Excel 2010 - Pivottabel
Jeg har en pivottabel i B15:F44 som indeholder følgende data:Kolonne B: 4 grupper med dertilhørende undergrupper
Kolonne C: 2012 tal
Kolonne D: 2011 tal
Kolonne E: Indsat et beregnet element ('Ændring') som viser forskellen mellem de to år.
Kolonne F: Indsat et beregnet element ('Ændring %') som viser den procentvise ændring fra 2011 til 2012.
Det giver anledning til følgende spørgsmål:
1) I kolonne F ('Ændring %') skal totalen pr. gruppe vise den totale procentvise ændring. På nuværende tidspunkt summerer den blot de enkelte procenter pr. grupper, hvilket selvfølgelig giver et forkert billede ;0) Er det muligt, at ændre beregningen i totalen i et 'beregnet element'?
2) Udfra ovennævnte pivottabel har jeg indsat en håndfuld udsnitsværktøjer. Er det muligt, at man får en besked/meddelelse hvis man har mere end ét valg pr. boks? (Evt. at den får en anden farve)
3) Jeg ønsker desuden et mindre søjlediagram som kun viser 2011 & 2012 tallene (altså uden 'Ændring' & 'Ændring %'). Dette synes jeg dog ikke er muligt, da diagrammet umiddelbart kun vil medtage alle 4 kolonner..? Jeg har forsøgt, at indsætte et udsnitsværktøj på baggrund af selve søjlediagrammet, hvor jeg også kan få vist '2011', '2012', 'Ændring' og/eller 'Ændring %', men hvor pivottabellen også ændres udfra mine valg fra søjlediagrammet.
Håber mine spørgsmål er forklaret ordentligt ;0)
På forhånd tak for svarene.
