En af verdenshistoriens største udbetalinger: Gør klar til at sende 518 milliarder kroner videre til sine ejere

Der er lagt op til en af de største udbetalinger i verdenshistorien, når Samsungs bestyrelse fredag holder møde.

Artikel top billede

(Foto: Samsung)

Der er store penge på bordet, når sydkoreanske Samsungs ni bestyrelsesmedlemmer fredag eftermiddag lokal tid mødes i selskabets prangende bestyrelseslokale i hovedkvarteret i Seoul.

De skal nemlig her beslutte, hvor mange penge Samsung skal udbetale i udbytte til aktionærerne i år.

Og der er målt i kroner og øre lagt op til en af de største, enkeltstående udbetalinger i verdenshistorien fra et selskab til dets ejere.

Samsung planlægger nemlig at sende helt op til 110 billioner won videre til aktionærerne. Det svarer til godt 510 milliarder kroner.

Der er da også tale om en af de største udbetalinger i Samsungs historie, og alene rygterne om den store udbetaling fik torsdag Samsungs aktiekurs på Korea Exchange til at buldre i vejret, mens også wonen steg på de internationale valuta-markeder.

Samsungs store udbetaling følger i kølvandet på lignende planer fra SK Hynix, der som Samsung er hovedleverandør af hukommelses-komponenter til amerikanske Nvidia.

De to selskaber har på grund af AI-boomet haft solidt gang i salget i den seneste tid.

SK Hynix planlægger at sende 40 billioner won tilbage til aktionærerne.

Samsung producerer alt fra forbrugerelektronik og avancerede mikrochips til sværindustri.

Af elektronik og hvidevarer kan nævnes smartphones (for eksempel Galaxy-serien), tablets, fladskærms-TV, computere, køleskabe, vaskemaskiner og robotstøvsugere.

Indenfor komponenter er Samsung en verdensførende producent af hukommelseschips (DRAM og flash-lager) og skærmpaneler (OLED/LCD) til egne og andres produkter.

Dertil kommer sværindustri og lignende i form af skibsbygning (Samsung Heavy Industries), rumfartsteknologi, medicinsk udstyr, kemi og finansielle ydelser.

Selskabets indtjening blev i andet kvartal af 2025 19-doblet i forhold til samme kvartal 2024.

I det seneste kvartal landede selskabet et overskud på driften på 384 milliarder kroner. I samme kvartal i fjor lød driftsresultatet på blot 20 milliarder kroner.

Omsætningen er samtidig med en stigning på 129 procent blevet mere end fordoblet til 735 milliarder kroner.

Som en af verdens største chip-producenter er det netop et boomende salg af AI-chip, der er motoren under de vilde stigninger i Samsungs regnskab.

Annonce

Annonceindlæg fra Kingston Technology

Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network