Jamen, det har da intet med XHTML at gøre. Der er ikke en eneste browser på kloden, der bruger XHTML-parseren til at behandle den side. Alle browsere vil se koden som værende dårlig HTML, der først skal repareres, inden den kan tolkes.
Siden bliver served som ren HTML, så for det første forvirrer du browseren med en DTD, der fejlagtigt påstår, der er tale om et XHTML-dokument.
Dernæst skal parseren så reparere alle dine XHTML-lukninger af tags, da de ikke er en del af HTML-standarden - og derfor ikke kan bruges af en HTML-parser.
Enhver browser vil have langt mindre arbejde med din side, hvis du skriver koden i valid HTML4.01, da koden jo alligevel ikke kan parses som XHTML. Det kræver langt mere at skrive XHTML, end at huske at lukke tags ;o)
Denne DTD disable'er også CSS:
<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN">
Sådan skal den se ud:
<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN" "
http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd">Slutteligt signallerer du alt andet end professionalisme med brugen af W3C-bannere. Det ser du så at sige aldrig på professionelt kodede sites - og med god grund.
For det første passer de sjældent ind i sidens design - hvad din side jo er et glimrende eksempel på.
For det andet oplyser de ikke andet, end at koderen bag er begavet nok til at læse en manual og gøre, som der står. Det er ikke noget at reklammere med ... det burde være en helt grundlæggende forudsætning for at kode.
Som du ser det med XHTML, kan man såmænd sagtens skrive valid kode, der skodder ganske forfærdeligt.
At kunne skrive valid kode, svarer til at kunne stave rigtigt på en indkøbsseddel. At skrive en roman kræver en langt dybere indsigt i sproget - og på samme måde er valid kode kun en spæd begyndelse på den gode kode.
God kode er valid kode ... men valid kode er ikke nødvendigvis god kode :)