FTP adgang til NAS gennem modem og router
Jeg hjælper en kammerat med at opsætte en NAS som vi gerne vil have FTP adgang til, men det driller noget.Vi har lavet et FTP port forward på udbyderens adsl modem.
Vi har opsat NAS'en som ftp med brugere rettigheder.
Vi har på routeren lavet en ftp port forward også.
Men vi kan ikke få hul igennem, sikkert fordi vi gør det forkert.
Problemet er at FTP'en skal gå via modemet igennem routeren og ind på NAS'en. Og jeg tror ikke vi får sat det rigtigt op.
For hvis vi sætteren NAS'en direkte efter modemet og tilpasser regler og ip'er, så kan vi sagtens gå på via FTP.
Men hvordan skal det sættes op, når vi skal igennem routeren også?
Til info har modem (dhcp) 10.0.0.1 som intern ip. Routeren har 10.0.0.2 men uddeler (dhcp) i området 192.168.1.x. Det betyder at NAS'en har 192.168.1.4 som ip.
Der må være nogle kloge hoveder derude, som kan hjælpe med opsætningen af ovenstående?
