til konflikten i eks Jugoslavien er der nogle steder hvor der er undladt noget og andre steder der er fokuseret mere på en speciel ting. F.ekss. Er Nekrolog meget pro Milosevic / pro serbisk, så den undlader helt at kommentere det kup der sker i det Kommunistiske Partiet, da Milosevic kommer til magten. I Fra Golfen til Kosovo skriver Karsten Fledelius på side 1 linie 19 datoen 13. oktober 1999, hvilket jeg går ud fra er en fejl, da det skal være 13.oktober 1998.
2 Tito tager Jugoslavien med sig i graven
Først befrier Tito hele Jugoslavien, så samler han det og styre det med hård hånd. Det er der ikke nogle efter ham der har kunnet.
2.1 Tito I april 1941 besætter Tyskland og dets allierede Jugoslavien. Dog forbliver det man dengang kaldte Den Uafhængige Stat Kroatien formelt uafhængig, ad de . Hver niende jugoslav dør under de fire år de er besat. Det var ikke kun pga. krigen mod Tyskland og dets allierede, men også fordi der var mange interne stridigheder mellem modstandsbevægelser. I maj 1945 får Broz Titos (1892 198 ) partisanstyrker med beskedent hjælp udefra befriet hele Jugoslavien, og Den føderative Folkere publik Jugoslavien med Tito som premierminister for det jugoslaviske kommunistparti bliver udråbt. I 1948 bliver samarbejdet mellem Jugoslavien og Sovjet brudt, og Jugoslavien blev ekskluderet af Kominform (MANGER ET ELLER ANDET,eagleeye) Dette betød at hjælpen fra østlandene til Jugoslaviens genopbygningsprogram blev indstillet, og derved blev Jugoslavien nød til at vende sig mod de vestlige lande for at få hjælp. Da Tito dør i 198 efterlader han sig et multietnisk Jugoslavien som virker som en tikkende bombe
2.2. Efter Tito
På det tidspunkt Tito dør er Jugoslavien delt op i seks republikker og to selvstyrende områder. Efter Titos død var det ligesom om der manglede en ledende person til at holde sammen på det hele, og præsidentposten gik på tur mellem de forskellige republikker og områder, så hver havde præsidentposten t år ad gangen. Jugoslavien blev mere og mere adskilt. ( å Allerede i 1981 startede problemerne i Kosovo med en studenter demonstration, der blev slået hårdt ned på af lokale politi. Dette var starten på en lang borgerkrig. Dertil kom at man havde store, økonomiske problemer. Den generelle lavkonjunktur i 1980’erne efter oliekrisen i 1973 ramte Jugoslavien meget hårdt. Den stigende dollarkurs og rente betød at Jugoslaviens store udlandsgæld voksede, og mange virksomheder gik nedenom og hjem. Samtidig var der en økonomisk skævvridning i landet, hvor Slovenien og Kroatien i vest havde den mest veludviklede industri og turisme, og specielt Bosnien, Montenegro og Makedonien var fattige.
3 Borgerkrigene Efter Titos død var der som sagt problemer i Jugoslavien, men det var kun toppen af isbjerget. I (!?!?!) 1985 eskalerer det i Kosovo, og det ender som vi ved med at NATO må gribe ind med militær magt. I 1991 starter både problemerne mellem Kroatien og Serbien, og problemerne mellem Bosnien og Serbien, og i 1992 er det blevet til regulær krig i Bosnien.
3.1 Kosovo Som sagt begyndte Kosovo konflikten for alvor i 1981. En af grundene var den demografiske udvikling, hvor antallet af serbere i Kosovo var faldet til 10% < i 1991. Disse krav blev afvist af forbundsmyndighederne, som svarede igen med massearrestationer og polititerror mod Kosovo albanerne. I selve Serbien reagerede man voldsomt med bl.a. krav om indgriben mod det man mente var folkedrab. Mange mener at det hele eskalerede med det såkaldte Memorandum, som 16 medlemmer af det velrenommerede Serbiske Akademi for Videnskab og Kunst udarbejdede i 1985. Dette memorandum blev fordømt af mange for at opfordre det serbiske folk til at forlade rollen som 2 passiv offer for alverdens uretfærdigheder; serberne skulle i stedet gå i offensiven og støtte alle de landsmænd, som man påstod blev forfulgt i de andre republikker og især Kosovo Mange fordømte det, men Slobodan Milosevic bruger det til at markedsføre sig selv med, og bejler til serbernes nationalfølelse. Dette er med til at Milosevic i 1987 blev præsident i Serbien. I 1988 89 lykkes det Milosevic at presse de politiske ledere i Kosovo, Vojvodina og Montenegro til at træde tilbage, og få sat nogle af hans egne folk ind i stedet. I 1989 indføre Milosevic så en undtagelsestilstand i Kosovo og laver en ulovlig forfatningsændring i Serbien. Den går ud på at Kosovo og Vojvodina mister deres selvstyre. I 199 udråber det lokale Kosovos parlament derfor Kosovo til selvstændig republik og dr. Ibrahim Rugova blev udråbt som præsident. Forholdet mellem Serbien og Kosovo eskalerer ligeså langsomt. I Dayton aftalen i december 1995 bliver problemerne i Kosovo slet ikke drøftet, og en mægling af en katolsk fredsorganisation San Egidio mellem Rugova og Milosevic resulterer i en aftale, som dog aldrig bliver ført ud i livet. I 1997 bryder Albanien sammen, hvilket styrker nationalfølelsen hos specielt de unge kosovo albanere, men også albanere i det hele taget til en offensiv mod Serbien, og UCK Kosovos befrielseshær bliver dannet. Rugova benægtede at den eksisterede. UCK er med til at optrappe krigen og de angriber sågar serbiske politibetjentes private hjem i Kosovo. Der er ingen der rigtigt ved hvem der var den egentlige leder af UCK, og i 1998 trådte en der kaldte sig Kommandant nr. 7 frem, og sagde at hærens mål var at frigøre og forene alle de steder der var albanere. På det tidspunkt havde UCK kontrol med 3 4 % af Kosovo. April samme år var der store albanske demonstrationer i Kosovo. I Serbien bestemmer man ved folkeafstemning at man ikke vil have indblanden fra udlandet, hvilket medføre sanktioner fra vesten mod Jugoslavien. Dette får nærmest den modsatte virkning, og befolkningen vender sig mere og mere væk fra vesten. UCK havde mistet grebet om Kosovo, og blev nød til at trække sig tilbage mod den Albanske grænse. Dermed bliver en stor del af den Kosovo albanske befolkning nød til at flygte op i bjergene og over grænserne især til Montenegro. I juni 1998 vedtog parlamentet i Kosovo et præsidium, men UCK ville ikke acceptere det, og udsendte i stedet en erklæring hvor de ville danne et nationalråd indbefattende alle grupper der kæmper for uafhængighed fra Beograd, og deres politiske mål var at genforene de albanske lande Kosovo, Makedonien og Montenegro. Selv pave Poul Johannes 2. appellerer til en fredelig løsning i Kosovo. I maj afviser Serbien endnu en gang enhver indblanding fra international side, og i juni gør Nato styrken sig klar til at gå ind i Kosovo konflikten. Heriblandt to danske F-16 fly. Efter flere ugers pres fra NATO å s side om bombning at serbiske stillinger, fik Milosevic i oktober stillet et ultimatum. Enten skulle Milosevic begynde en tilbagetrækning af de serbiske styrker i Kosovo, ellers ville NATO bombe. Den 13. oktober godkendte Milosevic, og en tilbagetrækning af serbiske styrker fra Kosovo begyndte. Dette medføre at UCK igen får overtaget med store dele af ) 2 å Kosovo. Der rapporteres stadigvæk om overgreb både fra serbisk og UCK’s side. I december eskalerer det hele med at Jugoslaviens hær dræber 3 UCK soldater der prøver at komme ind i Kosovo fra Albanien, og UCK gengælder det med at dræbe 6 serbere på en cafe i byen P c. 1999 blev det afgørende år i Kosovo konflikten. I februar blev der indledt afgørende forhandlinger i Paris, Rambouillet under fransk og engelsk ledelse. For starten var albanerne ikke ret villige til at give sig; de ville have et frit Kosovo efter en overgangsperiode, men selvom de ikke fik det underskrev de alligevel fredsaftalen. Jugoslavien derimod var villige til at give store indrømmelser, men de ville ikke lade hele Jugoslavien åbne for NATO soldater, og sagde dermed nej til fredsafta len. Dette betød at NATO natten mellem den 24. og 25. marts 1999 startede bombningen af Serbien. Den kom til at vare 78 dage 11 S EFTER BOMBNINGEN????
3.2 Bosnien
Forinden krigen i selve Bosnien var der stridighederne mellem Kroatien og Serbien som udløste konflikten i Bosnien. Problemet var at Kroatien og Slovenien ville have at Jugoslavien skulle være en konføderation af uafhængige stater, mens Milosevic var interesseret i et stærkt Jugoslavien med Serbien som den ledende republik. Sloveniens og Kroatiens parlamenter beslutter i februar 1991 at deres love står over de Jugoslavi ske, og i juni melder de sig ud af Jugoslavien på suspension fra vesten, således at Jugoslavien nu kun reelt består af Montenegro, Serbien (med Kosovo og Vojvodina), Makedonien (som dog melder sig ud i september samme år) og Bosnien Hercegovina (som melder sig ud i april 1992). I juni kommer det til blodige kampe mellem serbere og kroater, og det ender med at EF indføre år & våbenembargo for begge parter. Der er mange hårde kampe mellem serbere og kroater, og senere i juni besluttet EF at sende observatører til Kroatien. Serbien fortsætter bombningen, og i august indføres også økonomiske sanktioner mod republikker der ikke vil samarbejde (ment mod Serbien). EF å s Ministerråd beslutter en deadline; inden den 15. januar 1992 vil de anerkende de republikker der opfylder deres krav. Den 19 december 1991 anerkende Tyskland Slovenien og Kroatien, og resten af EF anerkender de to republikker den 15. januar 1992 for at holde sammen på EF, selvom ingen af de to republikker overholdte kravene fra EF med hensyn til bl.a. menneskerettigheder. 24. marts samme år optages de også i OSCE .
Den 27. maj indføre EF økonomiske sanktioner mod Serbien Montenegro, og den 3 . maj fulgte FN VII efter med en handels og olieboykot og indførte et forbud mod lufttrafik til og fra Beograd. I juli 1992 sender FN 15 soldater ned i Kroatien for at oprette de såkaldte fire sikre zoner der er blevet oprettet i Kroatien. Heftige kampe fortsætter mellem Serbien og Kroatien, og FN å s sikkerhedsråd fordømmer endda Kroatiens forsøg på erobring af Maslenica broen. Imens problemerne mellem Serbien og Kroatien fandt sted foregik konflikten i Bosnien. Modsat Kosovo krigen var Bosnien konflikten uden egentlig militær indgriben fra vestens side. I 1991 meddeler to af de største partier, at de gerne vil løsrive Bosnien fra Jugoslavien. Hertil svarer SDS, serbiske i Bosniens parti, at dette vil medføre at den serbiske del af Bosnien ville rive sig løs fra Bosnien. I november laver de bosniske serbere en folkeafstemning, der resulterer i at der er flertal for at serberne skal løsrive sig fra Bosnien, og i januar 1992 bliver den Serbiske Republik Bosnien Hercegovina oprettet, som dog ikke officielt blev respekteret. Derefter stemmer man i Bosnien om løsrivelse fra Jugoslavien, som bliver boykottet af Serberne i Bosnien. Den resterende befolkning stemmer for med 99,43 %. Fra international side prøver man at finde ud af hvor man skal trække de nye grænser, men kan ikke finde ud af det, og i marts 1992 begynder der at bryde mindre kampe ud i Bosnien. Den 6. april 1992 anerkender EF Bosnien Hercegovina som selvstændigt land, hvilket startet de regulære kampe og krigen er en kendsgerning. Jugoslaviens svar var at mere eller mindre at træk
Det kræver der er en som læser det igennem men som martens skriver \"der MEGET tastearbejde sparet her\" Samt skal formateringen jo rettet op mht henvisninger og paragrafer.
Filen slutter med linien \"Jugoslaviens svar var at mere eller mindre at træk\". Filen slutter der. Så det resten kan ikke redes fra den fil vi har fået.
Helt iorden med mig, det er jo dine point. Det var sjovt at prøve. Jeg måtte hen og rode i skufferne efter gamle dos programmer. Jeg også måtte skrue et Delphi program sammen til at ændre teksten.
Jeg trykke bare på avanceret og sætte 10 points til respac 0 til riversen og 120 til jer to men de kom til at se sådan ud hvorfor fordi der ikke var 250 points i spørgsmålet ?
Jeg skal hils fra min ven og sige mange tak, han har vist siddet og arbejdet hele natten men selve opgaven ser da ganske lovende ud... Jeg har skrevet et brev til eksperten om den forkert point fordeling i håbet på at de retter det ...
Mvh. Andreas, Eksperten.dk ----- Original Message ----- To: <info@eksperten.dk> Sent: Tuesday, January 16, 2001 10:29 PM Subject: Forkert Point Fordeling Pga. Opdatering Ef Eksperten
Hej Eksperten
Først vil jeg gerne sige mange tak for at i nok er den bedste ressouce på netttet til dagsdato.
Nå men til selve problemet da i skulle til at opdatere siden, gik der nok kuk i point fordelingen. Gider i ikke kigge på følgende spørgsmål : http://195.184.98.141/spm/43987
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.
