FrontPage kan, sådan set, bruges til at lave nogle ok sider. 'Sådan set' fordi, det kommer an på hvilke forventninger man har til sit website, og dets kvalitet.
FrontPage er en rimelig editor til begyndersites, og folk, som ikke har en interesse i at bruge tid på at lære HTML (eller CSS). Men så må man også nøjes med det, programmet har at tilbyde i kvalitet og bruger-/browservenlig kode - Hvilket ikke er ret meget hvis man skal udarbejde et seriøst website.
Hvis man ønsker at udarbejde et seriøst website af en god kvalitet og med korrekt HTML-kode, som får siderne til at se ens ud 'cross-browser' (= i de mest anvendte browsere), er der kun én udvej: At lære HTML fra bunden af, og følge de af W3C (
www.w3.org) nedsatte standarder.
Der er sikkert mange, der dropper tanken om at lære HTML fordi de mener, at det tager tid at lære. Og, jo. Det tager tid at lære HTML men faktisk kan man bruge lige så megen tid på at lære at bruge et WYSIWYG-program som FrontPage, som det tager at blive rimelig til HTML - Og at lære, at kode HTML 'by hand'.
Forskellen er blot at man ved selv at skrive sin HTML kan lave HTML-dokumenter af en helt anden kvalitet (og med mange flere muligheder) end et WYSIWYG-program vil kunne tilbyde.
Oven i købet findes der gode HTML-editorer, der er billigere at anskaffe end FrontPage, f.eks.:
www.tsw.dk eller
www.webwriter.dk - Begge danske programmer.
Uanset hvad du vælger, kommer du til at skulle bruge tid på enten at lære HTML eller at bruge en WYSIWYG-editor. Men det du vælger at bruge tid på at lære bør afhænge af hvad forventer du af det website du vil udarbejde, og hvilke krav du stiller til det...