02. april 2001 - 23:07Der er
36 kommentarer og 14 løsninger
Hvordan ser det her ud?
Hej. På onsdag skal jeg til et møde med chefen i et rengøringsfirma kaldet Top Rengøring. Firmaet har over 60 ansatte. Chefen er interesseret i at få lavet en ny hjemmeside for firmaet, da han mener at den nuværende på www.top-rengoering.dk er for kedelig. En ven har anbefalt mig til ham. Nu vil jeg jo gerne gøre det bedste indtryk på ham, og når han har så stort et firma så tror jeg ikke det er nok at overbevise ham om at jeg er billigere end profesionelle webbereau\'er, men også at jeg er mindst lige så god. Jeg har uploadet et screenshot af hvordan jeg mener man kunne lave det, men jeg skal have nogle forslag - det er jo mange penge det drejer sig om hvis han vælger mig som producer af hans hjemmeside. Da jeg talte med ham i telefonen, sagde han at han godt kunne tænke sig at jeg lavede et forslag på hvordan siden kunne se ud.
deres har den fordel at det loder hurtigt, men lidt for rent(kedeligt). :) Dit tror jeg ser for hightech agtigt ud for et rengørings firma, fine farver, men prøv med anden skrift
Det ser ganske pænt ud, men jeg ville hænge mig fast i at det var til et rengøringsfirma. De blå farver ser lidt støvede ud og det er vel ikke det bedste indtryk at give hvis man er et rengøringsfirma?? Da der er tale om en virksomhed ville jeg gå efter et design, som var holdt i mere klare/rene farver og som ikke havde så mange smarte skrifttyper. Hold det stilrent, tydeligt og \"stramt\", det tror jeg er vejen frem - kunden taget i betragtning ;-)
P.S.: Designet er cool nok, jeg tror bare ikke at det er det rigtige til et rengøringsfirma ;-)
Den er alt for smart for et seriøst firma. Hold dig mere stilren og ingen smarte fonte. Jeg tror ikke det holder, men at du er nød til at begynde forfra. Gerne hvid baggrund.
Beklager, men kan ikke lide det. Menuen bliver for tom, der er for meget grafik, og den bliver garanteret temmelig tung. Farverne er pæne, men får mig ikke til at tænke på rengøring. Det skal være mere grøn, hvid og blå. Find 3 gode nuancer af disse farver, og så start forfra på designet. Hav dette i tankerne: Du har 10 sekunder. På det stykke tid skal du have surferen til at blive på siden. Siden skal være overskuelig og simpel, men ikke nødvendigvis tømt for grafik - dog skal det være sparsomt og ikke tage fokus fra det vigtige: Formidling af information. Hvis en bruger kigger ind på sitet, så er det fordi han/hun overvejer at bruge firmaets service\'s. Han skal derfor finde alt det relevante med det samme. Den side du har nu er da overskuelig, men desværre også lidt for... jeg synes ikke du rammer målgruppen.
Jeg giver fcs ret i at det bedste er at gøre sitet meget stilrent. Plus at de vigtigste for et firma-site er at man får kunderne til at se på det de skal, og ikke en eller anden animation eller andet forvirrende.
Brug ikke tunge farver som mørkerødt, mørkeblåt, og sort for meget. Og hvis du vil så gør de i små portioner.
For din egen skyld: Lad være med at skrive med andet end hvidt på sort, da de også forvirrer.
For at gøre en lang tekst kort: Lad det være hvidt, hold det stilrent, anvend små elementer, og pynt det til sidst med en rød tråd (et par støvsugere eller koste)
Hvad med at undersøge hvilke farver TOP-RENGØRING har i deres logo og måske på personalets dragter (hvad ved jeg) og så lave hjemmeside i de farver. Derudover er det nok en god ide -som andre også har skrevet- at gøre siden \"ren\" at se på, og ikke have så meget fnidderfnadder med avancerede fonte mv. Dog kunne der godt være nogle enkelte billeder/animationer af klude og spande og endnu bedre: sæbebobler! :) Held og lykke!
Tænk på din målgruppe, samt hvor irriterede de må blive, når de får den flimrende baggrund(sådan virker den i hver fald på mig) frem. Den tager for lang tid at downloade, og får folk til at tænke på et støvet gulvtæppe - forkert image. Hvis firmaet skal fremad, så start med at lave et en designstrategi - hvis de ikke har et logo - gerne med navn og telefonnr. Brug det så oppe i et hjørne på alle siderne, det giver en gentagelseseffekt, der gør at de får hamret firmaet ind på hjernen - ganske ubevidst. Evt. lav en topframe og put det ind i den.
Lad være med den fancy grafik, det bider ikke på din målgruppe. Hvis vi blander lidt psykologi ind i det, er de ikke unge, og har en høj timeløn, derfor skal det være meget rent bygget op, med ikke særligt meget grafik. Forsiden kan du lave så de ved hvem de er hos(det gør du også). Hold den i stilrene farver(en eller anden spændende baggrundsfarve der virker ren, og ikke for \"pastelagtig\", samtidig må den ikke være for mørk, da det virker beskidt.) Lad være med den flotte tekst, personligt kan jeg lide den, men jeg bliver selv undervist i multimediedesign, og har fundet ud af at en god font som verdana er meget mere effektiv til din målgruppe. Samtidig er verdana gratis i modsætning til mange andre fonte(du skal rent faktisk betale for at bruge mange af dem på nettet).
Farverne på din menubjælke er flotte, de samme typer vil sikkert virke godt. Lys grøn virker også godt, men er svær at tilpasse andre farver.
Ud fra det billede, ser det ud til at den væsentlige infomation kommer ud til kunderne.
1. Find en ensfarvet baggrund. Det stribede er ikke øjn-venligt.
2. Forsiden skal kort fortælle hvad det er for et firma og hvad de kan.
3. Gerne et foto som blik-fang på forsiden. Det ser tomt ud som det er nu.
4. Som det er nævnt skal du finde en anden font. Fonttyper med så runde former virker ikke seriøse./stilrene.
Synes godt om
Slettet bruger
03. april 2001 - 00:24#9
Helt ærlig, så syntes jeg nu ændringsforslaget til toprengøring er mere kedlig end det bestående, det må da kunne gøres bedre på den igen, lad os nu få Vand, spand og Mobbe frem, så der er noget der fanger kunderne! ;o) Det du har lavet nu er ikke til mere end 7 8 @ 13
Synes godt om
Slettet bruger
03. april 2001 - 00:26#10
Man kan ikke komme og tilbyde noget, som ser dårligere ud end det de har i forvejen uha
Du har jo i bund og grund bare taget deres nuværende frontpage3.0-design, ændret baggrundsfarve, droppet deres runde knapper og eksperimenteret lidt med noget fonte...
det grundlæggende design fejler som sådan ikke noget, men vær lidt kreativ... og med kreativ mener jeg ikke, at du bare skal skifte deres fonte ud og ændre på farver... prøv lidt nytænkning, uden at gøre det alt for poppet...
og du har vist efterhånden fattet det... farverne er ikke... rengøringsagtige nok... en hvid eller kølig blå passer nok bedre til et rengøringsfirma, men kan du finde ud af, hvilke farver, de bruger i deres logo etc. vil det være optimalt!
Desværre det er for kedeligt og for blåt, vælg nogle flere farver. Den har ikke et proffesionelt firma look, kig eventuelt på andre rengøringsfirmaers hjemmesider.
Synes godt om
Slettet bruger
03. april 2001 - 08:48#13
Der er ikke så meget liv hverken på deres eller på din, din har et lidt mere ensartet design, men stadig lidt for kedeligt.
Din baggrund ser meget forvirrende ud på det billede du har der, og den gør nemt at det bliver irriterende at se på.
Menuen har en god opbygning og nogle gode billeder.
Først og fremmest - Tillykke med ordren, den er (næsten) i hus.
Det er det dejligt at se, at du prøver at sætte os ind i situationen, så vi får et klart billede af kravspecifikationen og det kommende scenarie mellem dig og kunden - hvor du får lov til at præsenterer en prototype. Koncentrer dig derfor om at få lavet en vertikal prototype (d.v.s. en prototype med delvis funktionalitet) frem for en horisontal (som f.eks. dit screendump) til dit første kundemøde. Og så er du jo så heldig, at du har den eksisterende hjemmeside at holde din prototype op imod; og ikke nok med det, kunden antyder selv at \"Den er for kedelig\". Det kan man kun give ham ret i, specielt teksterne er efter min mening helt kiksede. Men lad nu være med at \"bombe\" den tilbage til \"stenalderen\" - jeg tror, efter teksterne at dømme, at han selv har lavet den.
Mange, her på siden, giver på den ene eller anden måde udtryk for, at du bør finde et grafisk udtryk, der signalerer virksomhedens kerneydelse, jeg er meget enig.
Som slogan kunne du overveje udtryk så som: \"Top-rengøring når helt i bund\" eller \"Top-rengøring, når rengøring også er en æressag\".
Dit gennemgående tema kunne f.eks. være \"Let og Luftig\". Tekstuelt kunne du slå på hvor let det er at få fat i virksomheden, hvor let det er at få gjort rent og hvor let det administrative samvirke med virksomheden foregår. Grafisk kunne du foreslå at elementer så som et andedun, en sæbeboble, en sky eller et blad fra et træ som det bærende udtryk. Eller hvis du ønsker at tage afsæt i navnet \"Top-rengøring\" kan du bruge tinden af et snebeklædt bjerg - Mount Everest, K2, Eiger, Kilmanjaro o.s.v.
Navigationen kunne bygges op som et \"cykelhjul\" (frem for en træstruktur). D.v.s. et framesæt med menuframen som \"nav\" og de underliggende sider som \"eger\". Altså ingen undersider til undersider til unders… Den vigtigste information - virksomhedens telefonnummer - bør nok være synlig på alle sider (f.eks. i menuframen).
I applikationslaget kan du sikkert godt nøjes med at udforme en kontaktside hvor bruger kan indtaste en personlig henvendelse, men giv endelig bruger mulighed for at nøjes med at indtaste eget navn og telefonnummer og afkrydse feltet: \"Ønsker opringning\" og så trykke: \"Send\".
Jeg er meget enig med tony_breindal om at du skal være forsigtig med at være alt for kritisk over for det gamle design.
Det er sjældent en god ide at \"sælge\" sig selv ved at fremhæve hvor dårlige andre er (konkurrenter måske). Det virker ikke seriøst og professionelt, desuden vil det blive direkte pinligt hvis det viser sig at der er tale om et \"hjemmelavet-design\". En formulering som \"jeg havde forrestillet mig noget helt anderledes\" eller lignende er rimelig neutral. Hvis der skulle være ting i det gamle design du godt kan lide, kan du tage udgangspunkt i disse og så lade være med at nævne de ting du ikke kan lide.
Hi-tech designet. Ja... Og ja - jeg må indrømme at jeg også finder det lige hi-tech og spacey nok.
Okay, jeg har kigget på www.aarrss.dk og fundet ud af at deres rengørings website faktisk er pænt. Så har jeg prøvet at lave noget meget i samme stil i PageMill. Lige et spørgsmål : på www.aarrss.dk er der lavet tynde sorte linjer som ligesom fremhæver sidens form på en måde. Hvordan laver man sådan noget?
Nu skal det også nævnes at grunden til at mit første design loadede sløvt var at det var et screenshot gemt i lavt komprimeret JPEG. Det rigtige design i HTML er betydeligt mindre da baggruden f.eks ligger i GIF, og sårn.
Er det ikke muligt at lave some-kind of frameborder - jeg synes det er irriterende at sidde og lave alting i tables, når nu jeg kan lave alting meget hurtigere takket være PageMills fremragende håndtering af frames.
Madizone>> Det nye design synes jeg er MEGET bedre. Rent og stilfuldt uden for mange dikkedarer. Jeg har dog lige en enkelt ting jeg synes du burde fjerne og det er der hvor der lodret står \"Top Rengøring\" i venstre side. Det passer ikke rigtigt in. Brug istedet hele området under menuen til selve hovedteksten (altså det der er det reelle indhold på siden). Ellers synes jeg at det ser godt ud ;-)
madizone >> Det kommer alt for tæt på Aarhus Rengørings Service. Du vil få problemer når du \"låner\" så meget design fra et konkurrerende firma. Du må selv komme med et oplæg til design, det er jo det du bliver betalt for ;o)
www.aarrss.dk er nu heller ikke det bedste jeg har set. Der er for meget tekst på forsiden. Der bør ikke være scroll-bar på en forsiden.
Av ja, det havde jeg ikke set. Den går ikke Madizone!!! Man låner ikke så kraftigt fra en anden hjemmeside. Et lille element eller måske to går an, men du har jo nappet hele deres hjemmeside!!!! Forfra igen - du risikerer bare at din kunde og Aarhus Rengørings Service bliver sure - du får ikke jobbet og risikerer et lovligt efterspil :-( Forfra igen og denne gang lave det selv. Bare kom med et nyt design, jeg skal nok bedømme det igen ;-)
Prøv at holde fast i farverne og så din \"rengørings-kone\". Disse ting er langt bedre end dit første oplæg. Jeg syntes dit foto er godt som blik-fang. Hvis du har fundet det på nettet, skal du huske at der er noget der hedder \"Copyright\" på foto´s ;o)
madizone >> Uha, uha, det er fra en professionel billed-database. De holder kraftigt på deres retigheder, så det bør du kun benytte, hvis du virkelig køber det. Jeg har aldrig selv prøvet at købe billeder hos http://www.viewimages.com/ så jeg ved ikke hvordan man gør :o(
Jeg kan se det er en fotograf fra Archive Photos, der har taget det. Hvis du kan finde det på http://www.archivephotos.com kan det bestilles der. Forbered dig på at det er dyrt ;o)
Jeg er nok ved at løbe lidt tør for enthusiasme over ord der begynder med e- eller ender på .com eller har dot eller lydmalende cifre i sig.
Der er jo egentlig ikke nogen synderlig grund til at fortælle web-surferen at han er ONLINE. Det ved han godt. Der skal så noget ind istedet til at give lidt indhold på forsiden. hvad med en montage af 3 fotos, 1) fra en institutione: en lang gang der fortoner sig og er REN. 2) en hyggelig stue hvor en husmoderligt udseende køn dame gør rent. og 3) En opstilling af Hu-hejtek (men genkendeligt) rengøringsmateriel. Med en ikke for stor .jpeg i god kvalitet vil det nok fulde mindre end den edr \"ONLINE\" gif.
Siden skal vel først og fremmest være REN. smuk og ren, så kik igen på baggrunden i menuen, den trænget til at blive vasket. Også gerne overveje farvevalget. Eer der en grund til at det skal være de farver eller er du fri til at vælge nogle renere?
Jeg har talt med chefen idag. Han var meget glad for alle de 3 forslag jeg havde lavet(jeg har vist jer 2) - og han valgte altså det i var kritiske over for. Han synes det andet var for rent, papiragtigt og kedeligt. Han vil profileres på nettet - med noget smart grafik, så det ikke ser alt for kedeligt og tradionelt ud. Han ville have en anden tekst end den jeg havde brugt, men den interlacede blå baggrund og den flotte tekst i venstre side ville han beholde. Og hvis jeg kunne stille digital kamera til rådighed - hvilket jeg kan - Olympus Camedia :) - så var lønen på minimum 3000 kr. sagde han. Og her gik jeg og regnede med omkring 2000 kr. i alt! Samtidig spurgte jeg ham om hvilken hosting han havde, og det vidste sig at han betalte 3250 kr. eksl. moms om året. Og da jeg fortalte ham at firmaet WorldOnline kunne hoste den for 400 kr. plus 50 kroners årlig afgift, blev han meget positiv. Mødet gik langt over mine forventninger og ordren er min. Nu skal jeg have designet grafikken og sat den ind i HTML - screenshottet jeg havde lavet var nemlig fake og lavet i Photoshop. Så grafikken skal slices op og komprimeres nu!
Fordi jeg fik ordren er jeg i super humør - og uddeler derfor 500 point!
Teksten er fiktiv - helt tilfældig. Jeg skrev blot noget for at se hvordan det ville se ud! Om en uges tid kommer chefen med tekst - og så skal jeg ud og tage nogle billeder med et Olympus Camedia 2500, og til sidst - så skal siden uploades og jeg skal betales :)
Das ist keine hexerei - das ist nur behändich keit! (stavet korrekt?)
madizone >> Jeg står stadig ved min tidligere kommentar. Jeg syntes ikke det passer til et seriøst firma.
1. Den stribede baggrund er til at få ondt i øjnene af at se på. 2. Tekst-fonten med bløde former og 3D-virkning hører ikke hjemme på et firma-site. Det virker amatøragtigt. 3. Forsiden virker bar. Der bangler et foto eller noget grafik.
Jeg ved godt at din kunde vil have det design. Han kan vist ikke selv bevæge sig ret meget rundt på nettet til daglig. Den type design var på mode for 4-5 år siden, da internet var for de få (nørderne) ;o)
Kunden mener at det ellers roste forslag med rengøringsdamen er for kedeligt. Som han selv siger \"siden skal peppes op\". Nu skal der heller ikke stå \"TOP RENGØRING ONLINE\" det er bare noget jeg har fundet på. På forsiden bliver der lavet noget smart grafik med i alt 5 fotos pluds et logo i midten. Noget i stil med det her ztykke grafik : http://www.ida-service.dk/images/4ole.jpg
Udover min kunde på ca. 40 år, som godt kan lide designet og selv har valgt det ud fra 3 forskellige, har jeg også bedt min onkel som selv er folkeskolelærer og webmaster på Gistrup Skoles hjemmeside om at vurdere de 3 designs. Han kan oxo bedst lide det \"støvede\" design - og det sagde han uden at kende min og kundens favorit. Min onkel siger at forsiden får ham til at tænke på et gulvtæppe - og det havde jeg egentligt ikke tænkt over - han synes den hvide tekst stod flot og signalerede renhed. Men mente dog at måske skulle sørge for at bruge 2 fonte i alt i stedet for 3. Men det finder jeg ud af.
Bottomline - selvom man er \"gammel\" og seriøs betyder det åbenbart ikke at man bedst kan lide papiragtigt design. Flotte farver, 3D-looks og nuancer gør sig altså gode. Menuframen bliver peppet op med nogle sæbebobler og eventuelt lille firma logo, sådan man kan se det konstant og ikke bare på forsiden!
Jammen hold da endlig fast i det design kunden syntes om :o)
Du bad os checke dit site. Som du kan se af mange af de forrige kommentarer i dit spørgsmål, er det ikke lige frem er vilde med det, men det er jo ligemeget hvis kunden er tilfreds. Hvis du kikker dig lidt omkring, vil du opdage er der stort set ikke er nogen, som lægger en baggrund-grafik på deres sider mere. For år tilbage havde alle deres logo eller et mønstre (dit \"gulvtæppe\"?) som baggrund. Man fandt ud af at det var forstyrende og gjorde det vanskeligt at læse teksten. Nu holder næsten alle sig til en ensfarvet baggrund.
Husk: Det er godt at lytte til os herinde, men i den sidste ende er det DIG og din KUNDE, der bestemmer.
Natürlich. Jeg skulle jo have jeres kritik så jeg kunne lave et bedre forslag. MHT : mit mønster - jeg ser på mange sider at \"interlaced\" baggrund og \"interlaced\" grafik - altså med mørke tynde streger henover er blevet ret \"cool\". Så derfor har jeg oxo brugt det her - også peppet det op med nogle udsving i farven.
Når jeg spørger her inde er det for at danne mig et generelt billede - og når en kunde kommer og spørger mig, så skal jeg altid have minimum 2 forslag klar så kunden kan vælge det som passer bedst!
...at kunden så valgte det som i havde mindst til overs for er mærkeligt - og at min onkel også vælger det er også mærkeligt. Selvfølgelig er min onkel ikke uvildig, men når jeg beder ham om at pege på det bedste af 3 designs - så bliver han jo nød til at vælge 2 fra - uanset om han kan lide mig eller ej. Så beskeden er klar - os nørder kan godt lide rent design, mens de nye på nettet sætter pris på grafisk flot design!
Madizone, jeg synes du skal holde dig til dit design hvis du og kunder er glad for det. For det er jo det, det kommer an på, ikke? Eller hvad? Det lyder ihvertfald til det, hvis man skal høre på microtec.
Men så er det jeg bliver i tvivl. For er det ikke dem der ser hjemmesiden man skal tænke på. Efter min erfaring er det.
Og dér begår du en fejl, madizone, en meget stor fejl. Du lader kunden (som tydeligvis ikke har forstand på webdesign) tage styringen. Du lytter efter ham. Det er fejlen. Du bør lytte til de kommentarer herinde. Det er din rolle at fortælle kunden hvad der er rigtigt, og så lade kunden korrigere dig. Og så skal det rigtige design komme på plads. Et design der tager hensyn til siden besøgende, ikke din, eller kundens, eller for den sags skyld din onkels, mening.
Tænk på brugerne for de er det vigtigste.
Personligt ville jeg ikke anvende et rengøringsfirma der har en hjemmeside der ser sådan ud. Det kan godt være at firmaet er dygtigt og kan deres kram, men det udstråler siden ikke. Det bør den.
\"Og dér begår du en fejl, madizone, en meget stor fejl. Du lader kunden (som tydeligvis ikke har forstand på webdesign) tage styringen. Du lytter efter ham.\"
Det er hans problem - jeg vil ikke tale manden i mod og miste ordren. Jeg sagde at jeg ville fortrække design nummer 3 - det med rengøringskonen, men han gjorde det meget klart at han bedre kunne lide design nummer 2 - det støvede.
Hvis han senere er utilfreds og har fået negative henvendelser fra kunder vedrørende designet - så må han tage kontakt til mig, og jeg skal et nyt som er lidt mindre colorful og lidt mere paper.
madizone >> Man kan sagtens \"tale kunden imod\". På en ordentlig måde selvfølgelig. Du må i hvert fald aldrig undlade at gøre opmærksom på det, hvis du skulle være uenig. Man kommer lidt til at virker uprofessionel, hvis man bare tale kunden efter munden. Det er normalt heller ikke det kunden ønsker. Han har netop brug for dig til at få et modspil.
Min kommentar om \"hvis du og kunden er tilfreds\", skal forstås som at DU jo er enig med kunden. Så kan du naturligvis heller ikke argumentere for det design med rengøringskonen. Jeg, og sikkert de fleste andre herinde, syntes bare at det var den rigtigste vej at gå. Designet er langt mere tidssvarrende og passer bedre til et firma-site.
an http://www.ida-service.dk/images/4ole.jpg tror jeg reklameeffekten ville være større hvis han ikke ikkkede hen over min skulder for at se om det var lykkedes sekretæren at liste pungen op at min baglomme :-)) Det må være muligt at få et bedre portrætbillede af ham (hvis han absolut skal med i montagen; men det skal han vel)
Synes godt om
Slettet bruger
10. april 2001 - 11:57#50
Jeg håber du forstår at du ikke får ham overbevist om at du er mindst ligeså god som det du kalder et professionelt webbureau....
Det kan godt være at du er billigere...
:-)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.