Problemer med upload-hastighed.
HejJeg vil gerne udskifte min nuværende router, Sweex RO0003 med en kombineret, der kan bruges til både WLAN og LAN og har derfor købt en D-link Dir-825. Det skal oplyses, at det primært er LAN den skal brugges til. WLAN skal kun bruges som supplement, når der opstår behov herfor.
Jeg har efter opsætningen af routeren konstateret, at upload-hastigheden ved anvendelse af LAN er meget langsom og stort set ikke eksisterende. Adgangen til internettet er ekstrem langsom, og det er ikke muligt at lave en hastighedstest af upload, hvorimod hasighedstesten på download er perfekt. Det skal oplyses, at jeg endnu ikke har prøvet at bruge WLAN, da det, som tidligere nævnt, kun er til sekundær anvendelse.
Forbindelsen (10/2) er leveret af Dansk Kabel TV, og jeg har drøftet problemstillingen med dem, men de ved ikke, hvad der er galt. De oplyser, at alt ser normalt ud hos dem.
Jeg har tidligere haft samme problem med 2 forskellige Netgear-routere, den ene model FVS318G kun LAN, den anden en kombineret WLAN/LAN, som jeg dog ikke kan huske modelbetegnelsen på.
Trods utallige forsøg i samarbejde med Netgears support lykkedes det aldrig at finde årsagen til den manglende upload.
Jeg hævede købet, og erhvervede den nuværende meget billige router, Sweex. Den fungerer egentligt meget fornuftigt, når der ikke er for mange aktiviteter kørende samtidigt. Det er specielt ved samtidig afspilning af musik på Squeezebox, at der forekommer lack.
Jeg har søgt efter lignende problemer her på siden, men har ikke fundet noget, der umiddelbart anviser en løsning på problemet.
Jeg vil derfor blive meget glad, såfremt der er nogle, der kan hjælpe mig med at finde ud af, hvad der er årsag til problemet.