Billede i A4 størrelse til tryk.

1. det nedsætter kvaliteten hvis du laver den om til 210x297
2. du er jo nødsaget til at beskære billedet
3. kontakt fotografen ...han har nok bare beskåret det forkert

det kommer helt an på billedet. Prøv at printe det ud. Hvis det synes grovkornet, er det på'en igen.  Ellers burde 300 dpi være nok, selv om det er i underkanten. Men som skrevet, kommer det helt an på billedet.

spe har lavet en udmærket artikel om emnet her: http://www.eksperten.dk/artikler/79

Printer du på glittet papir el. fotopapir og ønsker en kvalitet svarende hertil, er 300 dpi alt for lidt. Det er min erfaring at alt under 1200 dpi fremstår ringe. På alm. a4 papir 600 dpi. Her bliver kvaliteten p.gr.a. papiret alligevel temmelig ringe.
Men som fotograf siger så er billedet sikkert beskåret. Så skaf et med bedre opløsning.

Kan ikke læse artiklen :o/

Det skal bruges til en brochure, så det er vel med at få det fra fotografen.

hvis det er til en brochure, er 300 dpi opløsningen du skal aflevere i, og hvis du har nogen chance overhovedet for at skaffe billedet igen, men i A4 ....så gør det!

da du ikke kan åbne artiklen (??) har jeg klippet lidt meget fra den:
"Til tryk og print
Der er lidt flere begreber og betegnelser at holde styr på når du skal skabe grafik og redigere billeder til tryk og print. Ikke alle begreber og betegnelser bruges korrekt i dagligdagen og det skaber ofte misforståelser.
Jeg har selv i det foregående brugt en forkert betegnelse. Jeg har bevidst brugt dpi om billedeopløsning da det er den betegnelse langt de fleste ikke fagfolk, megen litteratur og noget software bruger. Det vi til daglig kalder dpi hedder helt korrekt ppi. Dette står for pixel per inch (tomme). I resten af artikelen bruger jeg ppi om billedeopløsning.

Om printere og fotosættere
I annoncer for printere er du måske også stødt på printeropløsninger i dpi, kunne f.eks. være 600 dpi. Her er betegnelsen helt korrekt. Det betyder jo dots per inch (tomme) og det er lige det printeren gør: Sætter blækklatter (dots) på papiret. Så en printeropløsning på 600 dpi betyder at den printer er i stand til at placere 600 blækklatter for hver tomme på papiret. Det betyder ikke at printeren skal sætte en blækklat 600 gange for hver tomme. Det gør den faktisk stortset aldrig.
En fotosætter er den maskine satsbureauet eller trykkeriet bruger til at lave de film trykplader laves efter. Det jeg her har skrevet om printere og skriver i det næste gælder for både printere og fotosættere. Forskellen er at en fotosætter er i stand til at sætte mange flere blækklatter (dots) per tomme, ofte 2400 og har altså en opløsning på 2400 dpi.

I printeren har du en sort blækpatron og det denne blækpatron kan, er at sætte 100% sorte blækklatter på dit papir. Når du printer andre procenter af sort kan printeren stadig kun spytte helt sort ud. Der må altså være en teknik der gør at du sagtens kan printe forskellige gråtoner.
Den måde dette kan lade sig gøre på er at inddele dit papir i rastepunkter. Et rastepunkt kan være af forskellig størrelse og det vender jeg tilbage til senere. Lad os antage at printeren afsætter 10 dots i bredden og 10 dots i højden til ét rastepunkt. Det bliver ialt 100 dots til et rastepunkt. Når printeren skal printe 1% sort sætter den én dot blæk i dette rastepunkt, Skal den printe 10% sort, sætter den 10 dots blæk i det rastepunkt o.s.v. Resten af rastepunktet forbliver ufarvet. Det ufarvede hvide papir og de 10 sorte dots “snyder” dit øje til at se gråtonen 10% sort o.s.v.

Lpi
I dette eksempel bruger printeren 10 dots i bredden til hvert rastepunkt, Der er altså plads til 60 rastepunkter på en tomme (printer dpi-en var jo 600 dots på en tomme). Det betyder at du printer med 60 lpi. Lpi betyder linier per tomme.

Lpi er en enhed du skal bruge når du skal regne ud hvilken ppi du skal bruge i de billeder du vil bruge til print eller tryk. Regnestykket er at du skal bruge mellem 1,5 og 2 gange lpi-en for at dit billede indeholder nok informationer til at skabe en ordentlig kvalitet i dit print eller tryksag.

I eksemplet med printeren på 600 dpi printede du med 60 lpi så i det tilfælde skal du bruge 90-120 ppi i dit billede.

Lad os antage at printeren på de 600 dpi bruger 6 gange 6 dots til ét rastepunkt, så bliver lpi-en 100. Det betyder at du skal bruge 150 til 200 ppi i dit billede.

Har du en printer på 600 dpi betyder det altså ikke at du kan printe et højopløseligt billede på 600 ppi og få alle informationerne ud på papir. Printeren bliver nød til at have et vist antal dots til hvert rastepunkt hvis du vil kunne printe forskellige procenter af sort eller farve.

I langt det meste print er en billedeopløsning på 150 ppi fornuftig.

En fotosætter med en opløsning på 2400 der bruger 10 gange 10 dots til et rastepunkt vil altså kunne printe med en lpi på 240. Det vil betyde at du skal bruge 360 til 480 ppi i dine billeder.
6 gange 6 dots til hvert rastepunkt giver en lpi på 400 og skulle betyde at du skal bruge 600 til 800 ppi i dine billeder.
En fotosætter vil fint kunne klare at fremstille en tryksag i 400 lpi så hvorfor mon du altid får at vide du skal bruge 300 ppi til tryk. Forklaringen kommer her.

Papirtyper og lpi
Forskellige papirtyper har forskellig sugeevne. Drypper du en blækklat på avispapir trækker blækket lidt ud i papiret. Gør du det samme på et stykke glittet papir bredder blækket sig næsten ikke. Det kaldes papirets punktbredning.
Hvor kraftig et stykke papirs punktbredning er sætter grænsen for hvor tæt du kan afsætte blækklatter på papiret uden at de fylder sammen til en stor klat.
Dette betyder jo så at der er en grænse for hvor tæt rastepunkterne må sidde hvis du skal kunne se forskellige nuancer af farverne og ikke kun en stor ensfarvet flade.
Et hvert stykke papir har derfor en max grænse på hvor mange lpi papiret kan tåle.
Det papir man bruger til almindelige typer tryksager har en lpi grænse på omkring 130 lpi. Det betyder at du til almindelige tryksager skal bruge billeder med en ppi på omkring 260. Så følger du reglen om 300 ppi har du rigeligt til de fleste tryksager.

Avispapir har en max grænse på omkring 90 til 100 lpi, så her vil en ppi på mellem 150 til 200 være fint.

Skal du lave specielle tryksager på specielle typer papir så spørg trykkeren om hvilken lpi det papir skal trykkes med"

...det er da vist ikke helt efter reglerne, så får "spe" jo ingen point for det.

Og når vi er i en gruppe omkring billedbehandling, må ophavsret være noget vi ikke tænker på, den er der nemlig hele tiden !

fotograf >>  er også lidt ked af det på spe's vegne, men jeg er sikker på, at hun i et enkelt tilfælde tilgiver mig.
En anden ting er jo også at ALT som er lagt op på Eksperten.dk er overdraget til Eksperten.dk, som har copyrighten, og ikke den enkelte bruger (det hele iflg. reglerne) og det er tilladt frit at klippe og klistre (selv om jeg føler det er snyd)
spe >> hvis du ser dette, er du meget velkommen til at kommentere det - jeg kan jo evt. lave et pointspørgsmål til dig