Hvornår dropper Microsoft søgemaskineriet?

Microsoft er kørt agterud i søgekapløbet med Google. Til efteråret øjner Microsoft dog en rigtig god forretning og nægter derfor at køre søgemotoren i garagen.

Artikel top billede

Selv om statistikken taler sit tydelige sprog om, at den godt et år gamle Microsoft-søgemaskine Bing halter laaaaangt efter søgekonkurrenten Google, klør man på med oprejst pande hos Microsoft.

Senest har professor Niels Ole Finnemann, der er leder af Center for Internetforskning ved Aarhus Universitet, ellers kritiseret Bing for at efterligne Googles populære søgemaskine, der for længst har sat sig på over 90 procent af søgningerne i Danmark og knap 85 procent på verdensplan.

Han påpeger, at hvis man vil noget på søgemarkedet, så bør man differentiere sig udi nichesøgninger inden for eksempelvis musik og bøger frem for blot at tage kampen op på generelle søgninger.

Nægter at takke af for kampen

Microsoft siger dog til Computerworld, at selskabet ikke har til hensigt at kaste håndklædet i ringen på søgemarkedet og sige tak for kampen til Google.

Ikke nu - og heller ikke i fremtiden.

"Vi er startet på det store marked, og mine beregninger viser, at én procent af søgemarkedet i Danmark er cirka 20 millioner kroner værd, mens én procent af markedet i USA er omkring 800 millioner kroner værd. Men det kræver, at man har rigtig store markedsandele for at kunne høste de gevinster," siger Microsoft Danmarks marketingdirektør Nis Bank Lorenzen.

Han fortæller, at selskabets søgemarked er en god forretning i USA, hvor Microsoft har en markedsandel på over 10 procent, og snart kan selskabet hive endnu flere grønne sedler til hovedkvarteret i Redmond.

"Vi har jo også indgået en lille deal med Yahoo, så til efteråret er vi pludselig oppe på over 30 procent markedsandele, og så begynder det at blive sjovt," siger Nis Bank Lorenzen med henvisning til partneraftalen med Yahoo, der blev en realitet i februar efter længere tids forhandlinger og juridisk tovtrækkeri.

Handler om kritisk masse

Bing hev i starten af året sit beta-mærkat af den amerikanske version, som følge af Microsofts ambitioner med at vise omverdenen, at selskabet er klar til kamp mod Google.

I Europa - herunder i Danmark - er søgemaskinen stadig i beta, fordi der ifølge Nis Bank Lorenzen stadig er meget lokalt arbejde i Europa at hive fat i og masse algoritme-eksperter, der endnu skal ansættes og køres i stilling til udviklerjob i Microsofts store søgecentre i Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

"Den måde, som søgning har udviklet sig på med hensyn til mere eller mindre skjulte anbefalinger fra andre brugere, handler det om at have en kritisk masse. Og det er jo bare lærepenge, som vi har måttet betale," siger Nis Bank Lorenzen.

Han peger derfor blandt andet på, at i den amerikanske version af Bing forsøger Microsoft at komme med forslag til relaterede søgninger i en brugergrænseflade, der til forveksling eller minder en hel del om Googles interface.

"Vi har forsøgt at kategorisere og danne et overblik over søgningen ved hjælp af internt semantisk arbejde og andre brugeres søgninger og kategoriseringer," forklarer Nis Bank Lorenzen om et af de områder, hvor Microsoft forsøger at adskille sig væsentligt fra den yngre storebror Google.

Læses lige nu

    Center For IT og Medicoteknologi

    Vicedirektør med stærk teknologi- og udviklingsprofil

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operationscenter i Cyberdivisionen Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job