Denne artikel er en del af Computerworlds magt-analyse, som kortlægger indflydelsen i den danske it-verden. Læs alle artiklerne i serien efterhånden som de udkommer her.
Det første møde i en politisk forhandling kan ligne endnu et punkt i en overfyldt kalender.
For en it-ordfører kan det imidlertid være dér, indflydelsen enten begynder eller forsvinder.
For hvis ordføreren ikke dukker op, er der ingen garanti for en ny invitation.
"Hvis der er nogen, der ikke møder op på det første møde, så bliver de ikke inviteret med til det næste møde," fortæller Alexander Ryle.
Han er i dag gruppeformand for Liberal Alliance i Københavns Borgerrepræsentation, men sad indtil foråret 2026 i Folketinget, hvor han blandt andet var partiets digitaliserings-, it- og teleordfører.
Den tidligere ordførers erfaringer er relevante i lyset af Computerworlds nye kortlægning af magten i dansk it, der viser, at blot seks aktive folkevalgte politikere er blandt listens 100 personer.
Tre af dem sidder i Folketinget, og blot to – Caroline Stage (M) og Christoffer Aagaard Melson (V) – er menige folketingsmedlemmer.
Flere af de nyere it-ordførere ligger umiddelbart uden for top-100.
Det overrasker ikke Alexander Ryle, da de endnu ikke har haft tid til at dokumentere, hvordan de vil bruge ordførerskabet, påpeger han.
"Det tror jeg måske vil være nemmere at bedømme om et års tid, når vi ved, hvordan medlemmerne af digitaliserings- og erhvervsudvalget prioriterer deres tid."
Netop prioriteringen er afgørende. For it-politik er et område, der kræver meget af sin ordfører, men sjældent giver en tilsvarende politisk belønning i form af stemmer eller opmærksomhed.
Magten ligger spredt
En af forklaringerne på politikernes beskedne repræsentation skal ifølge Alexander Ryle findes i selve organiseringen af digitaliseringsområdet.
"En it-ordfører bestemmer ikke ret meget alene, og det skyldes, at digitalisering jo går på tværs af stort set alle ministerier," siger han.
Sundhedsdata, cybersikkerhed, uddannelse, erhvervspolitik og Statens It ligger ikke samlet hos én minister eller ét politisk udvalg.
Derfor består en væsentlig del af ordførerens arbejde i at koordinere med kolleger, som har ansvaret for de områder, hvor teknologien konkret bliver anvendt.
Det gælder eksempelvis kunstig intelligens i skolen og sundhedsvæsenet, automatiseret sagsbehandling i kommunerne og cybersikkerhed. Alexander Ryle forsøgte som ordfører at drive Liberal Alliances interne diskussioner om netop disse emner, men de tilhørte ikke ham alene.
Den tværgående organisering kan give adgang til flere politiske områder, men gør det samtidig vanskeligt at placere magten hos én person, forklarer han.
"Selv som minister på området, vil jeg mene, at man ikke har særlig meget indflydelse," siger den tidligere ordfører.
Derudover kommer det, at en stor del af den teknologiske regulering slet ikke bliver til på Christiansborg, men i EU.
Det betyder, at de danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan have større direkte indflydelse på regulering og lovgivning end både Folketingets ordførere og den danske digitaliseringsminister.
På andre områder er magten fortsat mere national. Alexander Ryle peger i den forbindelse særligt på teleområdet, hvor Folketinget blandt andet beskæftiger sig med bredbåndspolitik og frekvenser. Men det er komplekse sager, som sjældent trænger bredt igennem i offentligheden.
Usynligt, indtil det går galt
Det tekniske niveau er i sig selv en barriere for politisk indflydelse.
"Området er jo ekstremt teknisk, og hvis man ikke har en baggrund inden for it, som jeg selv havde og som Stinus (Lindgren, (RV), red.) havde, så kan det være ret svært både at forstå det og måske i endnu højere grad at kommunikere det," siger han.
Men kompleksiteten er kun halvdelen af problemet. Den anden halvdel er, at velfungerende digitalisering sjældent bliver bemærket.
"Derudover så er digitalisering jo usynlig, så længe det virker. Det er først, når der opstår problemer, at folk lægger mærke til det," lyder det videre.
Det giver ordførerne et vanskeligt politisk regnestykke. De kan bruge betydelige mængder tid på at læse tekniske lovforslag, deltage i forhandlinger og forsøge at forebygge problemer.
Men arbejdet er svært at omsætte til synlighed – og endnu sværere at omsætte til personlige stemmer.
Da Alexander Ryle ved begyndelsen af den daværende valgperiode skulle ønske ordførerskaber, var it-området end ikke blandt de valgmuligheder, han fik præsenteret.
"Så jeg skrev den faktisk på som bobler til min gruppeformand og sagde, at hvis det er muligt, så vil jeg også gerne være it-ordfører," fortæller han.
Siden er området ifølge Alexander Ryle blevet vigtigere og mere interessant for partierne. Oprettelsen af Folketingets daværende Digitaliseringsudvalg gav samtidig ordførerskabet en tydeligere organisatorisk forankring.
Alligevel konkurrerer det fortsat med politiske områder, der er lettere at kommunikere, og som hurtigere kan give presseomtale for politikerne på Christiansborg.
Skinnerne er lagt, før de når Christiansborg
Den beskedne offentlige synlighed betyder ikke, at Folketingets ordførere er uden muligheder, forklarer Alexander Ryle.
Digitaliseringsudvalgets tværgående karakter gjorde det eksempelvis muligt for ham at indkalde ministre fra andre ressortområder til samråd.
Han kunne dermed række ind over områder, som normalt ville tilhøre andre udvalg og ordførere – og han fik samtidig mulighed for at indkalde den daværende danske konkurrencekommissær i EU Margrethe Vestager, da hun sad på den tunge post fra 2014 til 2024.
Det ville han ikke have haft mulighed for på anden vis, forklarer han.
Men magten var begrænset.
"Jeg vil mene, at embedsværket har en stor indflydelse, men det er fordi området er meget teknisk og komplekst. Men det er jo stadig politikere, der skal sætte retningen," siger han.
Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner har ifølge Alexander Ryle også betydelig indflydelse på de store fællesoffentlige digitaliseringsprojekter. Når en sag til sidst nåede Folketinget, var mange af de afgørende valg allerede truffet.
"Mange af beslutningerne blev truffet længe før, de nåede Folketingssalen."
Ordførerens opgave blev derfor ofte at lede efter problemer, stille kritiske spørgsmål og forsøge at vække en bekymring hos ministeren eller de embedsmænd, der arbejdede med sagen.
"Men meget af det var jo ligesom, at skinnerne var lagt før det nåede ind til os," lyder det videre.
Problemet bliver særligt tydeligt, når politikerne skal kontrollere udviklingen af komplicerede digitale løsninger. Alexander Ryle fremhæver arbejdet med AltID, der blandt andet skal forhindre børn i at få adgang til ikke-alderssvarende indhold eller produkter på nettet og nede i butikkerne.
Her var det vigtigt for LA-ordføreren, at løsningen blev konstrueret med beskyttelse af privatlivet. Men som ordfører havde han hverken adgang til kildekoden eller til det tekniske maskinrum.
"Så det eneste, jeg egentlig kunne i praksis, det var at stille spørgsmål og få ministeren til at love, at selvfølgelig overholdt alle de her kriterier om privatliv," forklarer han.
Ministeren er imidlertid også afhængig af embedsmænd og tekniske specialister. Dermed kan både minister og Folketing ende med at skulle basere kontrollen på oplysninger fra de samme dele af systemet, som står for udviklingen.
"Man har ikke bedre forudsætninger end de svar, man får på de spørgsmål, man stiller," siger Alexander Ryle.
Ifølge ham er det også en del af forklaringen på, at politikerne ved problemramte it-projekter kan ende med først at blive konfronteret med problemerne, når regningen allerede ligger på bordet.
Tilbage står valget mellem at skrotte systemet eller betale for at forsøge at reparere det.
Virksomhederne sidder i maskinrummet
Embedsværket er ikke alene om at have en viden og adgang, som politikerne mangler.
De private leverandører udvikler mange af de systemer, som den offentlige digitalisering bygger på.
"En virksomhed som Netcompany har jo ekstremt stor indflydelse på offentlig digitalisering, fordi det er dem, der laver mange af systemerne," siger Alexander Ryle.
Ifølge ham sidder leverandørerne i maskinrummet og forstår systemerne på et andet niveau end politikerne. Dermed får de en indflydelse, som ikke alene udspringer af direkte politisk kontakt, men også af deres praktiske rolle i udviklingen og driften af løsningerne.
Brancheorganisationernes funktion er en anden.
De holder øje med lovforslag, peger på bekymringer og giver politikerne forslag til spørgsmål og mulige ændringer.
Som ordfører havde Alexander Ryle blandt andet dialog med IT-Branchen, Dansk Erhverv, Teleindustrien, Fiberalliancen, Dansk Industri og i nogle sager Netcompany. Kontakten gav ham adgang til viden, som kunne være vanskelig at opbygge alene.
Han afviser dog, at organisationerne dermed overtager den politiske beslutning.
"Det er jo altid på politikernes præmisser. Man vælger jo selv, hvem man har lyst til at mødes med, og hvem man lytter til, og hvem man stoler på, hvis man kan sige det sådan," siger han.
Tilliden er samtidig politisk selektiv, forklarer LA-politikeren.
Ifølge ham vil en ordfører naturligt prioritere organisationer, som vedkommende deler grundsyn med, hvilket giver nogle aktører lettere adgang end andre - og politikeren får nogen at støtte sig til i mødet med svært gennemskuelige lovforslag.
Fra telepolitik til chatkontrol
Trods de begrænsede muligheder kan en vedholdende ordfører sætte aftryk.
Alexander Ryle forklarer, at det var denne vedholdenhed, der var medvirkende til, at man fik flyttet teleområdet til Digitaliseringsudvalget. Dermed blev den digitale infrastruktur placeret blandt politikere, som havde en udtrykkelig interesse i området.
"Og det var vigtigt, fordi jeg har endnu ikke mødt en klima-, energi- og forsyningsoverfører, som interesserede sig for tele," siger han.
Vedholdenheden og de kritiske spørgsmål er ordførernes bedste våben, hvilket også blev tydeligt, da sagen om EU-forslaget om den såkaldte chatkontrol, der har udløst debat om scanning af private beskeder, så dagens lys.
Gennem kritiske spørgsmål til justitsministeren og mobilisering af andre ordførere blev der skabt opmærksomhed om forslaget og man formåede at forsinke processen.
"Jeg tror, jeg var den første, der interesserede mig for det," siger LA-manden.
Samtidig forklarer Alexander Ryle, at vanskelighederne ikke kun gælder it-politikken. Som oppositionspolitiker over for en flertalsregering er mulighederne for at gennemtvinge egne løsninger under alle omstændigheder begrænsede.
Det betyder imidlertid ikke, at indflydelse kun findes hos dem, der råder over de afgørende mandater.
"Det kan godt være, at man ikke har magt, men hvis man kommer velforberedt og præsenterer de rigtige argumenter eller bekymringspunkter, så bliver der også lyttet til en," forklarer han.
Alexander Ryle fortæller, at han oplevede, at de daværende digitaliseringsministre Marie Bjerre (V) og Caroline Stage (M) lyttede til hans indvendinger, selv om regeringen ikke var afhængig af Liberal Alliances stemmer. Forklaringen var efter hans egen vurdering, at han havde prioriteret området og læst sine sager.
"Så på den måde har man jo magt og indflydelse uden, hvad kan man sige, uden at man kan forcere noget igennem," siger han.
Indflydelsen begynder med fremmøde
Faglig respekt på Christiansborg kan imidlertid være vanskelig at omsætte til opmærksomhed udenfor.
"De (vælgerne, red.) vil typisk hellere have nogen, der laver nogle fede videoer eller Facebook-opslag," lyder det.
Ministre og andre ordførere kan til gengæld mærke, hvem der kender stoffet og kan bidrage til en bedre løsning. Den politiker bliver lyttet til - også selv om arbejdet ikke nødvendigvis giver mange stemmer.
Derfor er Alexander Ryles første råd til de nye it-ordførere enkelt.
"Et godt råd er at prioritere ordførerskabet. Læse materialet, møde op til ordførermøder og forhandlingsmøder. Også selvom der nogle gange er andre ting, der kan give noget mere presse," siger han.
Det andet er at bruge den tid, der kræves for at forstå området. Og det tredje er at erkende grænserne for sin egen viden.
"Og derudover så finde ud af, hvad du ikke forstår og allier dig med nogle gode lobbyister, der kan hjælpe dig," lyder det videre.
Lobbyister og brancheorganisationer får adgang til politikerne, men udvekslingen går ifølge Alexander Ryle begge veje.
Politikerne kan bruge organisationernes ekspertise til at forstå teknologien, finde problemer i lovgivningen og identificere de steder i processen, hvor en dagsorden kan flyttes.
Ingen af delene hjælper dog meget, hvis ordføreren ikke dukker op fra begyndelsen.
Ministeriet vil tidligt i et forhandlingsforløb vide, hvilke partier der reelt ønsker at indgå en aftale. Udebliver en ordfører fra det første møde, kan vedkommende derfor være ude, før de væsentlige indrømmelser bliver fordelt.
"Så det gælder om at møde op og være forberedt fra første møde," siger han.
Det er måske den mindst glamourøse opskrift på magt i dansk it. Men ifølge Alexander Ryle er den også blandt de mest virksomme.
"Hvis du ikke er der, eller hvis du er dårligt forberedt, så har du mindre indflydelse – og måske bliver du slet ikke inviteret med næste gang," lyder det.
