Efter mange års tilbagegang i Danmark - nu vokser CGI's omsætning igen

I de seneste mange år er det gået tilbage for CGI i Danmark, men nu vokser omsætningen igen.

Artikel top billede

(Foto: No use without permission.thomas@rolsted.com)

Efter næsten et årti med omsætningstilbagegang vender it-konsulenthuset CGI’s danske forretning nu trenden.

Således kommer selskabet ud af det seneste regnskabsår med en omsætning på 489 millioner kroner mod 466 millioner kroner året før.

Det er dog stadig langt fra tidligere tiders storhed, hvor selskabet i 2016 omsatte for 734 millioner kroner.

Markant fremgang i indtjeningen

Ud over en omsætningsfremgang på 4,8 procent ser selskabets indtjening ud til at vokse endnu hurtigere.

I det seneste år er indtjeningen før finansielle poster vokset med 54 procent fra 29,7 millioner kroner til 45,8 millioner kroner.

Bundlinjen vokser ligeledes markant med 33 procent fra 28,2 millioner kroner til 37,5 millioner kroner.

Markant fald i medarbejderstaben

Medarbejdertallet har de seneste år også været i frit fald, og tilbage i 2013 havde selskabet 698 ansatte. Men i det seneste årsregnskab lyder tallet på 330 ansatte, hvilket dog er tre flere end sidste år.

Det fremgår desuden af regnskabet, at selskabet er involveret i en verserende sag med en unavngiven part om et krav på 102 millioner kroner.

I regnskabet bliver det oplyst, at ledelsen på baggrund af ekstern juridisk rådgivning vurderer, at sagen sandsynligvis ikke vil få en negativ økonomisk effekt for CGI Danmark, og derfor er der ikke hensat penge til sagen.

CGI oplyser, at ingen større kontrakter udløber i det kommende regnskabsår, og selskabet forventer, at omsætningen i 2026 ender på nogenlunde samme niveau som i 2025.

Helt konkret lyder forventningen på en omsætningsudvikling på mellem 0 og 3 procent.

CGI er en af verdens største it-konsulentvirksomheder og har knap 90.000 ansatte på verdensplan.

Annonce

RackPeople

Teknisk Lead

Københavnsområdet

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

LB Forsikring

Product Owner - Produktudvikling

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest