Mærsk-virus amok: Nu er 300 maskiner ødelagt

300 medarbejdere i A.P. Møller-Mærsks hovedkvarter på Esplanaden i København er i øjeblikket ikke i stand til at udføre deres arbejde. Sidste uges virus-angreb spredte sig nemlig i weekenden.

Artikel top billede

Det ondsindede Sality-angreb, som i sidste uge ødelagde 80 administrative maskiner hos containergiganten A.P. Møller-Mærsk, spredte sig i løbet af weekenden, så omkring 300 maskiner hos firmaet nu er inficeret.

Mens 300 medarbejdere i øjeblikket ikke kan udføre deres arbejde, har andre ansatte fået indraget ferien for at rense og geninstallere de ramte maskiner.

I fredags fortalte it-sikkerhedschef Kim Aarenstrup til Computerworld, at Sality-virussen var stoppet, og at man regnede med at have alt ved det gamle i løbet af fredagen.

"Når vi når fyraften, har vi styr på den her," sagde Kim Aarenstrup fredag.

Sådan kom det imidlertid ikke til at gå, afslører han nu. Efter weekenden har antallet af inficerede maskiner hos containergiganten nemlig nået 300.

Sværere oprydning

"Det var en smule større end først antaget, og det var simpelthen, fordi at nogle af de maskiner, som var blevet inficeret, gik i stykker og rapporterede dermed ikke ind, at de var inficerede," siger Kim Aarenstrup.

Ifølge Kim Aarenstrup gør det større antal af inficerede maskiner ikke sagen meget værre, set som virus-incident. Når det handler om oprydningsarbejdet, er sagen imidlertid værre, fordi det bliver mere komplekst at rydde op i 300 maskiner i stedet for 80, siger han.

Kim Aarenstrup beretter, at ødelagte maskiner i denne sammenhæng betyder, at maskinerne bliver gjort ubrugelige af virussen, så maskinerne ikke fungerer.

Derfor skal de enten re-installeres eller renses. Begge dele har ifølge Kim Aarenstrup vist sig at være effektivt.

"Det er Sality-virus familien, vi har med at gøre. Og den variant har man så ikke set før," siger han og fortæller, at virksomhedens anti-virusleverandør hen over weekenden har udarbejdet en modgift, så firmaet var parat til at tage i mod folk mandag morgen.

Vi sidder og venter

Virusangrebet betyder dog, at flere hundrede ansatte mandag ikke er i stand til at passe deres arbejde. Simpelthen fordi det ikke har været muligt at udskifte så mange computere, mens it-personalet renser eller geninstallerer de ansattes maskiner.

"Det mest irriterende er tabet af produktivitet. Vi sidder lige nu en masse mennesker, der venter på at få renset vores computere," siger Kim Aarenstrup.

Han fortæller, at virksomheden netop nu har en flok mennesker til at gå rundt for at rette de omkring 300 inficerede maskiner op.

"Det er lidt træls, at vi behøver manuel intervention, hvor vi ellers plejer at kunne rette tingene op elektronisk," siger Kim Aarenstrup.

Virus-angrebet betyder også, at der er folk, som er kaldt ind fra ferie, mens firmaet ellers klarer sig med hjælp fra eksterne samarbejdspartnere og medarbejdere, som ikke holdt ferie, forklarer it-sikkerhedschefen.

Datatab kan ikke udelukkes

It-sikkerhedschefen fortæller, at det stadig primært er administrative computere, som er berørt af virusangrebet. Men han kan ikke udelukke, at det senere viser sig, at en enkelt server er inficeret.

"De har ikke været ude og røre ved vores produktionsmiljøer nogen steder," siger han.

Han vil heller ikke udelukke, at angrebet kan have ført til datatab for den enkelte ansatte.

"Men ikke datatab på den måde, at der er røget informationer ud af forretningen," siger han.

Derimod er det sandsynligt, at medarbejdere, som har haft dokumenter åbne, eller som har gemt data på en maskine, som er nødt til at blive re-installeret, har tabt data, hvis ikke de har gemt arbejdet et alternativt sted.

I følge Aarenstrup er medarbejderneinstrueret i ikke at gemme kritisk information på deres computere, men på deres netværksdrev, hvor data opbevares sikkert.

Ny udgave reddede it-chefs pc

Ifølge it-sikkerhedschefen er det ærgerligt, at så ødelæggende vira som Sality stadig bliver spredt.

"Det, som selvfølgelig er træls, er, at den har været så ødelæggende. Det er rigtigt ærgerligt. Vi troede, at det var i en fjern fortid, at man var destruktiv," siger han.

Han fortæller, at de mere moderne vira prøver at snige informationer ud af folk, men sjældent forsøger at ødelægge sin ressource.

"Derfor kan jeg også have en mistanke om, at det i virkeligheden er en dårligt kodet virus, som simpelthen sletter nogle ting. Men noget af det ligner et bevidst forsøg på at ødelægge nogle ting," siger Kim Aarenstrup, der afslører, at hans egen pc fungerer efter virus-angrebet:

"Ved et tilfælde så testede vi en helt ny udgave af vores anti-virussystem på min computer for lang tid siden, og tilfældigvis har den taget denne virus. Så jeg og mange hundrede andre er gået ram forbi," siger Kim Aarenstrup.

Men nu er spredningen under kontrol, fortæller it-sikkerhedschef Kim Aarenstrup.

"Vi har både fået standset virus-udbruddet og fået kuren til at få det rettet op. Det, der er i gang nu, er en oprydningsopgave," siger Kim Aarenstrup.
A.P. Møller-Mærsk venter at være igennem oprensningen af de 300 maskiner i løbet af i dag eller tirsdag.

Modbydelig virus

Hos it-sikkerhedsfirmaet CSIS kalder Peter Kruse den nye variant af Sality, der i forvejen er nummer to på listen over sommerens værste vira, for "modbydelg."

Sality-virussen benytter såkaldt endpoint obfuscation, (EPO), der gør koden svær at læse for antivirus-motorer, som benytter signaturskanning.

"Den binære kode ændrer hele tiden udsende. Det gør den til en kompleks kode," sagde Peter Kruse fredag til Computerworld.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Aarhus C

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra databeskyttelse til dataindsigt

    Få kort og fokuseret overblik over, hvordan du optimerer resiliens og gendannelse af kritiske informationer samt sikrer forretningens funktion, når cyberangrebet rammer.

    Digital transformation | Online

    Copilot i praksis: Sådan får du mest ud af AI

    Få inspiration til at implementere, anvende og udnytte Copilot optimalt og forsvarligt.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S