Avatar billede visto Guru
06. januar 2008 - 18:32 Der er 42 kommentarer og
1 løsning

Cool menu låser, når der henvises fra Google

Jeg bruger som menu Coolmenus 3.02, hvilket jeg er ganske godt tilfreds med.
Men jeg har netop opdaget, at når man finder en af mine sider vha. Google, så låser menuen. Om det er sket efter at jeg netop har skiftet host, kan jeg ikke afgøre, men jeg mener ikke at problemet var der før - er dog usikker på dette.

På mit site bruger jeg frames. Så jeg har et javascript, der sørger for, at når man fx i Google klikker på et link til en af mine undersider, så bliver undersiden indlæst i sit frameset, så den står i sin rette sammenhæng.
Men som sagt, når man kommer ind på mit site på denne måde via Google, så er menuen død, eller rettere de dele af den, der indeholder folde-ud-undermenuer, virker ikke.

Hvordan kan jeg løse problemet, så folde-ud-menuen også virker når siderne findes via Google - eller rettere når en underside indlæses i browseren, hvorefter det indsættes i frameset via javascriptet?

Demonstration af fænomenet kan ses ved at gå ind på en af mine undersider, fx:
http://vinsiderne.dk/typer/amarone.htm
Avatar billede visto Guru
06. januar 2008 - 18:36 #1
Hmm, når jeg selv klikker på det link jeg netop gav, så virker det ok. Men hvis man på Google søger på "amarone", og derefter vælger det øverste link til siden med titlen "Amarone, beskrivelse", så virker det ikke.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
06. januar 2008 - 18:39 #2
Fordi du blander links www.vinsiderne.dk og vinsiderne.dk ?  Prøv at se hvad firefox skriver i fejlkonsollen.
Avatar billede visto Guru
06. januar 2008 - 18:50 #3
Det er ikke mig, der blander www ind i det, det er Google. Jeg ved ikke hvorfor der linkes til www.vinsiderne.dk. Sådan er domænet ikke registreret. Men du kan sagtens have ret, det kunne være forklaringen, for udover en million kommentarer til stylesheet-ting i Firefox's fejlkonsol, så er der en med rødt udråbstegn, der kunne handle om dette:

"uncaught exception: Adgang nægtet til at opnå egenskaben Location.href"

Og det kan jeg forbinde til det javascript der henvises til på samtlige undersider, hvor der står:
<!--
if (self.location.href == top.window.location.href)
{ top.window.location.replace("http://vinsiderne.dk/index.htm" + "?" + self.location.href) }
//-->

I den første del af javascript i index.htm på sitet står der:

var param= Array[2];
    adres = location.href;  // Hent index-filens adresse
    param = adres.split("?");  // Klip parameter fra, skal sendes videre til ny index-fil
        if (typeof param[1]== "undefined") parameter="" // ingen underside requestet
    else parameter = "?" +  param[1];

(Dette script handler iøvrigt om at der aktiveres forskellige startsider afhængigt af brugers skærmopløsning)
Avatar billede visto Guru
06. januar 2008 - 18:52 #4
Eller kan det være hos den nye host at det bliver til www, hvor det måske ikke gjorde det tidligere?
Avatar billede visto Guru
06. januar 2008 - 18:53 #5
Det er i hvert fald helt tydeligt, at det er www, der giver forskellen mellem om det virker eller ikke.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
06. januar 2008 - 18:56 #6
Fordi http://www.vinsiderne.dk/typer/amarone.htm ikke giver fejl, ikke? (jeg kan faktisk ikke huske hvad jeg lavede for 20 min. siden ... hehe)

Sikkerhedsindstilliger i browsere gør at du ikke kan blande domæner, så derfor må du finde en løsning, der tilgodeser at man kommer til dit domæne både med og uden www foran.

Een måde er at viderestille alt med "www" til en side uden "www" (eller omvendt), inden noget af dit javascript går i gang, og måske kan man det på dit webhotel.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
06. januar 2008 - 18:58 #7
"blande domæner" - lidt mere specifikt: Man kan ikke tilgå noget i en frame, der kommer fra domæne1.dk, i en frame der kommer fra domæne2.dk.

En møj bej're forslaw ku' da vær' og drop' dem der frames...
Avatar billede visto Guru
06. januar 2008 - 19:02 #8
Jo, det er den med www, der giver problemer, og det er den som Google bruger.
Man kommer til mit domæne både med og uden www (aktuel: hvis man skriver www henvises der til adresse uden www), men det er åbenbart når det sammenblandes i forbindelse med scriptet, at det går galt, og det gør det når Google sætter www foran - det mener jeg ikke at de gjorde før, men om det skyldes noget hos den ny host, at sitet nu indekseres med www aner jeg ikke.
Avatar billede visto Guru
06. januar 2008 - 19:03 #9
Jeg fastholder frames. Jeg ved godt det kan udløse en religionskrig. Jeg synes det er smart, og det med domænesammenblandingen må være til at finde en praktisk løsning på.
Avatar billede visto Guru
06. januar 2008 - 19:11 #10
Jeg kan løse problemet i forhold til Google ved at sætte www foran både i diverse javascripts, men så vil det give problemer i forhold til de sites rundt omkring, der henviser til undersider (uden www), så jeg skal lige have fat i hosten og høre om de har noget med at gøre med at Google pludselig sætter www foran vinsiderne.dk.

Hvad tror du? Skyldes det Google, hosten eller noget helt tredje?
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
06. januar 2008 - 20:57 #11
Det giver vel ikke anledning til en religionskrig - man kan blot skrive fordele og ulemper op, og vælge ud fra sine prioriteringer. Nu vil du gerne bruge en masse krudt på www eller ikke, og så det er så fint nok ;)

Google bruger de links den finder på nettet. Der er nok nogen (flest?) med www ...
Avatar billede visto Guru
06. januar 2008 - 22:19 #12
Jeg forstår så stadig ikke, at Google finder vinsiderne.dk med www, idet domænet som nævnt er registret uden www. Men jeg må nok lige have fat i hosten. Så jeg er i hvert fald uden ansvar fpr at det indekseres med www.

Det med religionskrigen handler så ikke om din (afslappede) holdning, men ind imellem støder man på fanatikere, der synes at frames er helt til grin, så det tog jeg blot højde for :-) Orker ikke den diskussion.

At skulle lave sitet om uden frames ville bestemt også kræve en solid portion krudt :-)

Du har jo givet nøglen til problemet, så læ et svar, så du kan få dine point.
Og jeg siger mange tak!
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
06. januar 2008 - 22:29 #13
Domæner registreres altid uden www, men oftest kan (og bør kunne) tilgås med og uden på en webhost.

Krig eller ej: det kan jo være der er enkelte ulemper, der har en stor vægt ;)

Jeg samler slet ikke på point, tak. Svar selv, accepter eget svar.
Avatar billede olebole Juniormester
07. januar 2008 - 00:06 #14
<ole>

- måske er der også gode grunde til, at de nye standarder ikke understøtter frames. Uanset, hvilken 'religion' man tilhører, er frames at regne for døende. Derfor vil jeg nok mene, du skyder en del ved siden af, når du beskriver folk, der er kritiske overfor håbløst forældet kode, som 'fanatikere'  ;o)

/mvh
</bole>
Avatar billede visto Guru
07. januar 2008 - 16:52 #15
Hvad er det for nye standarder? - jeg er bestemt ikke webdesign-ekspert. Jeg har blot min mening om hvad jeg oplever som praktisk, velfungerende osv.
Avatar billede olebole Juniormester
07. januar 2008 - 22:12 #16
XHTML tillader ikke iframes. Da 56k-modem var standarden, var der helt klart fordele ved frames. Med de overførsels hastigheder, vi har i dag, er det svært for mig at få øje nogen.

Til gengæld er der problemer med kompatibilitet med alle andre klienter end den alm. PC-browser.
Browserens history-objekter går der også ged i, hvilket ofte gør det til en pine at bruge Back-knappen.
Så er der problemerne omkring bookmarking af siderne. Selvom du bruger dit script, skal brugeren alligevel vente på en redirect, hvis det f.eks. er en menu, han har bookmarked.
Endelig kan søgemaskiner ikke indeksere siderne fornuftigt. De ser ikke de enkelte sider i et skærmbillede som en sammenhængende enhed, hvilket er meget uheldigt, da indhold og semantik i dag er 'det', der betyder noget i forhold til ranking - og vi bevæger os i retning af, at det kommer til at betyde endnu mere. Også her skal brugeren ofte vente på en redirect.

Det kræver ikke mere arbejde at skrive sider uden frames. Er der tale om 'ren' HTML, laver du bare en skabelon med hoved, menu og evt. fod. Den kopierer du bare for hver side, du vil lave og fylder så indhold i. Det er dog et klart større arbejde at vedligeholde koden.
Bruger du server scripting, er det endnu lettere med inkluderinger af filer. Det eliminerer problemet med vedligehold - og et hotel med f.eks. PHP koster ikke mere end et uden.

- men som Erik skrev, så er det i sidste ende et spørgsmål om, hvordan man prioriterer  :)
Avatar billede visto Guru
08. januar 2008 - 22:07 #17
Tak for inputet, som bestemt er interessant læsning.
Skal jeg forstå det du skriver som, at hver gang jeg ændrer i min menu - og det sker jævnligt - så skal menuen kopieres til samtlige sider på sitet? Jeg har vel et sted mellem 500 og 1000 sider...
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
08. januar 2008 - 22:20 #18
Hvis du vil bruge "ren HTML", så skal du vel ændre det alle steder, i givet fald. Men med et scriptsprog på serveren (eller noget programmel på din PC), kan man jo gøre det automatisk.

Det er jo så den afvejning man kan lave: frames er i nogen sammenhænge ret uhensigtsmæssige, men kan man ikke finde ud af andet, så er valget jo nemt.

Så længe vi har et valg ... hvad så Ole, har vi set den sidste "<frame..." inden vi skal pensioneres? ;)
Avatar billede visto Guru
08. januar 2008 - 22:28 #19
Vi må se, hvor længe jeg holder :-) Jeg skal selvfølgelig have en overbevisende ulempe ved at gøre som jeg gør, før jeg gør noget andet. Eller en overbevisen fordel ved at gøre noget andet end jeg gør. Hertil hører også en afvejning af hvor lang tid jeg skal sidde bag skærmen for at ombygge, fremfor at være sammen med min søde kone :-) Livet et jo andet end en hjemmeside...
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
08. januar 2008 - 22:29 #20
er det?
Avatar billede olebole Juniormester
09. januar 2008 - 00:25 #21
Ja, for pokker da! Skilsmisser ... blot for at nævne en enkelt ting  ;o)
Avatar billede visto Guru
14. januar 2008 - 17:09 #22
Jeg fik vist aldrig afsluttet, gør det hermed. Pas på jer selv :-)
Avatar billede visto Guru
01. februar 2008 - 23:09 #23
Lad mig lige tilføje, at problemet med www. og uden www. er løst. Det var google, der foretog en tilfældig "registrering", nogle gange med og nogle gange uden www. Det fik jeg ændret vil at tilmelde mig Google webmasterværktøjer og andre Google tjenester, hvor der er en indstilling, hvor man kan vælge om en site skal registreres med eller uden www. Hvis man ikke foretager dette valg, sker der en tilfældig blanding (mærkelig ide).
Men jeg kan nu se, at mit valg (for nogle uger siden) om kun at ville indekseres uden www nu er begyndt at slå igennem.
Så Google var synderen...
Avatar billede olebole Juniormester
02. februar 2008 - 17:29 #24
Det er nu ikke så mærkelig en idé. Mange skriver ikke 'www' - og hvis Google et sted på nettet bliver præsenteret for sådan et link, der det  ikke så underligt, at siden bliver indekseret uden 'www'  :)
Avatar billede visto Guru
02. februar 2008 - 22:35 #25
>olebole. Jeg forstår ikke hvad din pointe er. Mit site er et ikke-www-site. Min undren gik på, at nogle sider blev indekseret som www, andre uden. Men som sagt, det lader til at være ovre nu.
Avatar billede olebole Juniormester
03. februar 2008 - 00:09 #26
Der er foreløbig tre (nu fire) links til 'www.vinsiderne.dk' på denne side. Når Google ser dette, går den formodentlig ikke ud og ser på sitet, men nøjes med at konstatere, at den i forvejen kender det.

Linket vil derimod blive registreret, og med mindre du fortæller søgemaskinen noget andet, vil den naturligvis tro, dit site både kan kaldes med og uden 'www'  :)
Avatar billede olebole Juniormester
03. februar 2008 - 00:11 #27
Ville det mon ikke være en idé at få sat DNS'en op, så den peger mod begge? Enormt mange brugere skriver altid 'www', hvis de selv taster adressen ind i adressefeltet  ;o)
Avatar billede visto Guru
03. februar 2008 - 00:27 #28
Med den nye indstilling, jeg, som nævnt, har foretaget under Google webmasterværktøjer og andre Google tjenester, hvor jeg beder Google registrere sitet som uden www, har jeg indtil videre tillid til, at det går af sig selv over nogle måneder, hvorefter jeg vil tro at www er væk fra Google's links.
Jeg vil ikke umiddelbart tro, at Google går så højt op i hvordan linket skrives på andre sites, og når tidens fylde er inde, vil Google nok også se bort også fra linksne med www i dette indlæg. Tiden vil vise om jeg har ret i mine formodninger.

Der er iøvrigt ingen problemer, hvis brugere taster www. Brugeren kommer ind på siden alligevel.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
03. februar 2008 - 08:40 #29
Google er trods alt ikke den eneste søgemaskine i verden. En 301-redirect på www-siderne til ikke-www-siderne er vel nødvendigt så (når vi nu ikke kan lave siderne om ... hehe).
Avatar billede visto Guru
03. februar 2008 - 13:19 #30
Fra hvilke www-sider? Forstår ikke.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
03. februar 2008 - 14:24 #31
Er det ikke sådan, at hvis man kommer ind på undersiderne med www, så giver det fejl (jeg husker det ikke helt). Og de findes vel stadig, selv om lige google måske rydder op i det. Jeg ved ikke hvor mange % af dine besøgende du har vedtaget må generes, når de kommer ind på din side, og det er måske ikke mange. Og de kan jo bare drikke cola til bøffen.

Vi andre har en fejlprocent på 0 - ingen må afvises eller generes. Det er nu rart med en udfordring (selv om det jeg laver for tiden ikke virker i Netscape 4).
Avatar billede visto Guru
03. februar 2008 - 15:00 #32
Nu er jeg med. Jo, det giver fejl (man kan ikke bruge menuen), når man kommer ind på www via Google (eller alle andre henvisninger med www). Jeg sigter da også på en 0 fejlprocent (har dog forlængst totalt forladt understøttelse af Netscape 4), men havde ikke lige tænkt på den med 301.
Jeg har så prøvet forskellige 301 redirects, men har ikke kunnet få det til at virke.

Jeg har prøvet med

redirectMatch 301 ^(.*)$ http://vinsiderne.dk
redirectMatch permanent ^(.*)$ http://vinsiderne.dk

og

Options +FollowSymLinks
RewriteEngine on
RewriteCond %{HTTP_HOST} ^www.vinsiderne\.dk
RewriteRule ^(.*)$ http://vinsiderne.dk/$1 [R=permanent,L]

og

redirect 301 http://www.vinsiderne.dk/ http://vinsiderne.dk/

Forgæves.

Har prøvet at gå efter opskrifterne på
http://www.isitebuild.com/301-redirect.htm
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
03. februar 2008 - 16:02 #33
Må du bruge .htaccess på cliche ?
Avatar billede visto Guru
03. februar 2008 - 21:21 #34
Ja
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
03. februar 2008 - 21:38 #35
Jah, men ved nu aldrig med cliche ... men antager vi det nu, så er din nummer 2 da teoretisk tæt på at være korrekt. Men det første punktum skal også escapes:

RewriteCond %{HTTP_HOST} ^www\.vinsiderne\.dk
Avatar billede visto Guru
03. februar 2008 - 22:23 #36
Hvad mener du med at man aldrig ved med cliche?
Jeg kan oplyse, at jeg aktuelt har en virksom .htaccess fil kørende, som henviser fra nogle forældede index-sider til basis-URL. Og det er drøftet med dem.
Avatar billede visto Guru
03. februar 2008 - 22:27 #37
Din løsning med RewriteCond %{HTTP_HOST} ^www\.vinsiderne\.dk giver følgende fejlmeddelelse:

Internal Server Error
The server encountered an internal error or misconfiguration and was unable to complete your request.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
03. februar 2008 - 22:33 #38
Den fejl der er indtruffet står i Apaches errorlog.
1) Kan man se sin errorlog hos cliche? (jeg ved det ikke)
2) Kan man noget sted se præcis hvad cliche tilbyder, og hvad deres indstillinger af diverse parametre er? (jeg har ikke fundet det - andre udbydere er *lidt* bedre ...)

Så: find ud af hvad Apache siger fejlen er, og så kan du komme videre ;)
Avatar billede visto Guru
03. februar 2008 - 22:47 #39
1) Det ved jeg ikke
2) Det ved jeg heller ikke. Det kan da godt være at de ikke er så stærke der. Men jeg kan sige, at de mht. telefon-support har været ekstremt gode, hurtige og præcise. Og det er for mig ekstremt vigtigt. Jeg har nu kørt med dem lidt over en måned på alle måder med fuld tilfredshed - også med prisen.

Jeg når ikke videre i dag. Det er sengetid, og i morgen er der lige en arbejdsdag, der skal klares, før jeg kommer videre.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
03. februar 2008 - 22:51 #40
Yeps, bliver dejligt at komme på arbejde og slappe af efter en hård weekend med ungerne ;)

"Problemet" med cliche, og en del andre, er fx den tid der spildes ved at man ikke bare lige kan dykke ned i fx errorloggen (hvis man altså ikke kan), men er nødt til at ringe eller mail for at spørge. Har man tid nok, er det intet problem - men ellers er de sparede penge på webhotellet hurtigt spildt i tid og arbejdsløn.

Bare aftenens sidste filosofiske betragtning ... :)
Avatar billede visto Guru
05. februar 2008 - 22:27 #41
Min snak med cliche-sipporten bragte mig ikke rigtig videre. Ham jeg snakkede med havde en helt anden mening om 301 redirects (bl.a. at de ikke overfører pagerank, så vi kom ud i nogle helt andre diskussioner inden supporten lukkede). Og han kunne i øvrigt ikke bidrage med noget mht loggen, andet end den kode jeg angav ikke var korrekt. Han talte for noget (så vidt jeg husker noget med Mod Rewrite, men den syntes jeg ikke gav mening). Så jeg blev lidt træt der.

Nu bilder jeg mig jo ikke ind, at folk drikker cola til deres bøf, blot fordi en enkelt google henvisning til vores sider lader menuen dø. Så jeg tror, at jeg er der, at jeg siger: Nu venter jeg på google (sikker indenfor 4-6 måneder) får indekseret alle siderne til uden www - og som sagt har jeg konstateret, at den proces er begyndt - og så må google-henviste folk i mellem tiden synes at mit site er et latterligt amatørsite og på den baggrund drikke cola til bøffen. Min erfaring er, at det er det lange seje kvalitets-træk der batter. At computeren - herunder en hjemmeside - ind imellem laver mærkelige ting, har nok dybest set ikke den store indflydelse på folks liv. Og heldigvis for det :-)
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
05. februar 2008 - 23:06 #42
Jamen, du ligger da stadig i den bedre halvdel af alle websider på nettet - ok, det siger ikke så meget, når man ser alt det skrammel der findes ;)

Men altså: det ku' da være værre, og de fleste besøgende kan vel se hvad du vil ud med. Og resten kan da bare drikke cola, eller en bulgarsk cabernet-sauvignon til 25 kroner flasken fra Aldi.

Du og mig og ham der Ole har jo vidt forskellig tilgang til det her. På den her side er vi tekniske perfektionister, og du har "bare" et budskab.

Hvis jeg nu havde bygget mit hus selv, ville jeg nok også som glad amatør have accepteret nogle skæve vinkler. Men det vrimlede med murere og andet godtfolk, der næsten brugte mest tid til at forberede, måle op, sætte pinde og snore op, så alt blev lige og perfekt.

Havde du bestilt Ole og mig til at lave dit site (og vi havde tid til det), så havde vi lavet en teknisk perfekt (ik'å'Ole?) løsning. Og de fleste af dine besøgende ville ikke se forskellen.
Avatar billede visto Guru
02. april 2008 - 17:18 #43
Så fik jeg givet den endnu et skud. Her var det gavnligt, at jeg havde glemt hvad jeg lavede der for et par måneder siden. For jeg fandt en anden opskrift på et mod_rewrite, ganske lidt anderledes, men åbenbart nok til at det virker.
Så lad mig give det videre, hvis andre kommer i samme situation:

RewriteEngine on
RewriteCond %{http_host} ^www.vinsiderne.dk$ [NC]
RewriteRule ^(.*) http://vinsiderne.dk/$1 [R=301,QSA,L]

som altså sørger for, at hvis folk taster www (eller klikker på et www-link), så bliver der omstillet til ikke-www.

Hvad de der [NC] og [R=301,QSA,L] handler om, aner jeg ikke. (Håber ikke der er noget i koden, der kan give ulemper.)

Så nu skulle alle kunne slippe for cola og Aldi vin til deres bøf :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester