Avatar billede Slettet bruger
13. december 2005 - 22:27 Der er 10 kommentarer og
1 løsning

Gnome vs KDE

Nu er Linus Torvalds kommet til at sige, at han foretrækker KDE, og det har skabt en del røre på diverse Linux-fora. Se fx: http://www.osnews.com/story.php?news_id=12956

Et af argumenterne mod Gnome er blandt andre, at den ikke giver så mange konfigureringsmuligheder.

Men hvilke forskelle er der egentlig på de to, når man ser bort fra "Eye candy" og ser på det rent praktiske?

(Jeg er ikke ude på at starte en "flame war" med dette spørgsmål, så lad os holde os til det faglige ;-)  )
Avatar billede Slater Ekspert
13. december 2005 - 23:15 #1
Hold da kæft et sprog Linus bruger om os stakkels Gnome-brugere :o

Jeg bruger netop Gnome fordi jeg synes KDE er en kælling at konfigurere, og fordi den ligner.. erh.. okay, vi skulle undgå flamewar? :P .. Den er grim!

Men betyder det så meget? Personligt bruger jeg næsten kun min GUI til at skifte mellem åbne programmer, og starte nye via de dertil indrettede menuer (som jeg også synes er bedre og mere intuitive i Gnome). Det generer mig ærligt talt ikke, at jeg ikke kan konfigurere den fuldstændig til bunds.
Avatar billede Slettet bruger
14. december 2005 - 00:06 #2
Nu læser jeg det ikke helt som om vi bliver anklaget for at være idioter, men nærmere at udviklerne på Gnome anser brugerne for at være det.

Jeg har prøvet både KDE og Gnome over en længere periode netop for at finde ud af hvad min præference var - og jeg valgte også Gnome da det tiltalte mig mest på stort set alle punkter.

Nu har Hr. Torvalds nok evnerne til at kende Desktop Enviroments til aller mindste detalje, så jeg skal nok passe på med at bruge for store ord om hvad de hver især mangler og ikke mangler, og jeg vil også gerne indrømme, at den grundlæggende årsag til mit valg var, at jeg fandt Gnomes interface og design bedst. Jeg har ikke stødt på ting der ikke kunne konfigureres ved hjælp af en gnome applikation, og skulle uheldet en dag være ude - ja, så er terminalen jo ikke mere end et klik væk :)

Men udover det er jeg glad for at vi nogle GUI'er at vælge imellem - det er bare ærgeligt at folk skal være så patriotiske omkring dem.
Avatar billede Slater Ekspert
14. december 2005 - 10:07 #3
Jeg har også selv brugt KDE i lang tid - jeg lagde ud med Mandrake Linux med KDE, og selvom den da virkede som den skulle, så var den grim som bare pokker, og jeg havde også et problem med at den ikke kunne gemme mine indstillinger - selvom jeg bad den om det, var den nulstillet til standardindstillinger hver gang jeg genstartede computeren. Det har nok været mig der overså noget, men alligevel - den slags skal bare virke, også selvom man ikke er ekspert.

Senere skiftede jeg til Debian, og senere til Ubuntu Linux, hvor Gnome var standard. Og efter at have givet den en chance, syntes jeg den var LANGT bedre end KDE på samtlige punkter. Jeg har ikke oplevet at blive behandlet som en idiot af den endnu.
Avatar billede simonth Nybegynder
14. december 2005 - 16:45 #4
viperine: KDE grim? Jeg forstår ikke helt ... Gnome er grimt efter min mening, det er gråt, kedeligt og klassisk. KDE er langt bedre ved det grafiske.
Avatar billede Slater Ekspert
14. december 2005 - 17:12 #5
Det er så din mening. Jeg synes KDE er grim og kantet :)
Men nu er udseendet jo også det mindste af det, og jeg ville bruge KDE, selvom (jeg synes) den er grim, hvis jeg mente den var bedre. Det gør jeg bare ikke.
Avatar billede thomas_nj Nybegynder
14. december 2005 - 19:06 #6
Bruger fluxbox nu, men var i sin tid gnome-bruger. Eneste grund var egentlig at jeg bedre kan lide gnome's mere rå look.
  Jeg synes at alt for meget eye-candy virker forstyrende når jeg arbejder ved pc'en. Når jeg en sjælden gang bruger XP slår jeg også alting fra og går tilbage til windows-classic themet.

  Men mit eneste argument er at gnome passer bedst til mig
Avatar billede simonvalter Praktikant
14. december 2005 - 20:23 #7
når jeg endelig bevæger mig væk fra commandline så foretrækker jeg også fluxbox under linux/unix, men KDE nu også langt bedre ud end Gnome efter min mening især i de nyere versioner hvor det begynder at ligne noget.
Men der er jo ikke nogen af dem der kan følge med min mac os x :)
Avatar billede Slettet bruger
14. december 2005 - 23:51 #8
Simonvalter > Mmm.. Mac :)
Avatar billede strych9 Praktikant
18. december 2005 - 22:20 #9
Jeg prøver så vidt muligt at holde alt til kommandolinje, men hvis jeg endelig skulle tvinges til en af de to så ville jeg nok vælge gnome (disclaimer: Jeg har ikke set eller brugt KDE siden v3.1).
Kan udemærket følge Linus i hans kritik. Første gang jeg satte mig for at ændre i brugerfladen med Gnome 2.2 begyndte jeg at lede og fandt... intet. Jeg begyndte herefter at tro at enten var Gnome meget tyndt eller der var nogle meget hengemte tricks til at gøre de ting jeg ledte efter. Jeg læser af princip ikke manualer til brugerflader fordi det simpelthen ikke skulle være nødvendigt. Pga stædighed er jeg altså totalt spasser til Gnome og så er det vel egentlig meget lidt man kan gøre med den.
KDE på den anden side finder jeg alt for overlæsset og dermed tung at arbejde med.

En anden ting som også giver min lille præference for Gnome er at jeg bedre kan lide GTK baserede programmers udseende. Samtidig er der licensen. Foretrækker GPL frem for QT licensen.

Men med det sagt så deles de begge om de samme primære svagheder, og disse er: Xfree/Xorg, at fontrendering er besværligt at have med at gøre, at drivere til grafik ikke er nemme at sætte op, og at X conf filen ikke er for almindeligt dødelige. Prøv at søge efter hvor mange spørgsmål om "no screens found" der er her på E.
Det er X der er den største sygdom her efter min mening. En meget kraftig og featurerig server, men på en workstation hvad skal man bruge feks de her remote desktop ting som X har indbygget når det kun har relevans for de Unix mainframes som X oprindeligt blev lavet til og de tynde klienter der brugte dem.
Min drøm er at X enten bliver erstattet af en af opkomlingerne som fresco, eller at nogen ser lyset og laver en neddroslet version af X som er som firefox er for mozilla.
Og så at de alle sammen for pokker snart bliver enige om at eet enkelt sæt widgets er bedst så der ikke er wxWindows, GTK og QT programmer over det hele som absolut ikke kan se ens ud og levere en konsistent brugeroplevelse. Hvis de dog bare var i stand til at se ens ud på skærmen så ville en linux desktop se meget mere pro ud.
Avatar billede Slettet bruger
22. december 2005 - 21:32 #10
Ok, takker for jeres respons.

Personligt kan jeg heller ikke fordrage KDE. Jeg har forsøgt flere gange, bla fordi KDE har lidt bedre funktioner mht. printerkonfiguration, men jeg kan simpelthen ikke holde det ud i længden. På den anden side har Gnome visse mangler, men til gengæld drukner den ikke sin bruger i programmer/skrammel/junk.
Avatar billede Slettet bruger
22. december 2005 - 21:33 #11
Hold kæft hvor en elegant lukning.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester