Kunstig intelligens har øget produktiviteten i EU med fire procent, mens der indtil videre ikke kan spores nogen negativ effekt på beskæftigelsen.
Det fremgår af en ny undersøgelse offentliggjort af tænketanken Centre for Economic Policy Research (CEPR), der bygger på data fra mere end 12.000 europæiske virksomheder.
Forskerne bag undersøgelsen påpeger, at der er tale om en reel og mærkbar produktivitetsfremgang. Samtidig understreger de, at de fire procent er mere moderate end de produktivitetsgevinster, som nogle eksperter tidligere har forudset.
En del af forklaringen kan muligvis være, at nogle virksomheder fortsat oplever implementeringsudfordringer og kompetencemangel.
Øger output uden at fortrænge arbejdskraft
Den manglende negative effekt på beskæftigelsen kan skyldes det, man i økonomisk teori kalder for kapitalintensitet.
Det er et fænomen, der har været velkendt siden industrialiseringen, hvor flere maskiner og mere automatisering har skabt højere produktivitet, men ikke nødvendigvis lavere beskæftigelse.
”AI øger medarbejdernes output ved at gøre det muligt for ansatte at udføre opgaver hurtigere og træffe bedre beslutninger – uden at fortrænge arbejdskraft,” konstateres det i undersøgelsen.
Gevinster er ulige fordelt
Det påpeges dog også, at gevinsterne ved at bruge AI er ulige fordelt, og at det især er de store og mellemstore virksomheder, der er i stand til at udnytte fordelene.
Det skyldes, vurderer forskerne, at større organisationer er bedre til at absorbere omkostningerne og har lettere adgang til talent og infrastruktur.
Samtidig fremhæves betydelige regionale forskelle internt i unionen, hvor kunstig intelligens er mest udbredt i de velstående nordeuropæiske lande.
I 2024 anvendte 36 procent af virksomhederne i lande som Sverige og Holland eksempelvis kunstig intelligens og big data-analyse, mens det tilsvarende tal var 28 procent i Rumænien og Bulgarien.
Undersøgelsen understreger samtidig et bemærkelsesværdigt europæisk paradoks.
Erhvervslivet i EU er nogenlunde på niveau med USA, når det gælder udrulningen af AI-løsninger.
Det er på trods af, at EU halter langt efter USA, når det handler om innovation på AI-området.
Eksempelvis er der i EU langt færre AI-patenter end i USA, og kunstig intelligens udgør en mindre andel af det samlede antal patenter i Europa.
