Tinglysnings-ledelsen: Det beror på misforståelser

Projektet med den digitale tinglysning er egentlig ikke en it-skandale. Læs syv misforståelser i sagen, ifølge tinglysnings-ledelsen.

Artikel top billede

(Foto: Domstol.dk)

Domstolsstyrelsens ledelse, der står bag den den digitale tinglysning, mener, at flere ting omkring it-projektet og ledelsen af det, beror på misforståelser.

Den første misforståelse skal ses i forhold til den hårde kritik af tinglysnings-ledelsen, som professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus forleden kom med.

Ledelseseksperten udtalte:

"Skandalen er vist så eminent - og offentligt belyst - at ingen eller meget få i det private erhvervsliv ville kunne være blevet siddende under lignende omstændigheder, sådan som jeg ser det," sagde Anders Drejer.

Men kritikken preller af på tinglysnings-ledelsen. For mediernes dækning af det digitale projekt har ikke været retvisende, lyder det.

"Domstolsstyrelsen er ikke bekendt med, hvilket kendskab professoren har til projektet, men vil gerne pointere, at den offentlige belysning af digital tinglysning, det vil sige mediedækningen af projektet, ofte ikke har været retvisende," skriver styrelsen i et svar til professorens kritik.

Samtidig tager styrelsen hul på forklaringen af en anden misforståelse i sagen.

Denne misforståelse er ridset op på Domstolsstyrelsens egen hjemmeside - sammen med tre andre misforståelser.

2. misforståelse

Under overskriften "Misforståelse nr. 1." står der:

"Domstolsstyrelsens bestyrelse har ikke mørkelagt sagen."

Her henviser styrelsen til, at den ikke ville udlevere mødereferater og dokumenter om den digitale tinglysning tilgået bestyrelsen til Computerworld, der havde søgt aktindsigt i papirerne.

Domstolsstyrelsens argument er, at der pågår en undersøgelse ved Rigsrevisionen, der har modtaget "alt relevant materiale, inklusive bestyrelsesreferater, samt omfattende redegørelser."

Domstolsstyrelsen forklarer, at den desuden har udleveret et meget stort materiale i forbindelse med henvendelser om aktindsigt og besvaret talrige spørgsmål fra medierne.

"Bestyrelsesreferater er imidlertid undtaget for aktindsigt og udleveres derfor ikke," lyder det dog.

Bonus er en misforståelse

3. misforståelse

Den næste misforståelse har på Domstolsstyrelsens hjemmeside overskriften: "Misforståelse nr. 2."

Denne misforståelse omhandler bestyrelsesformand Niels Grubbes 41 registrede bijob. Her understreger styrelsen, at formanden ikke har arbejdet med 41 bijob i 2009.

"Indberetningen for 2009 omfatter en lang række hverv, der hverken har medført arbejde eller vederlag. I 2009 har han alene haft arbejde af betydning i forbindelse med 5 hovedforhandlinger i enkelte voldgiftssager, hvilket har været uden betydning for arbejdet i bestyrelsen, herunder med tinglysningsprojektet," lyder det fra styrelsen.

Bestyrelsesformanden har tidligere afvist at oplyse, hvorvidt han er en af de fire Højesteretsdommere, der har tjent fra 60.000 til omkring 733.000 kroner for meget på sine bijob ifølge regler for, hvor meget der må tjenes på bijob.

4. misforståelse

Den fjerde misforståelse handler om de bonusser, som de ansvarlige topchefer for projektet har modtaget.

"Domstolsstyrelsens direktør (Adam Wolf, red.) har ikke fået "bonus". Han har ikke resultatløn, men modtager som led i sin aflønning engangsvederlag, der i 2007-09 har udgjort i snit knap 90.000 kroner og er begrundet i navnlig det omfattende arbejde med hele domstolsreformen," lyder argumentationen fra Domstolsstyrelsen.

5. misforståelse

Og femte misforståelse er i samme boldgade. Den berører en anden bonus givet til anden topchef i projektet.

"Tinglysningsrettens præsident (Søren Sørup Hansen, red.) har ikke fået "bonus"."

"Han har ikke resultatløn, men har - allerede før udnævnelsen til præsident for Tinglysningsretten - været antaget som projektleder for projektet med indskanning af tinglysningsdokumenter og med udvikling af det it-system, der varetager den automatiserede tinglysning."

"For dette særdeles omfattende og tidskrævende arbejde har han i perioden 2006-09 modtaget et årligt vederlag på 100.000 kroner," lyder argumentationen på den femte misforståelse.

Rigsrevisionen kulegraver

6. misforståelse

Den sjette og syvende misforståelse ridses op i en mail fra Adam Wolf til Computerworld umiddelbart inden artiklen med professor Anders Drejers kritik.

"Jeg skriver til jer for endnu en gang at gøre opmærksom på to misforståelser, som bliver ved med at fremstå i Computerworlds artikler om tinglysningen på trods af, at Domstolsstyrelsen har gjort opmærksom på, at der ikke er belæg for påstandene," skriver direktør Adam Wolf fra Domstolsstyrelsen til Computerworld.

"For det første er det ikke dokumenteret, at omkostningerne i kølvandet på introduktion af digital tinglysning har kostet bare i nærheden af et milliardbeløb," skriver han.

Computerworld har tidligere henvist til tre beregninger udført af Dansk Byggeri, Danske Boligadvokater og Ejendomsforeningen Danmark, der taler om beløb fra en halv milliard kroner til hele otte milliarder kroner.

Men direktøren i Domstolsstyrelsen peger på en anden kilde - den ansvarlige minister på området:

"Blandt andet har justitsminister Lars Barfoed konkluderet på et samråd den 11. maj 2010, at det er meget svært at se, at der har været de rentetab i milliardklassen, som har været fremme i pressen," skriver Adam Wolf.

7. misforståelse

Den sidste misforståelse i rækken betyder, at Computerworld burde se på, om der overhovedet er tale om en it-skandale.

"For det andet har Computerworld gentaget, at problemerne med tinglysningen skyldes it-problemer," skriver Adam Wolf om denne misforståelse.

"Dette til trods for at Computerworld i sin dækning slet ikke har interesseret sig for it-systemet, og til trods for at Domstolsstyrelsen har gjort opmærksom på, at de længere sagsbehandlingstider i vinter netop ikke skyldtes it-systemet, men i stedet forsinkelser i den manuelle sagsbehandling i Tinglysningsretten i Hobro," understreger Adam Wolf.

Og derfor burde Computerworld skrive om it-systemet, der i dag fungerer fint.

"Da hele Computerworlds historie er bygget op om, at der er tale om en "it-skandale", så burde I måske interessere jer lidt mere for it-systemet, som fungerer fint og ekspederer tusinder af sager hver eneste dag," skriver direktør Adam Wolf.

Domstolststyrelsen erkender, at der har været problemer med det store projekt, men understreger, at de mange misforståelser skal ses i forhold til de konkrete oplysninger.

Du kan læse om "udvidelse" af budgettet, forsinkelser, it-problemer og de danske familier, der endte som tinglysnings-ofre her

Rigsrevisionen kulegraver i øjeblikket projektet.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

Gitte Lykke Holm

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse