Emagine buldrer frem: Sætter ny omsætningsrekord og har vild vækst på jobfronten

Et så stort ansættelseshop er der vist ikke mange andre, der har haft i 2025. Det kører for fuld skrue for det internationale it-konsulenthus, Emagine, hvis årsregnskab nærmest flyder over med succesvinkler.

Artikel top billede

Anders Gratte griber sikkert muligheden for at synge ekstra højt i sin karaoke-mikrofon med dette regnskab. (Foto: Jeppe Michael Jensen / Jeppe Michael Jensen)

Solen skinner og Anders Gratte griber sikkert muligheden for at synge ekstra højt i sin karaoke-mikrofon med dette regnskab. Måske tager han endda en paryk på for at være ekstra festlig.

Det internationale it-konsulenthus Emagine, hvor Anders Gratte er direktør, slår igen regnskabsrekord og leverer vækstrater på alle parametre.

Antallet af ansatte er eksploderet fra 199 til hele 1.124 medarbejdere på fem år. Alene over det seneste år er antallet af medarbejdere blevet næsten fordoblet fra 608 i 2024, og et så stort ansættelseshop er sjældent set.

Konsulenthuset med hovedsæde i København har sørget for at omsætningen er vokset 17 år i streg til nu at overstige 4,5 milliarder kroner for første gang.

Det svarer til en stigning i omsætningen med 24 procent sammenlignet med sidste år.

Samtidig har bundlinjen ikke rykket sig betydeligt de seneste fem år.

Satser på AI

Blandt højdepunkterne i 2025 er Christian Pedersen blevet ansat som CAIO, 'Chief AI Officer.'

Hans opgave bliver at dedikere al sin tid til et AI unit, der skal give konsulenthuset mulighed for at skalere inden for AI i forhold til innovation til kunderne, konsulenterne både i Danmark og internationalt.

Samtidig fremhæver Emagine, at 2025 blev året, hvor nye kontorer åbnede i Aarhus, Amsterdam, Bangalore, Munich og Warsawa, som igen fører tilbage til den eksplosive vækst i antallet af nye medarbejdere. I alt 14 opkøb er sket på seks år.

“Opkøb er fortsat en hjørnesten i Emagines strategi og har styrket vores markedsposition betydeligt. Vi har udviklet en stærk playbook og investeret meget i at opbygge de rette enheder, hvilket gør os i stand til at integrere de mange i vores kultur og operere som ét Emagine,” forklarer Anders Gratte.

Strategien ifølge Gratte, at Emagine, at bevæge sig op i markedet og løse større og mere komplekse opgaver.

“Samtidig har vi fokuseret vores forretning på nogle få nøgleområder for finans-, bank- og energisektoren. Ved at kombinere inhouse-eksperter med vores netværk på over 500.000 konsulenter og en stærk AI-platform, kan vi samtidig levere den bedste, mest specialiserede ekspertise til hver enkelt opgave. Vi leverer fleksibelt, men stiller altid med A-kæden,” udtaler Anders Gratte.

Computerworld skrev i april, at Emagine opkøbte det belgiske it-konsulenthus Gentis, der er til stede på det belgiske, luxembourgske og franske marked og har 270 konsulenter.

Ifølge Anders Gratte var opkøbet med at styrke selskabets europæiske tilstedeværelse.

“Det giver os hurtigere adgang til højt kvalificerede specialister og en mere ensartet levering. Vi ser frem til at gå ind i disse nye markeder og skabe værdi for kunderne fra første dag ved at kombinere stærk lokal ekspertise med mere effektive, teknologibaserede måder at matche talent med efterspørgsel,” siger Anders Gratte.

For andet år i træk er Emagine på opkøbstogt i Benelux-landene og har tidligere opkøbt det hollandske konsulenthus Waada The Movement.

Du finder hele Emagines årsregnskab her.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job