Harddisken er som regel den langsomste enhed i en computer. Ved store kopierings- og installationsopgaver (fx. installation af servicepacks) vil man opleve at CPU og RAM ikke udnyttes fuldt ud, mens systemets hastighed reduceres markant pga. harddisken.
Jo mindre harddiskaktivitet man kan opnå, jo bedre vil systemet køre - og jo længere vil harddiskens levetid blive.
Ved normalt brug vil den almindelige bruger ikke mærke stor fordel ved en hurtigere harddisk; når bare harddiskene ikke er sat til PIO, og filerne på harddiskene defragmenteres regelmæssigt.
En større disk-buffer kan forbedre læse- og skrivehastighed, men kan også resultere i forøget risiko for at miste data ved strømsvigt:
"The disk's embedded microcontroller may signal the main computer that a disk write is complete immediately after receiving the write data, before the data are actually written to the platter. This early signal allows the main computer to continue working even though the data has not actually been written yet. This can be somewhat dangerous, because if power is lost before the data are permanently fixed in the magnetic media, the data will be lost from the disk buffer, and the file system on the disk may be left in an inconsistent state."
http://en.wikipedia.org/wiki/Disk_buffer#Write_acceleration