Artikel top billede

It-sikkerhedsfirma køber konkurrent for 5,5 milliarder

Firmaet, der udpegede Kina som en stor cyber-skurk, er blevet købt for en milliard kroner. Læs mere om giganthandlen i sikkerhedsbranchen her.

Det 10 år gamle cybersikkerhedsselskab FireEye har lagt én milliard knitrende dollar på bordet svarende til 5,5 milliarder kroner for købet af sikkerhedsfirmaet Mandiant.

Handlen i den internationale sikkerhedsbranche betyder, at FireEye får fyret godt op under aktien, der steg 24 procent på Børsen i New York, USA, efter at handlen blev offentliggjort med opkøbet af Mandiant, som et et selskab med speciale inden for netværkssikkerhed.

Det skriver BBC.

Udpeger Kina som cyberskurk

Mandiant er i lighed med køberen FireEye stiftet i 2004.

Selskabet er i den brede it-offentlighed nok mest kendt for at være det selskab, der for knap et år siden kunne afsløre, at Kina var dybt involveret i cyberspionage rettet mod USA.

En anklage som Kina tilsyneladende ikke selv kender særligt meget til, da landet for nylig bekendtgjorde, at det da vist hellere måtte se at få oprustet på cyberfronten.

FireEye har flere gange været i mediernes søgelys, efter at selskabet tidligere har advaret mod huller i Java, angreb mod Microsofts Internet Explorer-browser og Facebook-sårbarheder

Langt over 1.000 sikkerhedsfolk

Med opkøbet kan FireEye sige goddag til omkring 300 nye kolleger, der skal arbejde sammen med FireEyes godt 1.000 folk.

I forbindelse med opkøbet slår FireEyes direktør og bestyrelsesformand David DeWalt fast i en udtalelse, at opkøbet har været en nødvendighed.

"Organisationer står i dag over for at skulle strikke et system sammen af produkter og services for at beskytte deres værdier mod avancerede trusler. Sammenholdt med størrelsen og den globale rækkevidde, som FireEye og Mandiant har, vil det gøre os i stand til at innovere hurtigere, skabe bedre løsninger og nå ud til kunderne i en hastighed, som ingen i sikkerhedsbranchen kan matche," lover han.

David DeWalt fortsætter selv i spidsen for det nu noget større FireEye, mens Mandiants stifter og direktør, Kevin Mandia, bliver operationschef hos sin nye arbejdsgiver.

Kevin Mandia har tidligere prydet forsiden af Fortune Magazine i forbindelse med afsløringen af Kina som cyberkrigsnation.

Anklage: Hæmmer innovation 
Opkøbet er et af de største i sikkerhedsbranchen i længere tid, men der har i de seneste år været eksempler på større handler. 

Det skete blandt andet, da Intel lagde 45 milliarder kroner for McAfee i 2010, samme år som HP var ude i flere milliard-handler på sikkerhedsfronten. 

Dell var i 2011 ude og betale mere end 13 milliarder kroner for SecureWorks. 

I forbindelse med Intels McAfee-opkøb blev selskabet beskyldt for at hæmme innovationen i sikkerhedsbranchen, som i forvejen altid er et skridt eller to bagefter de it-kriminelle. 

Den anklage kan du læse mere om her

Læs også: 

Dårlig sikkerhed: Så nemt er det at snuppe log-filer fra din pc

Diskret dansk overvågningsfirma skovler penge ind




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere