Avatar billede turbo3000 Nybegynder
30. december 2004 - 16:24 Der er 3 kommentarer og
2 løsninger

Spørgsmål omkring lyd fil typer.

Hej hej

Jeg har lige nogle spørgsmål omkring lyd filer, jeg håber i kan hjælpe med...

Hvordan er kvaliteten mellem mp3 og wma. Er 'wma 64kBit/s' lige så godt som 'mp3 192kBit/s'...?

Hvad gør Hz værien, fx 'wma 64kBit 44100Hz' og '64kBit 48000Hz'. Er det kvaliteten, og gør det en mærkbar forskel...?

Hvilket wave format skal man vælge til en lyd cd. Wawe (PCM,) wawe (ADPCM), wawe (OUT). Hvad er forskellen...?


Det var vist alt for nu.
Avatar billede milter Ekspert
30. december 2004 - 20:16 #1
Jeg tror, du er inde på et emne her, som kan få mange mennesker til at råbe meget højt i en diskussion. Nu ved jeg selvfølgeligt ikke, hvor meget, du ved om digital lyd i forvejen, så jeg håber ikke, jeg fornærmer dig med det, som kommer her.

Digital lyd er, som al anden digital information, bygget op af en masse bits (1 byte = 8 bits). Digital lyd er derfor bygget op af en masse "stumper", som man kalder samples. De kommer så tæt efter hinanden, at man ikke hører, at de ikke er en sammenhængende enhed, og generelt kan man sige, at jo flere samples, der er pr. sekund, jo bedre skulle det lyde. Antallet af "stumper" angives i Hz, d.v.s 44100Hz betyder, at hvert sekund er opbygget at 44100 stykker lydinformation.

Hvor præcist hver af disse stumper kan gengive deres del af lyden, afhænger af antallet af bits, jo flere bits en stump består af, jo bedre bliver det.

En lyd-CD bruger 44100Hz, 16bit, d.v.s hvert sekund lyd er bygget op af 44100 stumper, som hver kan beskrive deres del af lyden med 16 bits (= på 65536 måder).

Om det ene format er bedre end det andet, afhænger i sidste ende af dine egne ører. Hvis ikke du kan høre forskel på to formater, hvor den ene i teorien skulle være bedre end den anden, ja så spilder du bare plads på din computer, CD eller DVD.

Forskellen i kvalitet afhænger også i høj grad af dit hardware og software. Som regel skal man op i anlæg til mange gange 10.000 kr for at høre nogen forskel på kvaliteter ud over CD-kvalitet.

Hvad angår wave format til lyd-CD, så afhænger det af, hvad du mener. Hvis du vil brænde en CD, som kan afspilles i en CD-afspiller til stereoanlægget, så skal du vælge 44100Hz, 16bit wave (CD-kvalitet) i din recorder.

Håber ikke, det blev for meget :) . Kig evt. på linkene herunder:



http://www.bellaonline.com/articles/art17933.asp

http://www.neowin.net/forum/lofiversion/index.php/t255792.html

http://www.cdburner.ca/digital-audio-formats-article/digital-audio-test.htm
Avatar billede grav Nybegynder
04. januar 2005 - 22:59 #2
En kortere og måske nok mere subjektiv forklaring:
Hold dig til 44100 Hz, cd'er kører i denne kvalitet.
WMA er lidt bedre end Mp3 mht. bitrate, men hvis man ved hvad man gør når man komprimerer til Mp3 er det meget lidt.
Hvis du selv skal komprimere lyd-filer, vil jeg foreslå dig at bruge Mp3 i en opløsning på 192 kbit. Mp3 er mest udbredt og 192 kbit lyder ligesom cd-kvalitet, mener de fleste.
Avatar billede turbo3000 Nybegynder
16. januar 2005 - 00:44 #3
Mange tak for forklaringen. Det gjorde mig noget mere afklaret :)

Læg et svar...
Avatar billede grav Nybegynder
16. januar 2005 - 01:16 #4
Hep
Avatar billede milter Ekspert
16. januar 2005 - 02:11 #5
Også herfra :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester