XP opgiver at få en IP, får den har prøvet?
Hej,Jeg sidder med en Windows XP Pro, som har et problem med at få en IP.
Internet forbindelsen virker, da det er den jeg bruger nu. Netkortet virker også. Hvis jeg sætter XPen direkte op mod min Linux box, og køre Wireshark på Linux maskinen, kan jeg se der er aktivitet.
Hvis jeg f.eks. prøver at pinge google.com fra XP'en, kommer der en NSlookup pakke hen til min Linux boks. Så langt så godt.
MEN, når jeg i XP prøver at reparere forbindelse, for at få en IP, vil jeg mene at jeg skulle modtage et eller andet request på min Linux boks. Det sker bare ikke, XPen giver op, og siger en ikke kunne finde en IP. Og det hele sker MEGET hurtigt, som om den bare giver op på forhånd.
Jeg har kørt AVG antivirus, AVG antispyware og adaware, og fjernet hvad der var. Men det virker stadig ikke.
Jeg har prøvet med og uden firewalls, så det burde heller ikke være det.
Er der nogen, der har et godt forslag til hvad jeg kan gøre?
Med venlig hilsen - og på forhånd tak
Christoffer
