Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Thank God It’s Friday (TGIF). Vejret er acceptabelt, og ingen er sådan RIGTIGT kommet op i gear efter ferien.
Men som den 35. mest magtfulde it-person i Danmark (as if…) er jeg nødt til at blive ved med at dokumentere, hvilken fantastisk verden vi lever i.
Ellers rykker jeg aldrig 52 pladser opad næste år, så jeg kan ende 17 pladser foran nummer 1.
Denne gang har jeg to hovedemner og et “oprob” til befolkningen i mit PS.
De to hovedemner er whistleblower i Danmark (en selvmodsigelse) og en gammel, kær vens geniale brug af AI over for en partner og en offentlig myndighed.
Der er også et smukt citat om amerikanernes brug af kinesiske AI-modeller og (this is a first) nogle gode råd fra mig til jer om jeres helbred og velbefindende. I alt 3.016 ord og lidt over 14.754 tegn.
Whistleblower? Så er du selv ude om det
Lad os først tale om de godtroende fjolser i vores midte, der forsøger at sige sandheden om noget eller nogen (de kaldes whistleblowers og andet godt).
Det unikke ved danske virksomheder og institutioner, private som offentlige, er at whistleblowers med det samme bliver outet af dem, der burde beskytte dem. Hver. Eneste. Gang. Og uden konsekvenser for dem, der gør det, men med store konsekvenser for whistlebloweren. De har ingen beskyttelse i Danmark.
Med andre ord: I Danmark skal ofrene lære at forstå gerningsmændene, ikke omvendt.
Eller som en klog kvinde sagde i går i podcasten Frontlinjen om whistleblowere i Forsvaret: “Hvis man påpeger problemet, så bliver man selv problemet.” Amen.
Kinas AI-modeller er nam-nam for amerikanerne
Her er et skønt citat om kinesiske AI-modeller om det hæderkronede AT&T:
“AT&T says that open models, including Chinese, are about 25% of its AI workload, and it expects that to rise to 70-80% (though no-one can really know this). This is the reality of real-world AI deployment at big companies: most use-cases (at least so far) don’t need the cutting-edge frontier mode, only the model that delivers a good enough result at the right ROI, and you really really want multi-sourcing, so that you’re not dependant on Dario or Donald.”
Det betyder, at der er forretningsmuligheder derude, venner.
Lav en biks a la 2021.ai, der giver kunderne løsninger baseret på open source-AI’er fra Kina, Meta og endda OpenAI, hvor modellerne er gode nok, men ikke ude på den yderste front(ier). Løser et økonomisk problem, løser et GDPR-problem, fjerner behovet for at have anonymiserings-værktøjer, mm.
Ligge og gå, ikke sidde og stå
Helse-tip! Oprob til alle jer med hæve-sænke-skrivebord.
Det ser ud til, at det er usundt at stå op på jobbet. Til gengæld er det usundt at sidde.
Konklusion: Jacob Haugaard havde en pointe dengang i 1980’erne med hans SABAE-bevægelse (Sammenslutningen Af Bevidst Arbejdssky Elementer): “Hvis arbejdet er så sundt, så lad de syge gøre det”.
For nogle år siden mente nogle forskere, at det var lige så usundt at sidde ned som at ryge. Så i Danmark indførte vi - som de eneste - hastigt hævesænkeborde som et krav, så folk kunne stå op.
Arbejdstilsynet var som altid på sagen fra starten og insisterede også på, at hvis man skulle arbejde hjemmefra mere end to dage om ugen, ja så skulle arbejdsgiveren også indsætte det grimme, tunge og mærkelige bord i hjemmet, lave APV’er og alt muligt andet.
Jeg er sikker på, at mange steder, hvor disse grimme, store, tunge borde er blevet leveret af fragtmanden, har lillemor diskret fået farmand til at forstå, at det skulle stå ude i Garagen.
Senere fandt andre forskere frem til, at det nok kun var 10 procent så usundt at sidde ned, som at ryge.
Men nu viser en masse undersøgelser, at det er usundt at stå op. Kæmpe overraskelse. Det kunne gamle livgardere godt have fortalt dem. “Lad falde, hvad ikke kan stå”, som vi sagde ind imellem på Slotspladsen.
Det bliver spændende at se, om Arbejdstilsynet nu vil fjerne kravet om hæve/sænke-borde, som vi som den eneste nation i verden insisterer på at have. Jeg tror det næppe.
Og det mindede mig om min gamle gymnastiklærers huske-rim fra gymnasiet i 1978:
“Mennesket er skabt til at ligge og gå, ikke sidde og stå.”
Nu ved I det, alle I, der tilhører hævesænkebords-segmentet, som det hedder nu om dage. Lederne må have vidst det længe, for de fiser jo rundt konstant mellem storrummet og mødelokalerne, tøhø.
Og som Sonja sagde: Det ironiske er, at rygerne faktisk får motion en gang i timen, når de går udenfor for at ryge. Det er også dér de kan tale i et normalt tonefald, le af noget sjovt, og i det hele taget opføre sig som mennesker.
AI-Case: Opgradering af en gammel ven
En gammel, kær ven blev inspireret af det, som jeg skrev i sidste uges klumme om, hvad det offentlige skal gøre, når borgerne nu kan klage meget nemmere og meget mere kvalificeret (de skal automatisere forretningsgange), så lad mig lige skrive lidt mere om det, før jeg vender tilbage til ham.
Jeg talte om, at kravet om HITL (Human In The Loop) fra AI Act og det, der er værre, kan betyde, at den offentlige forvaltning ikke kan følge med, når det vælter ind med ting fra borgerne, mest fordi disse henvendelser nu allesammen er relevante, detaljerede, henviser til relevante regler, bestemmelser, love, osv.
Det første område, hvor alle virksomheder kan mærke det, er HR, hvor man nu som standard modtager mindst 100-200 ansøgninger på ALLE jobopslag, fordi det er blevet nemt at lave det forbandede, overflødige og irriterende cover letter (“hvorfor er jeg den bedste til netop dette job? Fordi jeg tre gange om ugen løber en halvmarathon med en havkajak på ryggen, mens jeg læser Dostojevski”).
Men det kan komme til mange andre områder. Ejendomsvurderingerne. Ulvehegn. Vildsvinehegn. Vindmøller. Solcelle-marker. Mink. Læserbreve. SoMe-storme.
Så enten skal sagsbehandleren lige om lidt til for alvor til at undersøge ting og sager, og bruge lang tid på at svare på de mange henvendelser. Det kræver hurtigt 42 timers rigtigt arbejde om ugen eller mere. Eller også skal der ske noget andet.
Løsningen er, som jeg skrev, på kort sigt måske nok at give sagsbehandlerne adgang til ChatGPT-lignende værktøjer (det er godt af mange grunde), men på sigt skal det fuldautomatiseres, og arbejdsgangen, der har været uændret siden enevælden (lav en lov, modtag en klage, svar klageren, justér loven, osv), skal laves helt om.
Ellers dør StatsBaby.
Men hvad gør StatsBaby i praksis lige nu?
Well, de fleste steder gør de ingenting, for de har bedt 10-15 jurister (jeg overdriver lidt) i et hurtigt-arbejdende udvalg om at komme op med en strategi for AI-anvendelse i biksen, hvor ingen kan beskyldes for noget som helst i al evighed, og det sker der jo som bekendt ikke noget ved 🙂.
Nogle steder har det stået på i mere end to år, og det er da meget sjovt.
Hvis ikke det var fordi, at to år efterhånden svarer til et par hundrede år inden for AI-udviklingen.
Den traditionelle produktivitetsudvikling i det offentlige, der ikke har hævet sig op fra vandret (storrum sænker jo også produktiviteten med 40 procent), møder en eksponentiel AI-udvikling, og det kan ikke ende godt.
Something’s got to give, som de siger i Give.
Vores helt egen, højt elskede Skat har som altid vist vejen frem mod nul-visionen: De har for eksempel ikke alene forbudt medarbejderne at bruge AI i nogle af deres store og kritiske afdelinger, de har også forsøgt at blokere det, så man ikke kan starte ChatGPT op i et browser-vindue. Tøhø.
Et fremragende eksempel på, at Kina kan inspirere langt uden for landets grænser.
Det har selvfølgelig haft den forventede og nu kendte effekt:
Anvendelsen af private smartphones er steget i arbejdstiden (fordi AI-apps jo virker) og de yngre medarbejdere (og it-folkene) kommer uden om det med de sædvanlige VPN-ting og lignende, mens de ældre sidder tilbage på perronen og ikke kan få næste job, fordi de ingen erfaring har med anvendelse af AI.
Det ironiske er følgende: Netop Skat fik lavet nogle fortrolige scenarier vedrørede ejendomsvurderingerne lang tid før, at ChatGPT kom frem, hvor ét af dem var, at der kunne komme flere end 800.000 klager over det nye system, og det ville reelt få store dele af den offentlige administration til at kollapse.
Derfor indførte man forskellige tiltag, der gjorde det vanskeligere for folk at klage.
I sig selv en fornuftig foranstaltning (synes jeg), men når nu der er en løsning, så er det underligt at sige “hvis det er fakta, så benægter jeg fakta”.
Dem om det. Vi andre har altså en kæmpe fordel overfor Skat i nogle år endnu. Klag, Baby, Klag.
Tilbage til min gamle ven
Han sidder med to meget forskellige, men temmelig komplicerede sager.
Den ene er en flerårig konflikt med en forretningspartner (det vil sige en privat Twist’n’shout). Den anden er en sag med en offentlig myndighed.
Det er, for en falleret iværksætter som mig, jo lige til at grine og græde over, fordi det virker en smule bekendt 🙂.
Fælles for de to sager er, at der gennem årene er ophobet enorme mængder digitalt materiale: Mails, chatbeskeder, mødereferater, regnskaber, dokumenter og korrespondance med rådgivere.
Og her er ChatGPT blevet interessant for min ven, som ikke er helt dum hele dagen, for at sige det mildt.
Han bruger nemlig ikke AI til at spørge: Hvem har ret? Han bruger den til at forstå sin egen sag, svare på vanskelige spørgsmål og forberede møder med jurister og revisorer.
I konflikten med forretningspartneren kan han spørge på tværs af flere års materiale: Hvornår ændrede modparten egentlig holdning? Hvad har vedkommende tidligere accepteret? Hvilke beskeder fra dengang understøtter – eller modsiger – det, der bliver sagt i dag? Hvilke dokumenter er mine stærkeste? Og måske det mest intelligente spørgsmål af dem alle: Hvis du var modpartens rådgiver, hvad ville du så bruge imod mig?
Det sidste er vigtigt.
For så bliver ChatGPT ikke bare en meget avanceret bekræftelsesmaskine. Den bliver djævlens advokat og dermed din sande ven.
I sagen med myndigheden bruger han AI på stort set samme måde.
Flere års dokumenter og korrespondance kan rekonstrueres til en tidslinje.
Dokumentation kan findes frem. Mulige problemer og selvmodsigelser kan identificeres, og AI kan hjælpe med at formulere de spørgsmål, som efterfølgende skal stilles til den professionelle rådgiver eller myndigheden.
Det interessante er derfor ikke, at advokaten, revisoren eller sagsbehandleren bliver overflødig. Tværtimod. Det er, at min ven bliver opgraderet.
I stedet for at komme til hans rådgiver og sige: "Jeg mener, der stod et eller andet om det i en mail for tre år siden", kan han møde op med en kronologi, de relevante dokumenter, mulige modargumenter og fem præcise spørgsmål, hvor der faktisk er brug for ekspertens faglige vurdering.
Det er noget, der tidligere kunne kræve dage eller uger med manuel gennemgang – eller koste en mindre formue at få andre til at gøre – kan pludselig klares på timer.
Vi taler meget om, hvordan myndigheder, advokatfirmaer og virksomheder kan bruge AI til at effektivisere deres arbejde. Men hvad sker der på den anden side af skrivebordet?
Hvad sker der, når den almindelige borger eller den lille virksomhed kan møde en myndighed, et forsikringsselskab eller et stort advokatkontor med fem års materiale, som allerede er blevet gennemsøgt, kronologiseret, krydsrefereret og kritisk analyseret af borgeren før mødet?
Når begge sider gør det, opstår et interessant paradoks. AI kan gøre sagsbehandlingen hurtigere, men den kan samtidig skabe langt bedre forberedte borgere og virksomheder, som kommer med mere dokumentation, skarpere argumenter og vanskeligere spørgsmål.
Derfor er det ikke AI'en, der bliver flaskehalsen i fremtidens sagsbehandling, men vores forældede arbejdsgange.
Måske er det Human in the Loop, der bliver en (for stor) flaskehals. Det må være den logiske konklusion.
Hvad siger I? Oplever I også glæden ved at kunne forstå noget uforståeligt fra lægerne og bureaukraterne? Glæden ved at kunne få nogle få linjer blæst op/dekomprimeret til en hel side, så chefens chef bliver glad? Glæden ved at kunne svare DJØF’erne igen? Skriv til mig på mogensxy@gmail.com og brug gerne ChatGPT og lignende til det. Det gjorde min ven med de to verserende sager faktisk - og skrev, at han havde gjort det 🙂. God weekend!
PS: Oprob: Putins plan
Alle kan efterhånden se, at der selvfølgelig var droner over Danmark, russiske brandstiftelser af Børsen, Skattedepartementet og Novos forskellige afdelinger, droner over Køge Havn og forbiflyvninger med store droner ved olie-felterne i Nordsøen.
Alle kan se, at det ikke bare skal betragtes som “her er intet at se - passér gaden, ”som nogle ret kyniske mennesker i og uden for staten og medierne vil have os til at tro.
Det er jo godt, at vi, den enfoldige befolkning, begynder at få de korrekte informationer om den krig, vi allerede er i ift. Rusland. Men er der fortilfælde? Tjah.
Man kaldte det “the phoney war” sidst i 1930’erne, før krigen brød løs for alvor.
Alle kunne se, hvad der var på vej, men kun England (Churchill) gjorde noget som helst. De hævede for eksempel deres forsvarsbudget mellem 1939 og 1940 fra 3,5 procent af BNP til 42 procen (no kidding), og blev mellem 1940 og 1944 uafhængige af andre lande med hensyn til mad - de gik fra, at de selv producerede 10 procent af de kalorier, som de skulle bruge, til 90 procent.
Englænderne spiste heldigvis fortrinsvis får, som gik på græsmarker, som man ikke kunne bruge til andet.
Tyskland havde derimod tradition for at spise grise og derfor var meget god landbrugsjord optaget af at dyrke mad til grise i stedet for mennesker, så menneskene sultede i Tyskland før og under krigen. Jeg siger IKKE, at vi kan lære noget af det.
Tjenesterne (og den ukrainske HUR) har forsøgt at fortælle os, at Ruslands/Putins plan er at splitte, undergrave og ødelægge EU og NATO i løbet af 2026. Man må sige, at de gør, hvad de kan.
De får helt gratis støtte fra højrefløjen herhjemme (Magaschmidt), AfD i Tyskland og andre. De får selvfølgelig også støtte fra venstrefløjen, nøjagtigt ligesom under den kolde krig. En gris med læbestift er stadig en gris.
Hændelsen i CEUTA er et fantastisk eksempel: I løbet af få timer slap russerne (IRA, etc.) over halvanden million splittelses-beskeder løs på de sociale medier, og det virkede jo fantastisk, og alle hoppede på den, selvom der intet som helst reelt problem var. Det svarer til, at en masse mennesker går fra Chad til Mali i morgen.
Møgærgerligt, at Mette F også hoppede på den. Heldigvis bevarede Lars Løkke roen. Men shit happens. Hun gør stadig alt det rigtige i forhold til Ukraine, så vi skal tilgive hende. Vi kan vælge et af skvattene til statsminister, når det hele er overstået, ligesom Englænderne gjorde med Churchill efter krigen. Men ikke nu.
Og for at mindes fortiden, så var USSR under den kolde krig meget aktiv med hensyn til atomkraft - Nej Tak og Freds-bevægelserne, mens de åbenlyst selv havde rigtigt mange atomkraftværker og aggressivt opstillede stadigt flere raketter op ad grænserne til NATO-lande. Samme taktik, som Hitler brugte. Rusland vil som altid gerne have, at vi ikke udvikler os.
Når rædselsregimer og despoter anklager andre for noget, så skal man kigge godt efter, for det betyder, at de selv gør det. Ligesom med psykopater.
Så der er fuld fart på “Datacentre - Nej Tak” og “Ikke mere støtte til Ukraine”/”Nej til oprustning”-bevægelserne, for at forhindre os i at bygge fremtidens infrastruktur og være i stand til at forsvare os. Intet nyt under solen.
DF og EL er eksperter i alt få alt efter 1953 til at være et problem og få os til at længes efter en fremtid med Morten Korch, hestevogne, hyppig sygdom, kort levetid og arbejdere, der går i lange rækker i træsko til fabrikken med en høtyv på skulderen og en madpakke med 14 flade under den anden arm.
Husker I, da IBM i 1980’erme advarede om, at op mod 10 procent af USA's fremtidige energiforbrug ville gå til pc'er, som alle pludselig kunne få? Den første IBM-pc kom i 1982, så det er klart, at IBM selv advarede mod følgerne, ligesom Anthropic gør nu om dage med hensyn til den avancerede AI de selv laver.
Men vi overlevede. Der var i øvrigt ingen, der slog alarm i Danmark dengang med hensyn til det katastrofale el-forbrug fra pc’erne.
Mon Pelle Drag og Morten Mess vil undvære deres (kinesisk producerede) laptops og deres smartphones? Man kunne selvfølglig håbe på det 🙂.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
