Avatar billede -lars- Nybegynder
09. september 2007 - 12:39 Der er 4 kommentarer

10mbit bliver til 1mbit på trådløst

Jeg har lige anskaffet mig et trådløst netkort til min computer, og ville til at køre trådløst istedet for med kabel.

Problemet er så at jeg med kabel kan opnå en hastighed på de 10mbit jeg har købt og betaler for hos min ISP, men så snart jeg går over til trådløst, så falder hastigheden til hvad svarer til en 1mbit.

Dette er jeg jo ked af, da jeg helst så jeg kunne beholde min tidligere hastighed, selvom jeg kører trådløst.
Jeg ved godt problemet ligger hos mig, imellem min trådløse router og min computer, men nu har jeg efterhånden søgt internettet tyndt for gode råd og ideer til hvordan det skal løses, og jeg søger nu til jer her på eksperten.dk som sidste udvej. ;o) (burde jo nok have startet her!)

Jeg har tjekket på min router om den kører med max hastighed (i mit tilfælde 54mbit, og det samme på mit netkort) begge dele er sat til at yde det maksimale, men alligevel får jeg et dårligt resultat. Håber i vil hjælpe mig med at løse problemet. 

Mvh -Lars-

p.s min router er en :
"Linksys Wireless-G Broadband Router WRT54G"
og mit netkort er et: "Sandberg Wireless G54 PCI".
Avatar billede bufferzone Praktikant
09. september 2007 - 14:19 #1
Der er en del at tage fat på her. Først skal du forstå hvordan trådløst virker i forhold til kabler. Når du tilslutter dit kabelnetkort, så har du inde i kablet 8 små kabler der er par snoet. Heraf bruges 4 kabler til to par, hvilket giver dig to kanaler, en til op og en til ned. Med trådløst er der en kanal til både op og ned, så fra starten har du kun den halve effektive båndbredde i beste fald.

Det næste du skal vide er at et trådløst accesspoint virker som en hub i modsætning til din kabel switch. Dette betyder at alle enhederne deler båndbredden. Her du 3 enheder på, har du kun en trediedel at den halvdel fra før, hvilket i bedste fald giver dig en sjettedel af den opgivne max båndbredde.

Trådløs kommunikation har selvfølgelig alt den almindelige TCP overhead. Overhead er den kommunikation der går til at holde forbindelsen og administrere tingene og kan altså ikke bruges til din datakommunikation. På trådløst er der yderligere noget overhead der tilhøre de trådløse protokoller, dette betyder at du aldrig har den fulde båndbredde

Dine 54 Mbit, bliver altså måske til 48 Mbit, der så skal deles til op og ned, hvilket bliver 24 Mbit, der så skal deles i 3 hvilket så bliver til 8 mbit.

Så kommer det der virkelig trækker tænder. Trådløs netværk er relativt følsomt over for støj og dæmpning. F.,eks. en træ eller en metal væg mellem antennerne, kan helt fjerne signalet. Elektronisk støj fra et eller andet elektrisk apparat, ventilation, lystofrør, køling eller andet kan også forringe signalet meget.

Løsningen i dit tilfælde kan være at flytte lidt rundt på udstyret for at se om du ikke kan få forbedret signal forholdene. Jeg havde selv placeret mit accesspoint i nærheden af nogle metal ben fra et bord, hvilket forstyrrede, reflekterede og maskerede signalet så jeg ikke kunne komme på på 5 meters afstand. Da accesspointet blev flyttet op over benhøjde var der ingen problemer
Avatar billede -lars- Nybegynder
09. september 2007 - 14:41 #2
Det lyder alt sammen fornuftigt, men som du så flot beskriver, så burde mit trådløse stadig kunne trække 8 ud af de 10mbit jeg har i internetforbindelse.

At flytte min router vil næppe hjælpe da jeg sidder ca. 4 meter væk med en tynd gips væg imellem computeren og routeren.

Jeg hælder stadig mere til det er noget i min opsætning som kan være skyld i hastigheden, og venter lidt med at acceptere dit ellers fine svar. Jeg skal lige se om andre har en idé eller to om hvad det kunne være. :)

Jeg har en 128 WEP kryptering, men det burde stadig ikke tage så meget af min båndbredde at jeg mister 90% af min egentlige hastighed. eller..?
Avatar billede bufferzone Praktikant
09. september 2007 - 16:48 #3
Hvis nu der er brugt alucraft som  dampspær på den gipsvæg, så er 1 Mbit i overkanten af hvad du burde få igennem. Din WEP kryptering burde heller ikke gøre udslaget. Det er vanskeligt at afgøre når man ikke står i forholdene og selv da kan det være svært fordi det der kan ødelægge signalet er usynligt
Avatar billede -lars- Nybegynder
10. september 2007 - 21:18 #4
Når jeg tester min hastighed på TDC's hastighedstest, så kommer jeg ud med en resultat på ca. 120kbps, hvorimod hvis jeg tester på Fullrate.dk's hastighedstest, så kommer jeg ud med et resultalt på 600-700 kbps i download hastighed. Hvorfor svinger de 2 hastigheder så meget ?

Min ISP er fullrate.dk
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester